Kreative elever med sans for penge

For få dage siden tog kunstens verden imod et nyt hold forventningsfulde studerende, og modsat deres forgængere skal erhvervslivet helst stå i kø for at ansætte dem efter endt uddannelse.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når de nye studerende på de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet om fem-seks år kommer ud i det virkelige liv, skal det være med en bagage, som i større grad end tidligere indeholder de elementer, som arbejdsmarkedet efterspørger.

Det er i hvertfald intentionen bag de såkaldte flerårsaftaler, som et enigt Folketing vedtog for snart et år siden. Og som skal sikre, at fremtidens arkitekter, skuespillere, designere, filmfolk og musikere får en mere fleksibel uddannelse end tidligere. De studerende skal også have mere IT-undervisning, de skal mere ud i praktik og mere til udlandet i deres studietid. De danske uddannelsesinstituioner skal også tage imod flere udenlandske studerende og lærere end før.

Næstformanden i Ansatte Arkitekters Råd, Hans Christian Kirketerp-Møller, mener, det er helt nødvendigt, at uddannelsesinstitutionerne retter sig ind efter erhvervslivets krav.

»Mange unge synes jo, det er dødspændende at få lov til at sidde og tegne huse. Altså at være bygningskunstarkitekter i ordets bedste forstand. Og det er på en måde en fremragende uddannelse. Den matcher bare ikke det arbejdsmarked, nyuddannede arkitekter skal ud på.«

Dermed sætter Kirketerp-Møller, der i sit eget forbund slås med en arbejdsløshed på omkring 12 procent, fingeren præcis på det, der er baggrunden for de nye krav til de kunstneriske uddannelser.

Samtidig med en større erhvervsretning bliver uddannelserne på f.eks. arkitektskolerne, designskolerne og musikkonservatorierne nu splittet op i en treårig bachelor efterfulgt af en toårig kandidatuddannelse.

Med i købet har uddannelsesinstitutionerne fået 265 mio. kr. i øgede bevillinger fordelt på årene 2003-06 og har gennem resultatkontrakter forpligtet sig til at opfylde konkrete, målbare krav til uddannelserne.

At der var bred politisk enighed bag regeringens udspil er ikke overraskende.

Kulturminister Brian Mikkelsen (K) fremsatte sit forslag kort tid efter, at den borgerlige regering tiltrådte. Og da det i grove træk var identisk med det forslag om flerårsaftaler, den tidligere regering med Elsebeth Gerner Nielsen (R) i kulturministerstolen aldrig nåede at få behandlet i folketingssalen, var der ikke det store at være uenige om.

Ønsket om at ændre uddannelserne kommer også fra institutionerne selv, der gerne vil tættere på den struktur, der findes på universiteterne, og som også følges af mange tilsvarende kunstneriske uddannelser i udlandet. Det vil sige dels 3+2 modellen, så en bachelor i arkitektur f.eks. kan tage en overbygning i økonomi, dels den forskerforpligtelse som underviserne på de kunstneriske uddannelser nu skal til at løfte.

Samtidig har der fra politisk side været et stærkt ønske om at få uddannelserne til at passe bedre til arbejdsmarkedets krav.

»Der er et stort vækstpotentiale i kulturerhvervene. Og det er i den sammenhæng, man skal se den øgede erhvervsorientering på de kunstneriske uddannelser. Vores mål er, at uddannelserne er på omgangshøjde med det arbejdsmarked, vi uddanner de studerende til,« siger Brian Mikkelsen.

De største forandringer kommer til at ske på musik- og designuddannelserne. Arkitektskolen og Danmarks Designskole er blandt andet ifærd med at etablere et fælles Center for Designforskning.

Brian Mikkelsen slår også på kravet om en øget internationalisering med flere udenlandske gæstelærere og større udveksling af elever. Noget som bliver lettere, når de danske kunstneriske uddannelser nu lever op til den såkaldte Bologna-aftale mellem EU-landene om en fælles struktur på uddannelsesinstitutionerne.

Kulturministeriet har også uddannelser, som ikke umiddelbart er erhvervsrettede - bl.a. Kunstakademiets Billedkunstskole.

»Der er selvfølgelig forskel på de resultatkontrakter, vi har lavet med skolerne. På f.eks. billedkunstskolen er erhvervsorienteringen vigtig i forhold til at de studerende skal ud og klare sig selv bagefter. Samtidig indgår en øget professionalisering af lærerne også i skolens resultatkontrakt,« siger Brian Mikkelsen.

Flerårsaftalerne gælder til og med 2006, og det er regeringens intention, at de skal efterfølges af nye flerårige aftaler, så institutionerne ikke skal tilbage til bevillinger, der gives fra år til år.