Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Kære muslimer, kom nu ind i kampen

Berlingske har givet læserne ordet op til valget onsdag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Kære muslim. Du bliver ikke et mindre ærefuldt menneske af at stemme. Du er og forbliver den samme værdifulde person, du hele tiden har været. Bliv ikke påvirket af folk, der rakker ned på personer, der stemmer, og som konstant fortæller folk, at det at stemme ikke er betydningsfuldt, og din stemme ikke vil ændre noget. Det er jeres og befolkningens stemmer, der gør politikerne til lovgivere.

Religionen lærer os at respektere hinanden, tale pænt til hinanden og være gode mod hinanden, uanset forskelligheden. Det er gode manerer, og gode manerer er tegn på gudfrygtighed.

Politik handler om indflydelse, og hvis man ønsker indflydelse i det politiske system, er man nødt til at være med og påvirke politikken. Man kan ikke være 100 pct. enig med et partis politik, men man bliver nødt til at melde sig ind i kampen og kæmpe for de værdier, man ønsker.

Jeg er ikke en af dem, der siger, at hvis du ikke vil stemme, så skal du ud af landet. Hvis du er overbevist om, at den rette vej ikke er at stemme, så skal du heller ikke stemme. Det er dit eget frie valg, men så skal du ikke kalde politikerne for racister, hvis de strammer op på dine levevilkår. Du har selv valgt ikke at have indflydelse på, hvem der bestemmer over dig.

Ønsker du ikke at stemme? Det er helt okay, men du kan ikke forvente, at politikerne tager hensyn til dine grundlæggende religiøse rettigheder, for det er mere end nemt at finde smuthuller i både grundloven og lovgivningen, der gør det muligt for dem at stramme yderligere. Mohamad Abd Almonam, Odense C

Negativ retorik om indvandrere

Debatten om indvandrerpolitik er permanent, og det er tydeligt, at retorikken er negativt ladet. Det vil måske være mere gavnligt for os alle, hvis vi talte pænere om indvandrerne. Man kan sige det samme til en person på forskellige måder. Den nuværende retorik er ikke ligefrem motiverende for indvandrere til at bidrage til et samfund, hvor man ikke føler sig rigtig velkommen.

Det er også bemærkelsesværdigt, at vi bruger samme retorik som for fire år siden - som om der ikke er sket forbedring. Men det er der: Andelen af indvandrere, der gennemfører en uddannelse, er steget og andelen på offentlig forsørgelse er faldet.

Hele diskussionen om indvandrere er gået i selvsving. De fleste politikere og medier vedligeholder den negative retorik om indvandrere. Men det er til skade for samfundet, når man ikke belyser fremskridt på et omdiskuteret emne. Det er svært for en vælger at vide, hvad man skal stemme, når man ikke kan finde ud af, hvordan det er gået de seneste fire år. Ved at være ærlig om tingenes tilstand kan vi bedre prioritere efter, hvad der er vigtigt.

Det er vigtigt at have fokus på indvandrere. Men det er ikke det vigtigste. God økonomi, velfungerende sundhedsvæsen og stærkt uddannelsessystem er også vigtige emner i et samfund. Karoline Lautrup-Nielsen, Gentofte, førstegangsvælger

Klimaet og vores fremtid

Mens vores politikere fører valgkamp - nogle med iver for at komme i gang med at sikre vores fremtid, andre med forsikringer om, at vi har alt under kontrol, og vi i Danmark er langt foran - informerer diverse forskere om, at der skal langt mere drastiske midler til fra politisk hold. Og at det altså er NU, der skal skrides til handling, hvis ikke klimaforandringerne skal gøre dele af vores planet ubeboelig i fremtiden.

Vores indsats indtil nu er langtfra ambitiøs nok. Tilbage sidder vi unge med følelsen af afmagt og frustration. Udsigten til en verden, hvor det er for sent at rette op på de tidligere generationers handlingslammelse, er håbløs. Jeg vil kunne nyde min hverdag ubekymret uden at blive ramt af håbløshed, hver gang jeg konfronteres med virkeligheden og fremtidsudsigterne.

