Seks værter fortæller om TV 2's fødsel: »I de første år var Nyhederne nærmest som en religiøs sekt«

I dag er det 30 år siden, at DR fik brudt sit monopol. Vi har bedt en række af stationens værter fortælle om den første tid på TV 2.

Lykkehjulet med værterne Michael Meyerheim og Carina Jensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Jørgensen

Meyerheim: »Jeg vidste godt, at jeg ville blive et kendt ansigt, men interessen for »Lykkehjulet« var meget overvældende«

I det første år var Lykkehjulet det mest sete på TV2. Måske fordi det var så nemt at afkode Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest Andersen.

Michael Meyerheim
Tidligere vært på TV 2s første underholdningsprogram, »Lykkehjulet«
Skiftede til TV 2 Charlie i 2006

»Lykkehjulet« var det første egentlige gameshow på dansk TV. Tidligere havde der været quizzer og lege, men mest med kendte deltagere. Da vi fortalte, at vi ville lave et program, der skulle køre tre gange om ugen - uden udløbsdato - var folk ved at falde ned af stolen. Det var totalt nyt«.

»I det første år var Lykkehjulet det mest sete på TV 2. Måske fordi det var så nemt at afkode. Reglerne var meget enkle. Jeg havde faktisk den opfattelse, at vi slet ikke skulle forklare dem, men det gjorde vi nu alligevel. I det første program. Anmelderne var meget delte. Det var tydeligt, at man stadig synes, at TV skulle være lidt belærende eller klogt. BT var godt nok meget begejstret, men min gamle arbejdsplads Politiken syntes, at det var plat og lavpandet. Til gengæld elskede seerne det. Faktisk var »Lykkehjulet« så populært, at jeg måtte droppe at tage familien i Tivoli. Vi gjorde det én gang, og der var interessen for stor. Jeg vidste godt, at jeg ville blive et kendt ansigt, men interessen for »Lykkehjulet« var meget overvældende«.

Jes Dorph: »I de første år var Nyhederne nærmest som en religiøs sekt, hvor vi skulle bevise overfor resten af verden, at vi godt kunne finde ud af at lave ordentligt fjernsyn«

Dengang hed det sig, at TV2 var blå og at DR var røde - og selv om det var løgn, så havde vi et andet syn på virkeligheden, siger Jes Dorph Petersen. (Mogens Flindt/POLFOTO) Fold sammen
Læs mere
Foto: FLINDT MOGENS.

Jes Dorph Petersen
Var nyhedsvært på TV 2 fra 1989 til 2012

I dag er han på Go'Aften Danmark

»Jeg kom til TV 2 direkte fra Danmarks Radio, hvor jeg havde lært at være meget nøjeregnende med timesedler og automatisk uenig med alle chefer.
På TV 2 var det lige omvendt. Vi var nærmest altid på arbejde og spiste og drak ofte sammen med ledelsen. Alle var venner og boede hos hinanden rundt omkring i Odense. Hvis jeg havde udfyldt timesedler for al det arbejde jeg lavede, havde jeg tjent millioner i overarbejdspenge. Det var den omvendte verden, og i de første år var Nyhederne nærmest som en religiøs sekt, hvor vi skulle bevise overfor resten af verden, at vi godt kunne finde ud af at lave ordentligt fjernsyn«.

»Dengang hed det sig, at TV 2 var blå og at DR var røde og selvom det var løgn, så havde vi et andet syn på virkeligheden. Dengang var DR altid meget bekymret, og deres dækning var tit reaktionær. På TV 2 havde vi et friskere livssyn. Dengang lukkede alle butikker jo 17.30 - og da man talte om at liberalisere lukkeloven, handlede DRs dækning om at det var synd for de små købmænd. Vi valgte at lave et indslag om, hvor dejligt det var at kunne handle ind efter arbejde. Jeg var stadig ung dengang, og jeg følte faktisk, at hele den tilgang til tingene kom til at præge mit livssyn. Jeg lærte, at jeg kunne mere, end jeg selv troede. At tingene nok skulle lykkes«.

Frøkjær: »Det nye ved morgen-TV var, at man kunne gå fra kok til statsminister«

Det nye ved morgen-TV var, at man gik fra kok til statsminister på en morgen, siger Cecilie frøkjær Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest Andersen.

Cecilie Frøkjær
Var vært på Go'morgen Danmark, da det begyndte i 1996

»TV2 var de første, der lavede morgen-tv. Og allerede inden det begyndte, var medieforskerne ude og advare imod, at vi ville få amerikanske tilstande. Nu ville den danske familie, som man åbenbart troede sad sammen og spiste nybagte boller hver morgen, nu ville den blive splittet til atomer, fordi vi sendte fjernsyn. Det var de dommedagsbasuner, der blev truttet i inden nogen havde set programmet.

Men så skete der det, at danskerne tog godt imod det. Vi fik mange seere. Og mange trofaste seere. Og hverken ungdomskriminaliteten eller selvmordsraten steg, efter vi gik i luften«.

»Det nye ved morgen-TV var, at man kunne gå fra kok til statsminister. Vores redaktionschef havde et mantra om, at vi ikke måtte have for meget hor, mord og skinnebenssår om morgenen. Det var folk ikke klar til. Til gengæld kunne alt andet næsten lade sig gøre. Der var dog en mandag morgen, hvor vi åbnede med et meget langt og meget lokalt indslag om en ishockey-klub, og der måtte vi lige tale om, hvorvidt det var den slags hele landet gerne ville starte dagen med. På den måde var det et værksted med en meget stejl indlæringskurve«.

