»Old Times« på Teatret ved Sorte Hest er fortid

Det lykkes ikke at gøre Pinter interessan på Teatret ved Sorte Hest. For hans territorialkampe kræver sublimt orkestreret replikkunst.

Beate Bille (tv), Sarah Boberg og Michael Moritzen. Foto: Robin Skjoldborg Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvad kæmper de om i Harold Pinters ordrige og vanskelige skuespil »Old Times«? De kæmper om nutiden gennem fortiden. Og de kæmper om hinanden. I hvert fald foregår der længe en form for magtkamp på ord og erindringer mellem Deeley og hans smukke hustru Kates veninde Anna, som er dukket op fra »gamle dage« for at besøge ægteparret på landet.

De slås om, hvad der egentlig foregik dengang, Kate og Anna var nære boheme-veninder i London, og Deeley kom ind i deres liv og valgte Kate. Og de slås om Kate.

Eller er det slet ikke det, der er på færde? Er det i virkeligheden blot nogens forræderiske tanker om fortiden, der flyder forbi på scenen?

For bastant og monotont

På Teatret ved Sorte Hest lykkes det desværre ikke rigtigt at få Pinters aggressionstime til for alvor at spille. Maria Walboms iscenesættelse er ikke musikalsk nok i forhold til Pinters stemninger. Reaktionerne bliver for udpenslede. Spillet for bastant og monotont.

Hvad blev der af de berømte, elektrificerede og truende pauser, der hos Pinter dækker over alt det usagte? Hvad blev der af følelsen af, at ordene til gengæld skjuler den nøgne angst lige neden under?

Scenograf Marianne Nilsson har sat ægteparrets meget store dobbeltseng i det klaustrofbiske dukkehus som en klar markør af stykkets seksuelle spændinger, men Michael Moritzen, der har intelligensen og ironien, mangler den virilitet i spillet, som manden skal have over for de stærkere kvinder, han er ved at tabe til.

Sarah Bobergs Anna er alt for jordnært plaprende. Og når Beate Billes sfinxsmilende Kate endelig tager ordet og hugger til for at gå ud af spillet som den (måske) sejrende, falder replikken ikke med den virkning, man kunne have ventet.

Pinters territorialkampe kræver sublimt orkestreret replikkunst. Ellers er han bare fortid.

Inspireret af The Harold Pinter Theatre i London bytter Sarah Boberg og Beate Bille roller fra aften til aften.

Hvad: »Old Times« af Harold Pinter.

Hvem: Oversættelse: Jørgen Andersen. Iscenesættelse: Maria Wallbom Vinterberg. Scenografi: Marianne Nilsson.

Hvor: Teatret ved Sorte Hest. Til 25. oktober.