Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til debatindlæg på debat@berlingske.dk.

Michael Aastrup Jensen yder et stort bidrag til politikerleden her til lands

Michael Aastrup Jensen fordrejer på den mest ufine måde Caspar Stefanis seriøse kritik af grundlaget for dansk krigsdeltagelse og især den totale mangel på en exit-strategi. I Aastrups udlægning har Stefani beklikket og underkendt indsatsen af andre danske soldater i Irak! Et nedrigt spin af den slags som virkelig skaber politikerlede, mener Poul E.H. Petersen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bjarke Bo Olsen / Ritzau Scanpix

Aastrups bidrag til politikerlede

Skulle Michael Aastrup Jensen være i tvivl om, hvad der skaber politikerlede, skal han blot genlæse sit indlæg i Berlingske 12. februar. Hvor mange gange har Venstrepolitikere ikke holdt klamme og tomme hyldesttaler for Danmarks udsendte soldater. Men så snart en af disse med saglighed og fagligt belæg fra et forskningsprojekt tillader sig at påpege det faktum, at Anders Fogh Rasmussen fremlagde et absolut ufuldstændigt grundlag for Danmarks deltagelse i Irak-krigen, så skal denne person omgående angribes og nedgøres på helt uanstændig vis. Fremført af en person uden skygge af format. Og uden skygge af selvkritik.

Aastrup fordrejer på den mest ufine måde Caspar Stefanis seriøse kritik af grundlaget for dansk krigsdeltagelse og især den totale mangel på en exit-strategi. I Aastrups udlægning har Stefani beklikket og underkendt indsatsen af andre danske soldater i Irak! Et nedrigt spin af den slags som virkelig skaber politikerlede.

Tænk, hvis Aastrup havde turdet forholde sig til den faktisk fremførte kritik, frem for at nedgøre en person, der dels stillede op for Danmark med risiko for egen person og dels efterfølgende med al rimelighed efterspørger politisk eftertænksomhed. Den kom så ikke fra Aastrup Jensen.

Poul Erik H. Petersen, Ganløse

Findes det økonomiske råderum?

Det økonomiske råderum er opgjort til 23 mia. frem til 2025. Råderummet kan enten bruges til øgede udgifter: offentlig velfærd eller færre afgifter og skatter: privat velfærd.

Partierne fra både rød og blå blok positionerer sig op til folketingsvalget med en blanding af begge dele. Mest øgede udgifter. Vi kan i disse dage læse, at danskernes gæld til statskassen nu er mere end 116 mia. At der ifølge Rigsrevisionen ikke er styr på inddrivelsen efter EFI-systemets nedlukning. Milliardbeløbet er steget hvert år siden nedlukningen og overgang til et nyt inddrivelsessystem, der endnu ikke er igangsat. Der er allerede afskrevet over fem mia. kr.

Det store spørgsmål er derfor, hvor meget af det resterende beløb, der må afskrives, hvis borgerne ikke kan betale deres gæld? Når beløbene skal nedskrives som uerholdelige, forøger det statsregnskabets udgiftsside, og det er næppe usandsynligt - nok snarere sandsynligt - at der må afskrives mindst 23 mia. af dette beløb.

Og dermed er det økonomiske råderum på 23 mia. brugt til at dække nogle af fortidens synder. Der burde ikke udstedes løfter til vælgerne så længe, der ikke er mere styr på, om de indtægter i form af skatter og afgifter, der opkræves, også indgår i statskassen.

Der burde udøves et kvalificeret skøn over behovet for hensættelser, som det blandt andet sker i den finansielle sektor.

Kjeld Bøg, Hellerup

Fremragende

Det er svært at finde et andet ord for 13-årige Andreas Simonsens tanker i læserbrevet tirsdag om vor tids krænkelseskultur. Kan problemet løses? Det er svært at sige, men jeg kan kun tilslutte mig Andreas' sidste ord: »Folk skal bare tage sig sammen«.

Hans Buur, Liseleje

Verden set gennem Cepos-briller

I »Debatten« på DR sidste uge troede Martin Ågerup fra Cepos, at han skulle diskutere vækst. Han kunne ikke bare et øjeblik vige fra den indøvede vækst-argumentation. Han kunne ikke omstille sig til at tale om arbejdsvilkår. Cepos besidder ikke evnen til at omstille sig, hvilket arbejdsgiverne kræver hver dag af de ansatte.

Ågerup mente, at vi arbejdede det, vi ville. Dertil er svaret: Nej ... Eller, kun af nød. I dag svarer halv tid til fuld tid før overenskomsten 2013 i en række jobs. Det betyder en lavere realløn og dårligere købekraft hos den almindelige dansker - og altså dårligere vækst. Og det må da være trist, hvis man ser verden med Ågerups Cepos-briller.

Michael Pedersen, Vejen