Flydende sten, lyserøde får og blomster, der vokser ud af kanonrør. At barokken dyrkede det overdådige og det opsigtsvækkende, understreges på flere måder i den tredje og sidste udstilling i Gl. Holtegaards udstillingsrække »Secret Garden«, der finder sted i parken bag selve landstedet.
Til sit hus tegnede arkitekten Lauritz de Thurah – måske mest kendt for Eremitageslottet og færdiggørelsen af Amalienborgkvarteret efter Niels Eigtveds død – i midten af 1700-tallet en barokhave. Efter at være forvitret og forvandlet blev den for nogle år siden genskabt med snorlige gange med forsvindingspunkter i de fjerne små statuer og hække i sirlige mønstre.
Med sine akser og den symmetriske opbygning er det et sted tænkt som et sindbillede på en ordnet tilværelse i en overskuelig verdensorden. Og nu også rum for mere eller mindre subversive greb i form af kunstværker. Som Henrik Plenge Jacobsens får, der er farvet lyserøde og henviser til Marie-Antoinette, der er blevet tillagt en bemærkning om, at hvis folket intet brød havde, måtte det spise kage. Marie-Antoinette var kendt som meget ødsel og personificerede på sin vis barokkens ekstravagance.
Er andet eksempel på, at kunsten kan blive et billede på undergravelse af den offentlige orden, kunne være et skjulested, skabt af Thomas Øvlisen, hvor to mennesker ville kunne overnatte i den fornemme park, mens kunstnergruppen A-Kassen ligefrem har ødelagt en af statuerne for at genbruge materialet til en ny form for kunst.
Poetiske havevandringer
Parker har spillet en stor rolle i navnlig ældre litteratur. Det var i parker og haver, mennesker mødtes og sværmede for hinanden. I hvert fald i romaner og i film – og et af de mest inciterende værker på udstillingen består af en serie skilte, der viser fragmenter fra en beretning om to menneskers bekendtskab. Sætningerne er et eksempel på den form for kunst, hvor billeddannelse sker ud fra ord. Nanna Debois Buhl har tilsyneladende hentet ordene fra Alain Resnais’ betagende kultfilm »Sidste år i Marienbad«, hvori mennesker netop befinder sig i ritualiserede situationer i en barokparks scenografi. Det forunderlige ved værket er, at ordene på skiltene appellerer stærkt til ens forestillingsevne og samtidig bliver afsæt for egne erindringer på lidt samme måde som Marcel Proust og Madeleine-kagen.
»Secret Garden« har været organiseret på den måde, at der hvert år er kommet nye værker til, mens nogle er fjernet, og andre er gengangere, der hver sommer er kommet på græs, hvad enten det nu er de famøse får eller for eksempel et vitrineværk af Anja Franke. En stor glasmontre indeholder forskellige former for porcelæn, malet af mennesker, kunstneren har mødt på sine rejser. Det har de gjort til gengæld for noget, hun har foræret dem, og værket rejser sig til en fortælling om både møder i det fremmede og erfaringer fra det hjemlige, hvor porcelæn undertiden går i arv fra generation til generation og kan antage forskellige symbolske betydninger i familier.
Der er en egen ømhed over denne ophobning af porcelæn – og noget tilsvarende finder man for den sags skyld også indenfor i udstillingsbygningen, hvor en række af Robert Doisneaus fotografier fra 1940ernes og 1950ernes Paris fortæller om de smukke møder mellem mennesker. De sort/hvide poetiske situationer kan man kun se til 6. juli. »Secret Garden III« kan opleves helt til efteråret.
Hvad: »Secret Garden III«. Hvor: Gl. Holtegaard, Attemosevej 170. Hvornår: Onsdage-fredage 11-16, lørdage-søndage 11-17. Til 19. oktober.
