Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Alle de barnløse statsledere er vilde med multikulti

Jean-Claude Juncker, Angela Merkel, Emmanuel Macron, Theresa May og Stefan Löfven siider alle i toppen af den magtpolitiske kransekage med afgørende indflydelse på millioner af menneskers liv og kommende generationers fremtid. Desuden er alle fem stærke fortalere for multikultur og masseindvandring - og barnløse. Fold sammen
Læs mere
Foto: LUDOVIC MARIN

Meget til fælles

Tænk på formanden for EU-Kommissionen Jean-Claude Juncker, den tyske kansler Angela Merkel, den franske præsident Emmanuel Macron, den britiske premierminister Theresa May og den svenske statsminister Stefan Löfven. Alle sidder i toppen af den magtpolitiske kransekage med afgørende indflydelse på millioner af menneskers liv og kommende generationers fremtid. Desuden er alle fem stærke fortalere for multikultur og masseindvandring, hvorfor de møder politiske modstandere med væmmelse, afsky og slet skjulte racismeanklager. Men hov, der er endnu en ting som binder femkløveret sammen: Alle er barnløse. Måske det forklarer hvorfor femkløveret ser så ubekymret på den europæiske fremtid som multikulturelt eksperiment.

Michael Thestrup, Brønshøj

Krigsrapporten

Hvorfor skulle der gå år før vi fik en tilbundsgående rapport om Danmarks angreb på andre lande? Det at gå i krig er noget, ingen ønsker. Det er snublende nært at gætte på, at daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen  gik i krig mod Irak for at tækkes den amerikanske præsident og for sin egen vindings skyld. Det ville sikkert øge hans chancer for at blive NATOs næste generalsekretær.

Det fremgår, at kun en lille gruppe mennesker var med i beslutningsprocessen om at gå i krig. Det er forståeligt, at det er få, hvis Danmark bliver angrebet, men ikke hvis Danmark skal angribe et andet land. Måske skulle Forsvarsministeriet omdøbes om til Krigsministeriet.

Holger Hagelberg, Hellerup

Opdragelse forebygger vold

En langsigtet strategi for at få en voldsfri folkeskole starter med opdragelsen af vore børn. Allerede helt små søskende skal af forældrene have besked om at man ikke må slå hinanden. Brugen af vold mellem søskende, skolekammerater og som led i forældres opdragelse af deres børn er uacceptabelt. Man skal tale ordentligt til hinanden, også i en diskussion. Hvis man ikke opnår enighed, kan en diskussion afsluttes med, at man er enig om, at man er uenig.

Elever, der gentagne gange begår vold, skal fjernes fra klassen  og undervises i specialklasser. En enkelt voldelig elev skal ikke have lov til at ødelægge skoletiden for andre elever.

Ole Kamstrup, Holte

Kulturpolitik

Kulturen gennemgår i disse år en alvorlig krise med den udbredte X Factor-generation, køb og smid væk-kultur, og dermed generelt alvorlig åndelig proletarisering.

På vej mod det forestående EU-valg og måske en ny kommission ser jeg dog muligheder for i bred forstand at sætte mere elitære retningslinjer for kulturen og gerne ved indførelse af et nyt fag i skolen eller gymnasiet, kulturhistorie, med vægt på den fædrene arv.

Det er fortsat væsentligt at kende sine rødder og sit originale udgangspunkt.

Inden for den mere elitære kunst er måske klassisk ballet et kulturelt vækstlag, vægt på æstetik og tradition.

Det er også væsentligt fremover med frie rammer for kulturel udfoldelse og det frie initiativ og dermed afstandtagen til den ellers udbredte nepotisme inden for sektoren.

Den aldrende ‘68-generation har ødelagt mere end hvad godt er med en udpræget destruktiv tilgang til kulturen og uden at formidle eller sætte noget nyt i stedet for. En af tidens store udfordringer er således at sætte nye retningslinjer for kulturen.

Christian Jørgensen, Sorø

Pension for nedslidte

Så blev der igen kastet valgflæsk ud til vælgerne fra venstrefløjen. Noget, vi nok alle skal være med til at betale. Ingen tvivl om, at mange job er nedslidende, f.eks. job som brolæggere, stilladsarbejdere, skorstensfejere og mange andre, men mange af disse er også højtlønnet og det er dem vel undt.

Men hvorfor forsikrer disse ikke sig selv? De må vel vide, hvad omkostningerne for disse job er? Der er mange forsikringsselskaber, der gerne vil forsikre dem, så de kan trække sig tilbage, når de føler, at de ikke kan være med mere. Der findes forsikringsselskaber, der ikke skal tage hensyn til »de fæle aktionærer«, men hvor forsikringstageren får det hele tilbage i pension. Hvorfor skal vi plagede skatteborgere blandes ind i det?

Det hele er et spørgsmål om tilrettelæggelse af sine udgifter, så enkelt er det.

John O. Hansen, Helsingør

Den nye Napoleon?

Med underløbningen af Tyskland i Nordstream 2 – sagen kunne noget tyde på, at franske Macron vil være bestemmeren i Europa. Finder Tyskland sig i det?

Steffen Poulsen, København