Virtuose trin med spansk glød

Den Kgl. Ballet viser sit teknisk høje niveau i Hübbes nye velfungerende version af den virtuose balletkomedie »Don Quixote«.

J’aime Crandall som Kitri i første akt af »Don Quixote«. Foto: Constin Radu Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Miguel Cervantes berømte og komiske ridder­roman om fantasten Don Quixote har været et populært forlæg for utallige balletter, lige siden handlingsballetter kom på mode i 1700-tallet.

Herhjemme blev »Don Quixote« for første gang i nyere tid sat op som helaftensballet i 1983 af Bolsjojs daværende balletmester Grigo­rovitj. I 1998 fulgte Nurejevs mere uegale udgave og i 2008 cubanske Alicia Alonsos fint sammenhængende version.

Nu har Nikolaj Hübbe stykket en ny og velfungerende udgave sammen, baseret på Petipas koreografi og dermed blandt andre Gorskijs og Grigorovitjs versioner. Og som tidligere bliver her danset i Jens-Jacob Worsaaes mageløst flotte kostumer i fantastisk smukt afstemte nuancer.

Hovedpersonen, den unge Kitri, der er forelsket i barberen Basil og efterstræbes af både den rige Gamache og Don Quixote, har traditionelt været langt den mest fremtrædende rolle.

Men ligesom i Baryshnikovs succes­rige version til American Ballet Theatre fra 1978, har Hübbe valgt at gøre Basil mere ligeværdig med Kitri. Blandt andet har han i kroscenen i anden akt fået lov til at indlægge Baryshnikovs forrygende solo til Basil, der folder sig ud i vildt virtuose spring med vinbægre i hænderne.

Som Kitri var J’aime Crandall til premieren lørdag både koket, skarp og temperamentsfuld i den teknisk yderst krævende tåspidsdans med en meget flot springende Jón Axel Fransson ved sin side som Basil. Ikke alle deres indslag blev afsluttet helt perfekt i første akt, men her var gnist og glød i dansen lige fra start, og næsten alt lykkedes i tredje akts store klassiske bravour-pas de deux med blandt andet tårnhøje løft.

Mogens Boesen og Poul-Erik Hesselkilde er et dejligt par i karakterrollerne som Don Quixote og tjeneren Sancho Panza, og Sebastian Kloborg er aldeles herlig som den latterlige frier, Gamache.

Ida Praetorius og Kizzy Matiakis stråler i deres raffinerede trin som veninderne Juanita og Piquilla. Ulrik Birkkjær og Amy Watson er et uhyre elegant og veldansende par som henholdsvis den stolte toreador, Espada, og den køligt sensuelle Mercedes i lang spansk flæsekjole.

Sprudlende dans

Her er ikke meget kamp med vindmøllerne i denne version. Men smukt er Don Quixotes drømmesyn, hvor hans elskede Dulcinella dukker op i skikkelse af den skønne Kitri sammen med dryadedronningen alias en sikker Holly Jean Dorger fulgt af et krops af dryader. Og Silivia Selvini er en charmerende Amor højt på tå.

Aftenen igennem er det ikke bare i hovedrollerne, man ser et teknisk højt niveau. Også i torreadorgruppen, hos de spanske piger, dryaderne og i de mange indslag med folk­loristisk inspirerede danse er niveauet højt hos Den Kgl. Ballet, og karakterrollerne er fint besat hele vejen rundt.

»Don Quixote« er ikke en ballet, der som »Romeo og Julie« stikker følelsesmæssigt dybt, men den fænger med sin sprudlende og virtuose dans. Der er mulighed for at opleve hele tre forskellige hold i hovedpartierne.

Hvad: »Don Quixote«

Hvem: Koreografi: Nokolaj Hübbe efter Petipa. Musik: Minkus. Den Kgl. Ballet. Det Kgl. Kapel, dir. Graham Bond.

Hvor: Gamle Scene, sidste dag 25. maj.