L.O.C. lyder som en sur gammel mand på nyt album

Den 40-årige rapper langer ud efter opmærksomhedsjunkies og krænkelseskultur på sit niende album. Men teksterne fremstår mere bitre og gammelmandskloge end samfundsrevsende.

Cover
På »Ekkokammer« rapper L.O.C. samfundskritisk om selfiedronninger, den danske udlændingepolitik og krænkelseskultur. Men ofte kommer rapperen til at lyde som den ældre verdensmand, der sidder på sidelinjen og brokker sig over nutidens unge. Fold sammen
Læs mere

Fem år er en evighed i musikbranchen. Men efter en pause er L.O.C. tilbage med sit niende studiealbum. Dansk raps tidligere enfant terrible, der var et af 00ernes største danske navne, har rundet de 40 og er blevet far og er senest blevet skilt fra hustruen, Christiane Schaumburg-Müller.

Nu indtager han rollen som dansk hiphops grand old man med et samfundskritisk album, hvor han langer ud efter hyklere, starfuckere, opmærksomhedsjunkier og unge mænd i baggy pants, der drømmer om at være gangstere.

L.O.C. tegner et dystopisk billede af sin samtid, hvor alt er til salg for den rette pris. Heldigvis retter han også blikket mod sin egen generation af rappere og hurtige typer, der tror, at lykken findes i designertøj og dyre biler: Gamle mænd i nye bitches/ sociale taber i en porsch'/ slidt rapper i noget Gucci/ det’ det danske mareridt/ og drømmen den er vores

Overvejelser om eksistensen

Alderen har ikke gjort Liam O’Connor mindre pessimistisk, snarere tværtimod. Indimellem lyder han nærmest som en sur gammel mand – ikke mindst, når han tilsviner rappere med »feminine tendenser« – det virker lidt gammeldags i 2019.

»Nyfortolkningen af TV2s klassiker »Lanternen« på »Parafase: Lanterne«, hvor L.O.C. langer ud efter tidens krænkelses-kultur, er på grænsen til det tåkrummende. «


Så er han meget bedre, når han på »Ekkokammer« i hårde vendinger blotter sin sårbarhed og ulmende bitterhed over bruddet med Schaumburg-Müller: Tatover din loyalitet/ Så ingen kan se/ at du er gået i stykker/ Det mig, mig, du din helt egen profet/ Med dine 21 gram til salg

Overvejelser om eksistensen ar sneget sig ind hos manden, der for 16 år siden fik et kæmpehit med omkvædet Undskyld so/ det var ik’ sådan det sku’ gå/ jeg var den forkerte at stole på

Rockalbum med rap

Der er ikke nogen spor af den westcoast-lyd, som L.O.C. slog igennem med i 00erne. Faktisk er »Ekkokammer« nærmest et rockalbum med de distortede guitarer og melankolske synth-figurer, der også dominerede det forrige album, »Sakrilegium«.

Respekt for, at rapperen altid har fulgt sin egen vej og ikke forsøger at jagte et tidstypisk hit, mens de fleste andre rappere dyrker den minimalistiske trap-lyd eller hitlistevenlige latinrytmer.

Men selv om produktionerne på »Ekkokammer« egner sig bedre til stadions og fællessang end til at cruise til i en åben BMW, er lyden på albummet mere retrospektivt end frisk og relevant. Flere numre minder om Nephews synth-tunge univers i 00erne, og det er ikke ment som et kompliment.

Det er heller ikke alle numre, der fungerer. Nyfortolkningen af TV2s klassiker »Lanternen« på »Parafase: Lanterne«, hvor L.O.C. langer ud efter tidens krænkelseskultur, er på grænsen til det tåkrummende med teksten: Du’ så følsom/ krænket/ normal/ jeg’ så/ i live/ for meget/ psykopat

L.O.C. vil gerne hæve perspektivet og skildre et forstyrret samfund, hvor vi alle iscenesætter os selv og er til salg for likes eller materielle ting. Men trods tekster om liv og død og et højt lixtal er teksterne ikke altid skarpe nok til for alvor at spidde tidsånden.

I stedet kommer han til at minde om den erfarne verdensmand, der sidder på sidelinjen med en whisky og brokker sig over ungdommen og tingenes tilstand. Den position virker både for nem og for kedelig for en så erfaren og intelligent sangskriver.

L.O.C.
Ekkokammer
Warner