Rachlin: »Det betød knald eller fald - og det blev et fald«

"Da Dronningen kom på besøg, anbefalede jeg Majestæten at anskaffe sit en teleprompter", siger Samuel Rachlin Fold sammen
Læs mere
Foto: Billeder fra biografien om ham S.

Samuel Rachlin
Tidl. studievært, korrespondent og redaktionschef på TV2
Ansat  fra 1987 til 1990

»Da TV 2 startede, befandt os på mange måder stadig i stenalderen, og mange af de ting, vi tog i brug, var helt nye. En af de mest omstridte fornyelser var teleprompteren. På det tidspunkt sad værterne stadig og løftede hovedet og og ned, mens de læste op af en stak papirer. Vi ville hellere kigge seerne i øjnene og have levende mennesker bagved, så der var lidt liv i billedet.

Jeg kan huske, at Dronningen besøgte os efter åbningen og var meget interesseret. Jeg anbefalede selvfølgelig Majestæten at anskaffe sig en teleprompter, men det fængede vist ikke rigtigt«.

»Alle røg jo dengang - også i studiet, selv om der var forbud imod det. Jeg var ikke-ryger, og jeg kæmpede en kamp for at få folk til at overholde det forbud. Røgen satte sig jo også på al den sarte teknik. Men jeg blev virkelig chikaneret af folk, der slet ikke forstod det. På den måde må man sige, at tiden har været med ikke-rygerne«.

»Da vi begyndte at sende Nyhederne, bestemte Ulla Terkelsen, at vi skulle vare 40 minutter og ligge 19.30 - samme tidspunkt som TV-avisen. Hun udbasunerede i BT, at vi ville slå TV-avisen på knockout. Det betød knald eller fald - og det blev et fald. Da først nyheden interesse var faldet, var vi hægtet af. Det var først, da vi flyttede til kl 19, at det gik fremad«.

Ulla Terkelsen: »Jeg var tit oppe at skændes med direktøren Jørgen Schleimann«

Vi blev mødt af stor kritik, både i opløbet og efter premieren, husker Ulla Terkelsen Fold sammen
Læs mere
Foto: Anders Debel Hansen.

Ulla Terkelsen
Tidl nyhedschef, nu korrespondent for TV 2
Har været ansat siden 1988

»Jeg var DRs korrespondent i USA og boede i Washington DC og havde også for egen regning en lejlighed i New York.  Men da jeg blev spurgt om jeg ville være Nyhedschef for det ny TV2, var jeg ikke i tvivl. Tænk at få lov til at starte en ny  virksomhed indenfor sit eget fag, det er ”once in a lifetime”. Så jeg flyttede til Odense.Jeg begyndte et år inden premieren.

I året op til premieren ansatte vi en masse mennesker og øvede os. Vi skulle både være anderledes og heller ikke for anderledes end DR. TV 2 skulle ikke være så dramatisk anderledes, at seerne kunne frygte, at hvis verden gik under, så opdagede vi det ikke i Odense. Det var en svær balance, som kun kunne afprøves i praksis. I starten gik det kaotisk til, men så fik vi grebet og seerne«.

»På selve premieredagen var vi spændte, men ikke ved at dø af skræk. Jeg vidste, at først henad vejen ville det vise sig, om vi kunne eller ej. Selve premieren var en blanding af nerver før og fest bagefter og »pyh ha«, nu er vi i det mindste i gang. Vi blev mødt af stor kritik, både i opløbet og efter premieren. Kollegerne på aviserne var meget kritiske.

De havde masser af personsager at kaste sig over. Jeg var tit oppe at skændes med direktøren, Jørgen Schleimann. Han var i skænderi med bestyrelsen. Der var en masse huspolitik og internt drama, som i et operahus. Men det holdt kun adrenalinpumpen i top gear med balladen, både den interne og den kritiske modtagelse i dagspressen. Det fik os til at holde sammen. Som passagerer på et sørøverskib midt i Andedammen. Vi troede, at vi nok skulle nå frem, måske ikke den første dag eller dagene derefter. Men senere, ja. Vi fik  ret. Vi nåede frem. Vi er der endnu«.

Skammelsen: »Vi havde en stor selvtillid i de år«

"Jeg kom direkte fra Journalisthøjskolen og måtte begynde en måned efter alle andre, fordi jeg lige skulle aflevere min hovedopgave først," husker Poul Erik Skammelsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR TV2.

Poul Erik Skammelsen
Nyhedsvært og tidl. korrespondent
Har været på TV 2 siden 1988

»Jeg kom direkte fra Journalisthøjskolen og måtte begynde en måned efter alle andre, fordi jeg lige skulle aflevere min hovedopgave først. Jeg forbinder de år med enormt mange muligheder. Kort tid efter TV 2s åbning, gik vi ind i den Kolde Krigs afslutning og Murens fald, og jeg blev sendt afsted helt grøn og alene.

Du må huske på, at vi ikke havde internettet og ikke sendte nyheder hele døgnet. Måske havde vi en enkelt særudsendelse om Murens Fald, men ellers handlede det om at formidle det i aftenens udsendelse. Vi havde en stor selvtillid i de år. Jeg kan huske, at nyhedsredaktøren Erich Kneiding sagde: En nyhed er ikke en nyhed, før den var været på TV 2«.