Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Hvem har egentlig adgang til vores cpr-nummer, når vi taster det i telefonen?

Ved telefoniske henvendelser hos f.eks. lægen blevet tiltagende almindeligt, at man mødes af en telefonsvarer, der anmoder om, at man indtaster sit cpr-nummer for at lette ekspeditionen. Men hvor sikkert er det egentlig? Fold sammen
Læs mere
Foto: Leungchopan, Bigstock

Er datasikkerhed en skrøne?

Der advares i tiltagende grad mod løsagtig omgang med persondata. Men i forbindelse med telefoniske henvendelser er det f.eks. hos læger blevet tiltagende almindeligt, at man mødes af en telefonsvarer, der anmoder om, at man indtaster sit cpr-nummer for at lette ekspeditionen.

Alt hvad der indtastes på en telefon bliver gemt i logfiler, så bruger man f.eks. en bekendts telefon, ligger ens cpr-nummer også dersteds.

Men hvor og hvordan gemmes indtastningen hos modtageren, f.eks. lægen?

Googler man GDPR (de nye regler for datasikkerhed), opfordres man til at ringe på 33 19 32 00 (DTU), hvor man venligt meddelte mig, at det vidste man absolut intet om, skønt man vejleder i GDPR.

Jeg blev henvist til Datatilsynet og talte med to personer, der heller ikke kunne hjælpe, og blev så efter en meget rum tid venligt omstillet til en IT-konsulent. Svaret var klart: De indtastede cpr.nummer kunne gemmes, opbevares og slettes på utallige måder, så det var forretningsejerens, f.eks. lægens, ansvar, at det skete lovformeligt og tillige hans pligt, til på anmodning herom, at redegøre for, hvordan det skete. Sporadiske stikprøver er den eneste kontrol, datatilsynet udfører og magter.

Nu er læger ikke IT-specialister og de programmer, IT-branchen udbyder, er ofte fejlbehæftet, hvad Sundhedsplatformens utallige fejl og mangler rigeligt har bevist. Men lægen og ikke programudbyderen bærer angiveligt alene ansvaret for at leve op til GDPR. Er det rimeligt?

Konsulenten sluttede af med at oplyse, at han aldrig selv ville drømme om at indtaste sit cpr-nummer - eller anbefale andre at gøre det. Dermed fik jeg da et klart svar, men blev ikke meget klogere på det tekniske.

Kai Tullin, Hørsholm

Falck-skandalen

Det er synd for de menige Falck-folk, dem i ambulancerne. De, der i generationer kompetent er rykket ud, når nøden var størst. De, der var stolte af deres virke og var Falck-folk helt ind til benet.

Nu har en flok sølle kæltringe sat det hele over styr med skamløs ageren.

Lad os håbe, at en ny pletfri ledelse kan få Falck på vingerne igen. Grundmaterialet findes i hvert fald.

Niels Thal Jensen, Nykøbing F.

Ventetider

I midten af marts skal jeg opereres i ryggen på Rigshospitalet. Det er følgen af en ulykke i begyndelsen af november 2016.

Den første konsultation på Rigshospitalet var i juli 2018, og der har således været en ventetid på trekvart år. Det er lang tid, men det er ikke hele historien.

Jeg blev henvist til Rigshospitalet i august 2017 efter en »konservativ behandling« (d.v.s. ingen behandling) på et andet sygehus.

Tiden fra august 2017 til juli 2018 gik således med at blive kvalificeret af Rigshospitalet til konsultation. Den samlede reelle ventetid har således været omkring 30 måneder.

Der findes mange måder at lave statistik på, men den aktuelle afspejler ikke virkeligheden.

Erik Palsbo, Hundested

Enhedslisten

Efter ny sønderlemmende kritik af Skat: Enhedslisten kræver 600 ekstra ansat til inddrivelse af danskernes gæld. Enhedslisten kræver dit, Enhedslisten kræver dat.

Enhedslisten? De er kommunister for pokker. Tjek deres partiprogram!

Jo jo, men vi stemmer kun Enhedslisten for at trække Danmark til venstre, som folk siger, når man spørger dem.

Ville man stemme på DNSAP for at trække Danmark mod højre? Nix, Vorherre bevares, og hvis man gjorde, skulle man nok få at vide, hvilket dumt svin man var (hvilket for øvrigt ville være sandt). Det opgør har vi haft. Vi mangler dog stadig et opgør med de ødelæggende kræfter, kommunismen udgør (spørg blot Venezuela).

Angelo Hjort skriver i »De Fædrelandsløse« om dyrlægen, der opfordrer sine medlemmer at stemme på DNSAP, da de går imod kupering af hestehaler.

Man må i dagens Danmark åbenbart stadig tage det gode med det onde.

Thomas Barnes, Helsingør

IS-jihadister

Man har ofte talt om, at Danmark burde hjælpe flygtninge i nærområderne frem for i Danmark, ja, ligefrem betale for driften af lejre i Mellemøsten. Nu tales der om, at vi skal hjemtage danske IS-jihadister fra kurdiske fængsler, der er vist tale om et par snese. Kunne man ikke tilbyde kurderne at betale omkostningerne, hvis de vil beholde dem i deres fængsler? Det vil givetvis også være billigere end hvis de skal fængsles »standsmæssigt« her i landet.

Niels Lund, Solrød Strand