Mens vi mindreårige fortsat må tage til takke med at bruge vores fysiske stemmes kraft og forsøge at råbe politikerne op, de, der virkelig kan gøre en forskel, opfordrer jeg jer stemmeberettigede til at stemme med omtanke - hvem vil I overlade ansvaret for vores fremtid til? Og for jer politikere gælder det om at forvalte folkets tillid til jer med omhu og med tanke på klodens overlevelse, så vi unge ikke skal frygte for fremtiden. Jens Emborg Bünemann, Frederiksberg C, elev i 10. klasse på Ryslinge Efterskole

Børn er vores fremtid

Valgkampens gavebod er nu belejret af børnefamilierne, der sammen med BUPL og FOA vil have flere penge. Må jeg foreslå, at de sammen gør op, hvad der er behov for og så forhøjer egenbetalingen derudfra. Børn er vores fremtid, som man siger. Så det må være et godt sted at bruge sine egne penge. Svend E. Just, Fredensborg

Forfejlet økonomisk politik

I 1936 forklarede den britiske økonom John Maynard Keynes, hvorfor der var økonomisk krise, og frem for alt, hvordan den kunne undgås. I bogen The General Theory of Employment, Interest and Money, forklarer Keynes, at årsagen til arbejdsløshed er manglende efterspørgsel. Løsningen er, at staten i økonomiske nedgangstider fører »ekspansiv finanspolitik«, det vil sige, bruger mere end den tjener. Det er logisk, at en økonomisk saltvandsindsprøjtning fra staten skaber efterspørgsel og gang i  økonomien. Så langt, så godt.

Når økonomien så er god, skal staten skrue sit økonomiske engagement tilbage. Altså, bruge mindre, end den tjener. Regeringerne siden Poul Nyrup overtog – inklusive Anders Fogh – har brugt løs. De har ikke skruet tilbage i de gode tider. Resultatet er, at dansk økonomi og vores private »råderum« er blevet mindre og mindre. »Vi« er middelklassen, de, der altid skal betale for politikernes valgløfter om flere penge til »velfærd«.

Konkret: Middelklassen, vi der har et hus/ejerlejlighed og en husstandsindkomst på mellem en og tre millioner og en pensionsopsparing, er stor og derfor godt malkekvæg. Tænk på det, før du sætter dit kryds på valgdagen. Man kan ikke blive ved med at bruge mere end man tjener, specielt ikke i opgangstider! Jørgen Holm, Aalborg

Tulle taber sutten

Bortset fra de allerseneste år har jeg anset Kristian Thulesen Dahl for en både kløgtig og besindig person - men efter det seneste angreb på Mette Frederiksen har han da helt tabt sutten.

De fleste, bortset måske for TD selv, har meget længe kunnet se, at han var helt galt afmarcheret på den måde, at han både ville illudere at være parlamentarisk støtte for regeringen og samtidig flirte groft med Mette Frederiksen.

Først nu, hvor opinionsmålingerne viser DFs styrtblødning, går det op for den gode mand, at han i den grad har fejlet. Hans brist har tydeligvis været, at hans indflydelse har steget ham til hovedet, og han har givet troet, at han både kunne blæse og have mel i munden. Knud-Peter Porskrog, Frederiksberg

Løkkes image

Jeg stemmer borgerligt og har altid gjort det - det skal ingen hemmelighed være - og jeg forundres over, at stemmer fra Socialdemokratiet og venstrefløjen ofte omtaler vores statsminister som utroværdig, upålidelig, svindler etc. uden at forklare anklagen yderligere.

Når jeg gransker statsministerens fortid, var der selvfølgelig tøjsagen, men ingen husker, at det var partiet Venstre, der betalte hans tøj (de syntes vel, at han skulle styles op - det er nok ikke netop sit udseende han går mest op i). Det rager altså os skattebetalere en papand, hvordan Venstre vil bruge deres penge.

Andre kalder ham pamper og skælder ud over at han engang for længe siden - vistnok to gange - fløj på 1. klasse. De billetter betaltes af 3Gi, hans arbejdsgiver, fordi det altid havde været kutyme, at formanden fløj sådan. Igen noget, der ikke rager os skatteydere.

Nogle mener, at der må være noget skummelt med LøkkeFonden. Der kan jeg blot sige: sæt jer dog ind i sagen. En fond er under meget stærke regler og pengene må kun bruges på det formål, der er beskrevet i fondatsen. I LøkkeFondens tilfælde er formålet at give drenge på kanten en ekstra chance i livet. Klasse efter klasse har forladt forløbet med nye færdigheder og forståelse for, at man befinder sig bedre inden for end uden for den kant.

Så var der vist noget med et sommerhus, han lånte - hånden på hjertet, hvor mange af os ville ikke sige »ja tak«, hvis vi fik samme tilbud?

Løkke har altid kæmpet for det, han står for. Det er ikke altid det lykkedes på grund af flertalsproblemer, men hans vilje svigter aldrig. Måske er han ikke en skærmtrold, men han er det mest ægte menneske, jeg kender på Christiansborg (måske sammen med Tesfaye og Heunicke) og jeg håber at han, trods de dårlige odds, vinder valget. Med ham i spidsen føler jeg mig tryg. Anna Dawids, København K