Kulturen skal skabe vækst og velstand

Hvis vi vil have gang i kulturen, er vi nødt til at se området som en investering, der skaber vækst. Ikke som et bundløst hul, vi poster støttekroner i, mener kommunikationsdirektør Christian Have.

»Det er helt håbløst, at vi ikke udnytter de store muligheder, der ligger på kulturområdet, fordi vi ser det med fortidens briller,« siger Christian Have, som er kreativ direktør i Have Kommunikation. Foto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kulturpolitikken herhjemme er konform og fantasiløs. Man gør, som man altid har gjort, tænker i faste kasser og støtteordninger. Og når vi diskuterer kulturen, har vi ikke noget kvalificeret grundlag at gøre det på, fordi kulturen – modsat i andre nordiske lande – ikke har sit eget analyseinstitut.

Sådan lyder den ikke særligt opløftende status på kulturen herhjemme fra Christian Have.

»Det er helt håbløst, at vi ikke udnytter de store muligheder, der ligger på kulturområdet, fordi vi ser det med fortidens briller,« som han udtrykker det.

Christian Have er kreativ direktør i Have Kommunikation, der har specialiseret sig i PR-arbejde inden for kunst, kultur og de kreative erhverv, ligesom han gennem en række bøger har blandet sig i kulturdebatten herhjemme.

Fra hans position er et grundlæggende problem, at kunst og kultur herhjemme ikke ses som et erhvervsområde, der kan generere vækst og velstand.

»Man ser det som noget, der bare skal støttes. Men det mindset er vi nødt til at ændre på. Vi skal lade være med at se forskel på kultur og erhverv. Kunst og kultur er også erhverv, og vi skal tage det alvorligt. Hvis vi virkeligt skal have gang i det område, som alle snakker om, så bliver vi nødt til at betragte det som en branche og en sektor, der skal stimuleres og udvikles.«

Det har man man fået øjnene op for rundt omkring i Europa.

»Dér begynder man at se, at det kreative kulturelle iværksætteri er et område, der kan skabe vækst de kommende fem til ti år. Der er kommet en række undersøgelser, som peger i den retning. Men der er larmende tavshed i Danmark.«

Skal visionen om vækst inden for kulturen blive til virkelighed herhjemme, er der brug for langt bedre rammevilkår for kunstnere og andre, der vil etablere sig inden for kulturlivet, end tilfældet er i dag.

Kulturel iværksætterifond

Konkret foreslår Christian Have, at der skal etableres en kulturel iværksætterifond, og så skal det være nemmere for kunstnere at låne penge, ligesom både private og virksomheder skal kunne få skattefradrag for investering i kunst og kultur. Det har man i dag i blandt andet Storbritannien.

Christian Have understreger, at han ikke er imod kunststøtten. Slet ikke.

»Kunststøtten er et helt nødvendigt fundament og også en præmis for, at vi kan udvikle nye partnerskaber og få en vækst af kulturen, som alle gerne vil have. Det er fint at støtte unikke kunstnere og unge talenter, men kunststøtten er marginal; det er kun en mindre gruppe, der er inde i det system. Det er ikke dem, jeg snakker om.«

Det er alle de arbejdsløse kunstnere, der er faldet ud af systemet, det gælder om at få fat i.

»Vi har måske 10.000 kunstnere og kulturelle iværksættere gående, som sagtens kunne bidrage til samfundet og oven i købet være med til at skabe vækst, men som aldrig bliver set og ikke kan klare sig selv og derfor er nødt til at få offentlig bistand eller understøttelse. Lad os da få dem op at køre i stedet for.«

Med det pres, der er på den offentlige velfærd i dag, er det så ikke naivt at forestille sig, at der skal komme flere penge til kulturområdet – for det er vel konsekvensen af dit forslag?

»Jeg tror, man må se det på samme måde som en virksomhed. Hvis den skal give et større afkast, er man nødt til at investere i den. Det er derfor, jeg taler om at investere. Jeg ser det ikke som støtte, men som en investering, man gerne skulle få tilbage. Så når jeg taler om at stille kapital til rådighed, så er ideen også, at der skal være mulighed for at betale tilbage, når det går godt.«

Fokus på det økonomiske potentiale

For at kunne sætte fokus på kulturens økonomiske potentiale peger Christian Have på nødvendigheden af at få et kulturanalyseinstitut. Det har man i flere af de andre nordiske lande. Både i Norge og Sverige har man en længere tradition for forskning i kulturens verden – og har centre til det.

»Der har været snak om at få det, men jeg synes, det er meget mærkværdigt, at kulturen endnu ikke har fået sit analyseinstitut i Danmark. Det haster ufatteligt meget. For som det er i dag, er man hele tiden i defensiven i forhold til at kunne validere, hvad økonomisk vækst betyder,« siger han og giver et konkret eksempel på, hvad et kulturanalyseinstitut kunne beskæftige sig med:

»Hvad betyder det egentlig at have Det Kongelige Teater, ud over at det er rart at have det? Hvad betyder det for turismen og for resten af landet?«

Andre sektorer har allerede lignende analyseinstitutter, siger Christian Have og nævner SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd samt Forbrugerrådet Tænk som oplagte pendanter.

»Man har også set, hvor effektivt idrætten har formået at positionere sig og gøre sig samfundsrelevant ved hjælp af Idrættens Analyseinstitut.

Hvilke konsekvenser har det, at kulturen ikke har sit eget analyseinstitut?

»Det betyder, at vi hele tiden snakker om kulturen uden at have noget fundament at stå på. Det bliver noget meget personligt, meget følelsesmæssigt, og det bliver også meget hurtigt et spørgsmål om, hvilke politiske vinde der lige blæser på et givent tidspunkt. På den måde kommer vi til at at basere vores kulturpolitik og samarbejder på et for spinkelt grundlag.«

Christian Have understreger, at et analyseinstitut ikke blot skal fungere som bolværk, der kan forsvare den etablerede kulturpolitik mod angreb fra det øvrige samfund.

»Et analyseinstitut kan sagtens gå imod aktørerne. For mig at se handler det ikke om bare at gå ud med positive historier. Analyseinstituttet skal også kunne problematisere og sætte spørgsmålstegn og afkræfte nogle myter, som kulturen måske selv har. Vi mangler et sådant referencepunkt.«