Givet chancen for at bygge drømmeboligen er det tvivlsomt, hvor mange mænd der ville vælge at bygge et lyserødt hus? Ikke desto mindre er det et fællestræk hos den danske maler Jens Ferdinand Willumsen (1863-1958), den fransk-spanske avantgardist Francis Picabia (1879-1953) og den amerikanske kunstner og filminstruktør Julian Schnabel (f. 1951).
Og det er langtfra den eneste forbindelse, der er mellem de tre kunstnere, hvis værker i anledning af J.F. Willumsens 150-årsdag, mødes på museet i Frederikssund.
Francis Picabia og J. F. Willumsen var samtidige, men kendte ikke hinanden. Førstnævnte var en af frontfigurerne i den parisiske avantgarde omkring Marcel Duchamp og var en del af strømninger som dadaismen og surrealismen.
Herhjemme stod Willumsen som en af pionererne bag det moderne gennembrud i dansk billedkunst omkring 1900. Senere bevægede han sig gennem såvel symbolisme og ekspressionisme og lod sig især inspirere af den spanske maler El Grecos dramatiske manierisme.
Et vist storhedsvanvid
Julian Schnabel, der i virkeligheden nok mest er kendt som filminstruktør, lever i bedste velgående og skaber sine store neoekspressive malerier med en nærmest brutal voldsomhed, der vidner om en excentrisk afsender.
Et vist storhedsvanvid skal der vel også til for at bygge et enormt rosafarvet venetiansk palads oven på en fabriksbygning på Manhattan, hvilket Schnabel gjorde i 2005.
Og en stærk personlighed – eller nok nærmere et stærkt ego – er et fællestræk hos de tre kunstnere, der alle arbejder farvestærkt og figurativt med en malerisk kraft og vilje, der ikke altid møder, eller har mødt, lige stor forståelse.
Særligt hvad gælder deres sene værker, der er blevet kaldt både overfladiske og direkte smagløse, og derfor har levet en mere eller mindre marginaliseret tilværelse. På denne udstilling rettes fokus på netop disse værker. Ikke bare for at kaste lys på det hidtil oversete, men for at fortælle, at det måske endda var her, sent i livet, at de tre kunstnere for alvor lykkedes med en kunst, der både var tro mod deres egne verdensbilleder og ideer og sidst, men ikke mindst, så hylder udstillingen deres styrke til at fastholde egne kunstneriske visioner på tværs af tidernes strømninger.
Ideen til udstillingen er billedkunstnerne Claus Carstensen og Christian Vinds, og de har skabt udstillingen i samarbejde med kunsthistoriker Anne Gregersen. Resultatet er en udstilling, der er alt andet end kedelig. Det er værker, der engang udfordrede spørgsmål om kunstopfattelser og god smag – og indimellem stadig gør det. Især når det gælder Picabias kitschede pinuppiger tegnet op med sorte konturer.
Udstillingen fremhæver de tre kunstneres samlermani, deres trang til at gentage, omforme og genskabe. Massemediernes overflod breder sig ind over deres lærreder, hvor den blander sig med den klassiske kunst, og særligt gennemgående er deres uomgængelige trang til selviscenesættelse.
Det er en flot udstilling, der buser frem med en malerisk kraft, vilje og selvtillid, man sjældent oplever i så koncentreret en form.
Hvad: Café Dolly. J.F. Willumsen, Francis Picabia og Julian Schnabel.
Hvor: J.F. Willumsens Museum, Frederikssund. Tirsdag til søndag kl. 10-17. Til 30. december.
