Come lige on, småmopsede kvinder. I skal komme ind i kampen

Kulturkommentar: Kvinder skal ikke stå fornærmede i ringhjørnet og insistere på at blive set for deres kvalifikationer. Kønskvoter er med til at skabe en kulturforandring, der får betydning for vores fremtidige døtre, skriver Jane Sandberg i denne kommentar.

Foto: Per Morten Abrahamsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Havde nogle for 10 år siden spurgt mig, om jeg ville takke ja til en betroet post, fordi der manglede kvinde om bordet, ville jeg fnysende havde takket nej. Jeg ville ikke vælges, bare fordi jeg er kvinde. Men hvorfor egentlig ikke? Jeg bliver jo valgt fra, bare fordi jeg er kvinde.

Til trods for, at vi i snart mange år har talt rigtig meget om det absurde i, at der er flere i toppen af dansk erhvervsliv, der hedder Lars, end der er kvinder, så må vi konstatere, at det er blevet mest ved snakken. Der er stadig en voldsom skævvridning i toppen af erhvervslivet, når vi ser på kønsfordelingen.

Argumenterne for at skabe plads til flere kvinder i samfundets top er ikke svære at få øje på. Undersøgelse på undersøgelse dokumenterer, at virksomheder profiterer af at have større diversitet også i de øverste ledelseslag.

Det er altså heller ikke, fordi der mangler kvalificerede kvinder at spørge. Så det er nok snarere et strukturelt og et kulturelt problem, som kræver meget mere end fine hensigtserklæringer.

Tiden er moden til nogle lovophængte krav til virksomhederne. For det går ikke med frivillighedens vej. Da De Radikale i denne uge gik ud og talte for indførelse af kvoter, eksploderede mine sociale medier med vredladne kommentarer fra indignerede kvinder, som på det bestemteste frabad sig at blive valgt til på en kvote.

Fornærmede i ringhjørnet

Come lige on, kvinder! Det gavner ikke sagen, at I står fornærmede i ringhjørnet og insisterer på at blive set for jeres kvalifikationer. Vi har jo stået i det hjørne alt for længe uden at blive hørt og brugt. Og hvilken Retfærdighedens engel er det lige, I går og venter på entrer scenen og med et trylleslag får skællet til at drysse fra den mandlige magtelites øjne?

Hvis I ønsker jer, at vi skaber en fremtid med lige muligheder mellem kønnene, skulle I til at komme ind i kampen. For eksempel ved at anerkende, at vi åbenbart er så dårlige til at skabe strukturelle forandringer ad frivillighedens vej, at vi må leve med nogle år med et reguleringsværktøj, der tvinger udviklingen i den rigtige retning. Hvis I ønsker, at jeres døtre ikke skal stå samme sted om føje år, så må I æde jeres stolthed og gøre det offer det måtte være at lade jer vælge, også selvom I opfylder en kvote. Se jer selv som en slags overgangsfigurer, som skubbede udviklingen på rette vej.

Selv vil jeg med glæde takke ja til at udfylde en rolle, også selvom jeg er valgt til på grund af mit køn. For det er min forsikring om, at kommende generationer ikke skal stå i fuldstændig samme (og ja, urimelige og uretfærdige) situation.

Store kulturforandringer tager tid. Nogle gange også langt længere tid, end vi kunne ønske os. Men vi skaber altså ikke forandringer ved at insistere på at stå småmopsede i et hjørne og dyrke, hvor oversete vi føler os. Og husk så, at når vi er med om bordet, hvor beslutningerne tages, så er det altså langt nemmere at flytte på noget og forhåbentlig om ikke alt for længe være med til at beslutte at lægge kvoterne i graven, fordi målet er nået.