
Marianne sagde sit job op for at gå sin egen vej: »Pludselig sidder du med det hele selv og skal være tusindkunstner«
Marianne Nygaard Ditlefsen er ikke gået den lige vej. Tværtimod. For selvom hun troede, at hun skulle bruge sin humanistiske uddannelse på et af landets store museer, ville skæbnen det anderledes. Hun skulle både omkring Lolland-Falsters Ambassade ved Kultorvet og Dansk Industri på Rådhuspladsen, før hun fandt 'hjem' som iværksætter og producent af børnetøjsmærket ILDHU.
