Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Instruktør Mikkel Nørgaard og manuskriptforfatter Nikolaj Arcel har formået at lave en selvstændig filmatisering af Jussi Adler Olsens storsælgende krimi "Kvinden i buret". I tilgift bæres filmen - der er den første i en række Adler Olsen-filmatiseringer - fint hjem af overbevisende skuespilpræstationer.
Sådan lyder dommen fra de førende danske filmanmeldere i forbindelse med dagens premiere på "Kvinden i buret", der forventes at blive en af årets storsælgende danske film.
»Nikolaj Arcel har sammen med Nørgaard defineret universet og givet det et snit og en stil, der kan bære igennem,« skriver Politikens anmelder, Kim Skotte, der giver filmen fire ud af seks hjerter.
»Man har virkelig gjort sig umage for at kunne skabe denne Rolls-Royce-version af, hvad der i vore dage mest naturligt havde været en TV-krimi,« skriver Kim Skotte.
I filmen spiller Nikolaj Lie Kaas den martrede kriminalkommissær Carl Mørck, der bliver parkeret i Politigårdens dyb for at efterforske glemte sager. Og snart er han og hans makker Assad - spillet af svenske Fares Fares - i fuld gang med at optrævle sandheden bag en kendt politikers forsvinden.
»At filmen alligvel føles helstøbt skyldes, at Nikolaj Lie Kaas gør det fremragende som vicekriminalkommissær Carl Mørck, og giver sin figur de indre spændinger, der skal til for at holde publikum fanget i et vedkommende greb,« skriver Jyllands-Postens Nanna Frank Rasmussen, der ligeledes giver filmen fire ud af seks stjerner.
»"Kvinden i buret" er et perfekt eksempel på, hvordan man viger uden om de mange faldgruber, der findes for filmatiseringer af kendte og elskede romaner,« mener hun.
Også i B.T. fremhæves Nikolaj Lie Kaas og avisen kvitterer med hele fem stjerner ud af seks, mens Berlingkes anmelder Kristian Lindberg holder sig til fire ud af seks stjerner, men stadig en solid ros til Nørgaard og Arcels film.
»'Kvinden i buret' er den bedst tænkelige filmversion, en forfatter kunne have ønsket sig,« skriver Kristian Lindberg.