Lauryn Hill beholdt solbrillerne på under ujævn koncert

Først i sidste halvdel af hendes 20 års jubilæumskoncert for debutalbummet »The Miseducation of Lauryn Hill«, virkede det som om r&b-sangerinden gad spille for 8.000 forventningsfulde fans.

Hills musik trækker på den sorte musiks dna som gospel og reggae, men hun havde ikke sjælen med i det på scenen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Torben Christensen

For 20 år siden udkom et album, der kom til at forandre musikhistorien og stadig trækker spor helt op til i dag. »The Miseducation of Lauryn Hill« var et album, der byggede bro mellem soul, hiphop, reggae og gospelmusikken og revitaliserede sort musik. Det var især hittene »Ex-Factor« og »Doo-wop (That Thing)«, der indtog Billboards Hot 100 hitliste.

Lauryn Hill havde en fortid i rapgruppen The Fugees, men hendes debut gjorde hende til superstjerne, også uden for hiphopscenen.

I løbet af få måneder blev den dengang 24-årige sangerinde en af musikscenens største stjerner, for her var en kunstner, der kunne synge, så det rørte det blødeste område af hjerte og samtidig rappe, så det lød som om, hun havde patent på genren.

Skandaler og skattesnyd

Lauryn Hill har dog aldrig fulgt op på albummet, som til dato har solgt 19 millioner eksemplarer. Albummet blev på mange måder hendes nemesis, for hun havde det svært med berømmelsen og endte med at trække sig fra offentligheden.

De sidste par år har hun været mere kendt for sager om skattesnyd og at lade sit publikum vente i timevis. Da hun gav koncert i Paris for et par uger siden, kom hun tre timer for sent.

»Numrene blev leveret i forhastede og rockede versioner, der ikke havde meget tilfælles med debutalbummets hiphop-beats og fløjlsbløde neosoul. «


Der var med andre ord en del på spil i forbindelse med 20 års jubilæet for hendes debutalbum.

I Forum Black Box var 8.000 håbefulde fans mødt op for at se Ms. Lauryn Hill, som hun insisterer på at blive kaldt. Hun indtog scenen iført beige trenchcoat, højtaljede bukser og solbriller, som hun beholdt på indtil det sidste nummer.

Rædderlig akustik

De første numre blev leveret i en forhastede og rockede versioner, der ikke havde meget tilfælles med debutalbummets hiphop-beats og fløjlsbløde neosoul. Og mens hendes stemme er rustet lidt med årene, havde hun styr på sine rapvers, der dog ofte blev jappet igennem.

Hills musik trækker den sorte musiks dna som gospel og reggae, men hun havde ikke sjælen med i det på scenen. Flere gange signalerede hun til lydmanden, at hun ikke var imponeret med lydniveauet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Torben Christensen.

Med sig på scenen havde hun et band bestående af trommeslager, trompetist, guitar, bassist, synthesizer og tre gudinder af et par korsangerinder, der kæmpede for at synge liveversionerne af sangene op.

Hills musik trækker på den sorte musiks dna som gospel og reggae, men hun havde ikke sjælen med i det på scenen. Flere gange signalerede hun til lydmanden, at hun ikke var imponeret med lydniveauet.

Og det var forståeligt nok, for ofte druknede både sang og musik i Forums rædderlige akustik.

»The Miseducation of Lauryn Hill« er et album, der sætter en helt ny standard for det moderne r&b-album og hviler i sig selv. Men det gjorde Ms. Hill ikke lørdag aften. Hun stressede sangene igennem. Og det var først på den bastunge »Final Hour«, at man kom ind bag solbrillerne.

Lauryn Hill startede ret famlende ud, men genvandt lidt af sit territorium til sidst i koncerten – især på en fremragende version af »Tell Him« og Roberta Flacks klassiker »Killing Me Softly« (som hun har genfortolket med The Fugees), hvor man blev mindet om, hvad hendes stemme er i stand til.

Det var bare ærgerligt, at vi skulle helt hen i slutningen af koncerten, før miss Hill virkede som om, hun havde lyst til at være der.

Lauryn Hill, Forum Black Box, København