Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Hvad mener du skal være det afgørende kulturpolitiske tema og mål for en kommende kulturminister?
»Jeg håber, at den nye kulturminister holder af sit område og – i modsætning til forgængeren – vil kæmpe som en løve på alle fronter for truede institutioner og væsener. En fremragende minister ville have fundet en løsning på problemet omkring DR og Underholdningsorkesret i stedet for at forvandle det til et partiproblem. Jeg ønsker en minister med opfindsomhed og ambitioner, og som vil give mere kunst til de, der har sværest ved at nå den. Det Kongelige Teater skal selvfølgelig kvittere for de mange penge ved transmissioner, streaming og DVDer. Det vigtigste tema må være at lære fra de idealistiske, stædige forkæmpere for mere god kunst fra Danmarks guldalder omkring 1800. Brug pengene klogt, bredt og med omhu. Ministeriet er en slags projekternes bank. Og ja, penge skal da uddeles af eksperter, ikke af bureaukrater.«
Hvem ser du helst som kulturminister i en kommende regering?
Et menneske med humor, indsigt og lyst. Et menneske for hvem kunst er en livsnødvendighed, og som er bredt orienteret, bredt nydende og oplevende. Hellere Pia Kjærsgaard eller Zenia Stampe end en ignoramus!«
Vil du fortælle, hvem du stemmer på?
»Jeg er i tvivl, men jeg tror, at tvivlen er ved at konkretisere sig.«
Litteraturen og kulturens grænser er til debat. Islamismen og terroren har sat spørgsmål om ytringsfrihed til debat. Mener du, at dette spørgsmål er væsentlig for en ny kulturminister?
»Trykkefriheden og ytringsfriheden er ikke truet. Det er derimod personer, som har ytret sig, der er i fare.Ærlig talt så er islamismen altså ikke noget vigtigt emne i min hverdag. De mange muslimer, jeg kender, er ikke islamister. Vigtigt i mit liv er derimod den generation af unge kvinder med »etnisk baggrund«, der netop nu gør sig gældende. Vidende, engagerede, humoristiske og storslåede. Dem vil jeg gerne lytte til, for hos dem bliver jeg klogere. Litteraturen skal få os til at gå ind i begreber, verdener, holdninger og værdier, vi ikke umiddelbart deler. Man lærer bedst ved lystfyldt nærvær, og skønne sætninger får os til at åbne op og erkende.«