Mediekommentar: Italiensk rockband vandt Eurovisions farverige freakshow

Et af årets bedste numre sikrede italienske Måneskin førstepladsen i Eurovision, der også bød på ukrainsk blokfløjtetrance og generisk balkanpop.

Italiens Måneskin med dansk-italienske Victoria De Angelis på bas vandt Eurovision lørdag aften. Fold sammen
Læs mere
Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Efter at Eurovision sidste år blev aflyst for første gang i konkurrencens 65-årige historie på grund af coronapandemien, var der lagt i ovnen til et brag af et show i Rotterdam i Holland lørdag aften. Og selvom danske Fyr og Flamme røg ud af semifinalen i torsdags, så var der noget for enhver smag i det stort opsatte show med 3.500 deltagere, der var en del af et særligt forskningsprojekt om, hvordan man sikkert kan afholde store events midt i en pandemi.

Og det blev et varieret show, der genremæssigt kom hele paletten rundt med både balkanpop, storladne powerballader, finsk nu-metal, ukrainsk blokfløjtetrance og en ægte fransk chanson.

Men en ting er musikken, noget andet er underholdningsværdi og styling, som er en del af Eurovisions dna. Her leverede især Østeuropa med et stærkt felt af slaviske powerballader og samlebåndspop, der blev serveret iført glitrende bodystockinger a la Beyoncé og god gang i vindmaskinerne. Den serbiske trio Hurricane indtog scenen med kæmpe hårextensions og knæhøje lakstøvler og powerpop-nummeret »Loco Loco«, der lød som noget, der kunne køre på repeat nede i fitnesscentret.

Trods det farverige show var DRs værter, Henrik Milling og Nicolai Molbech, desværre et par tørre kiks, der gentog flere af deres kommentarer fra semifinalen.

»Hotter than sriracha«

Der var noget sært dragende over Aserbajdsjans sangerinde Efendi med Ariana Grande-hestehale og nummeret »Mata Hari« om den berømte hollandske spion og erotiske danser. Hun sang så gebrokkent engelsk, så jeg måtte slå teksten op, før jeg forstod, hvad hun sang i dette vers: »Undercover/I am a dangerous lover/Drinking my poisonous water.«

I lidt samme musikalske kategori befandt Cypern sig, hvis sangerinde Elena Tsagrinou stillede op med »El Diablo«, der mindede lidt rigeligt meget om Lady Gagas hit »Bad Romance« og vandt prisen for årets vrøvletekst med linjerne: »Tonight we're gonna burn in a party/We're wild as fire that's on the loose/Hotter than sriracha on our bodies/Ta-Taco tamale, yeah, that's my mood.«

Godt så!

Feministisk hyldest og blokfløjtetrance

Blandt favoritterne var Maltas karismatiske Destiny med powerhymnen »Je Me Casse« (fransk for »Jeg skrider«), der indledtes med en feministisk brandtale, som ledte tankerne hen på Chimamanda Ngozi Adichies »We should all be feminists«-intro på Beyoncés hit »Flawless«. Med sin attitude, divaudstråling og himmelstormende vokal var Destiny Chukunyere en klar favorit blandt bookmakerne.

Min personlige favorit var dog Islands Dadi & Gagnamagnid med »10 Years«, der leder tankerne hen på The Whitest Boy Alives dansable electronica. Det islandske band var dog forud for finalen testet positiv for corona, så de blev sendt direkte i isolation og måtte optræde live-on-tape.

»Bandets optræden inkluderede både skinger, slavisk skønsang, hypnotisk techno bass og forsangerinden Kateryna Pavlenko iført en bolerojakke, der lignede en død Muppet-figur. «


Blandt de kontroversielle bidrag var Ruslands Manizha, der indtog scenen i en kæmpe multifarvet folkloristisk kjole, som hun trådte ud af og afslørede et rødt outfit. Sangen »Russian Women« er et feministisk opgør med de roller, kvinder forventes at leve op til i Rusland. Og så har Manizha åbent erklæret sin støtte til lgbt-rettigheder, hvilket naturligvis ikke er faldet i god smag i hendes hjemland.

Ukraine stod bag årets mest særegne nummer, »Shum«, der vel bedst kan beskrives som folkloristisk blokfløjtetrance. Bandets optræden inkluderede både skinger, slavisk skønsang, hypnotisk techno bass og forsangerinden, Kateryna Pavlenko, iført en bolerojakke, der lignede en død Muppet-figur. Det lød lidt, som hvis The Knife havde taget mdma i en ukrainsk skov, og er lige præcis derfor, man stadig gider se Eurovision.

»Rock and roll dør aldrig«

Det italienske bidrag fra bandet Måneskin var en af aftenens eneste rocksange, der gav et skud tiltrængt distortede guitarer og rockstjerneattitude fra forsangeren, Damiano David. Bandet indtog scenen med ordene »Rock and roll dør aldrig«, og David mindede om en ung Dave Gahan med bar overkrop og øjnene indrammede af mørk eyeliner. »Zitti E Buoni« var spået gode chancer hos bookmakerne, og det var da også et af aftenens bedste numre.

Og så har Måneskin, som navnet antyder, en forbindelse til Danmark, da bassist Victoria De Angelis har en dansk mor. Og selv om både Schweiz' storladne powerballade, Frankrigs smukke chansonbidrag, »Voila«, og storfavoritten fra Malta fik toppoint af de internationale juryer, var det Italiens rockbrag »Zitti E Buoni«, der løb med sejren med 524 point. Og med en halvt dansk bassist, som de danske kommentatorer ikke glemte at nævne flere gange, så skader det bestemt ikke vores nationale selvforståelse med et semidansk bidrag til sejren.