Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Hjælp chefen med at standse sexchikane

Foto: Jens Nørgaard Larsen

Metoo-bølgen de seneste måneder bør gøre indtryk. Den har givet stemme til en fortælling om grænseoverskridende opførsel over for især kvinder, som alle bør lytte til. Det er et vidnesbyrd om, at det stadig mange steder er en »naturlig« adfærd at tage på kvinder eller tage deres accept af en uhøvisk opførsel for givet.

Senest illustreres det af undersøgelsen blandt erhvervskvinder i Berlingske Business’ kvindepanel. Flere end hver femte af de 220 kvinder, som har svaret på spørgsmål om chikane og sexisme i arbejdslivet, har oplevet uønskede befamlinger fra kolleger, og 15 procent har oplevet det fra en leder. Over 40 procent svarer, at de har arbejdet i virksomheder, hvor de oplevede, at kvinder blev omtalt på en krænkende måde.

Det rigtigt svære spørgsmål er, hvad vi skal gøre for at ændre det. Det er ikke alene arbejdsgivernes ansvar, og det er ikke vejen frem at placere et større juridisk ansvar her.

For at sige det uden omsvøb, så kender forbløffende mange mænd ikke forskel på værkstedshumor eller flirt og så deciderede overgreb eller uønskede tilnærmelser, som for modtageren føles som et overgreb. Det er altså ikke »bare« noget, der finder sted i Hollywood eller i den hjemlige filmbranche, hvorfra der er kommet hårrejsende beretninger om ydmygende adfærd. Det er forsøgt forklaret med, at der skal være en vis »kreativ friktion« mellem mænd og kvinder for at skabe stor kunst. Det lyder mest som små mænd, der har haft behov for at puste sig op på bekostning af kvinder. Det skal ingen finde sig i.

Svarene fra erhvervskvinderne kan ikke med statistisk sikkerhed fastslå, at det gælder i samme omfang for hele befolkningen. Men de fortæller en historie om, at sexistisk adfærd på arbejdspladserne er et udbredt fænomen og problem.

Ligestillingsminister Karen Ellemann har allerede opfordret virksomhederne til at indføre en politik for, hvordan man bekæmper seksuelt ladet chikane, og hun vil i det nye år lancere en kampagne, der skal sætte fokus på behovet for en sundere arbejdspladskultur. Som ministeren siger det, er det ikke nok at lave regler for at forhindre opførsel, der krænker – man skal gøre brug af sin indflydelse som chef til at ændre omgangsformen.

Flere fagforbund har foreslået, at man skal skærpe virksomhedernes juridiske ansvar for at standse krænkende adfærd. Det skal sammenlignes med det fysiske arbejdsmiljø, hvor arbejdsgiveren har ansvaret for, at arbejdspladsen er indrettet sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Til det må man indvende, at der er stor forskel på at sikre et stillads og så være alvidende om enhver social forbindelse mellem mennesker.

Det er bestemt ikke et fripas til grov tone eller uønskede berøringer, men problemet løses ikke af staten med regler, som ikke kan føres ud i det praktiske liv.

Det er i hverdagen vores alle sammens ansvar at arbejde for en ligeværdig omgangstone og beskyttelse af individets ret til at færdes på arbejdsmarkedet og i offentligheden i øvrigt uden at blive seksuelt intimideret. Derfor er #metoo en vigtig debat og for mange en øjenåbner. Det er ikke kun chefens ansvar – men det må heller ikke alene være offerets ansvar.