Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Klimahysteriske svenskere giver nok Greta Thunberg en nobelpris

asdas
Den svenske klimaaktivist Greta Thunberg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech

En 16-årig svensk pige, Greta Thunberg, har rejst røsten mod klimaets forandringer. Hendes indsigt, viden eller uddannelse er fraværende. Hendes hovedsynspunkt er bekymring og at skabe menneskelig panik. 8. marts blev hun på den internationale kvindedag udnævnt til årets kvinde.

I Sverige kan en kvindelig teenagers bekymring medføre flere ting. En kendt svensk avis, Expressen, er gået skridtet videre og kaldt hende en af verdens førende klimaaktivister. Det oplyses fra fortrolig kilde på trods af Nobelpris-institutionens skandaler med sex, manglende ledelse og andet røgelse, at man vil overveje at indstille hende til en nobelpris.

En svensk klimaekspert, Lennart Bengtsson, professor i dynamisk meteorologi, er alt andet end bekymret, men til gengæld tungt bevæbnet med akademiske titler, viden og masser af erfaring. Spis din bøf og flyv, hvor du vil, er hans svar. Sverige er verdens mest klimahysteriske land, og hans opfattelse af alt dette er, at man har gjort noget videnskabeligt til et moralsk spørgsmål med at sætte bil, fly og kød i skammekrogen. Man overlader debatten til emotionelle uvidenskabelige amatører. Det ender nok med en nobelpris. Holger Overgaard Andersen, Vedbæk

Venstre ved man, hvor man har

Klimaet er med rette ved at blive prioriteret i valgkampen. Men hvad med miljøet? Hvad hjælper det at reducere CO2-udledningen, hvis vi samtidig systematisk, år efter år, forøger forureningen af hav, jord og drikkevand som følge af landbrugets overgødskning og giftspredning? Døm ikke efter, hvad partierne siger, de vil gøre. Se på, hvad de faktisk har gjort i seneste valgperiode.

Lige på det punkt ved vi i hvert fald, hvor vi har Venstre. Det er der, hvor man af partiegoistiske grunde fortsat vil holde hånden over landbruget for ikke at tabe flere kernevælgere. Tage Bild, København K

Læselyst er et demokratisk værn

Hvad gør vi, når den sidste modstandsmand- eller kvinde dør, og der ikke længere er øjenvidner, der kan fortælle børn og unge, hvad Anden Verdenskrig handlede om? Det er tanker, man må gøre sig i en tid, hvor race og religion bruges som fjendebilleder. Hvad risikerer vi? Hvordan skal børn og unge forstå, hvad to verdenskrige kom til at betyde for Europa? Eller hvorfor FN, EU og menneskerettigheder blev efterkrigstidens svar på de enorme lidelser, verden havde været igennem. De spørgsmål er kommet op flere gange i løbet af valgkampen, fordi nye partier markerer sig ved at male stærke fjendebilleder og får taletid for børn og unge via sociale medier. Hvordan sikrer vi, at børn og unge fortsat lærer af historien, når de, der har oplevet den på egen krop, snart ikke er her længere? Når følelserne og erfaringerne bliver til fjerne fakta i en historiebog.

Løsningen er lige for. Historien lever videre i skønlitteraturen. Den forsvinder ikke, når den ældre generation dør. I skønlitteraturen får historien liv, som rammer os i hjertet. Og så husker vi den.

Ved at læse skønlitteratur lærer børn ikke kun, hvilke konsekvenser en verdenskrig havde i form af fakta om ændrede landegrænser, militære og civile tab. De føler også, hvordan det var at være i krig – forfulgt, fordi litteratur udvikler empati. Ved at læse om Anne Frank, der gemte sig på et loft i årevis for til sidst alligevel at miste livet i en koncentrationslejr, lærer børn at sætte sig ind oplevelsen af at blive lagt for had på grund af religion eller race. Det samme gør nyere børnelitteratur som Drengen i den stribede pyjamas, og der kommer hele tiden nye titler til.

Men børn bliver ikke født med lysten til at læse. De skal møde professionelle formidlere, der hjælper dem med at finde nøglen til deres læsehjerte. Hvis vi vil gøre børn til læsere, skal forældre, pædagoger og lærere prioritere deres tid med børnene til også at indbefatte biblioteksbesøg og ikke mindst mødet med en børnebibliotekar, der kan formidle skønlitteraturen og oplevelsen til dem. Derfor er det glædeligt, at der i foråret er blevet afsat 5,6 millioner kroner fra Kulturministeriet til at øge læselysten. Der er brug for et nationalt og tværfagligt fokus, hvis udviklingen med børn, der læser mindre, skal vendes. I Bibliotekarforbundet glæder vi os over, at indsatsen netop skal fokusere på læselyst, og opfordringen til en kommende regering lyder, at læselyst skal være et nøgleord i en national læseindsats.
For det er, når man læser af lyst, at også historien og historierne rammer i hjertet. Jette Fugl, stedfortrædende formand, Bibliotekarforbundet