Kendte museer dropper kunstværker efter protester

Verdenskendte museer med mellemøstlige ambitioner tænker mere på deres brands end på kunsten, mener direktør for dansk museum, efter at Louvre og Guggenheim dropper at vise kontroversielle værker.

Værket "Domestikator” (2015) af kunstnerkollektivet Atelier Van Lieshout. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den 19. oktober skulle installationen »Domestikator« have været udstillet i Tuileries-haven ved Louvre i forbindelse med kunstmessen Fiac. Det bliver den ikke.

Værket er blevet bandlyst fra udstillingen, efter at Louvres direktør, Jean-Luc Martinez, ifølge den franske avis Le Monde har kontaktet Fiac og udtrykt sin bekymringer. De går blandt andet på, at onlinekommentarer pointerer, at dette værk »har et brutalt aspekt«, og »det risikerer at blive misforstået af havens gæster.«

Jean-Luc Martinez hæfter sig i sin skrivelse til Fiac også ved, at skulpturen skulle placeres tæt ved en legeplads.

»Domestikator« er lavet af det hollandske kunstnerkollektiv Atelier Van Lieshout.  Installationen er et bygningsværk, som blandt andet indeholder en skulpturel gengivelse af et par, der har samleje. Joep van Lieshout fra kunstnerkollektivet  tager over for The New York Times afstand fra beslutningen og forklarer, at værket ikke er særlig eksplicit.

»Der er ingen kønsdele. Det er ret uskyldigt,« siger Joep van Lieshout til den amerikanske avis.

Afvisningen af »Domestikator« kommer umiddelbart efter, at et andet stort internationalt museum, nemlig Guggenheim i New York, i sidste uge besluttede sig for at fjerne tre værker fra udstillingen »Art and China After 1989: Theater of the World«.

De tre værker involverer alle dyr, og ikke mindst dyrerettighedsorganisationer har protesteret mod dem.

To af værkerne er videoer. Den ene med titlen »Dogs That Cannot Touch Each Other« viser nogle hunde, der kæmper for at komme til at komme i nærkontakt – hundene er lænket til trædemøller, som de forgæves spurter ud af for at nå hinanden.

Det andet videoværk er »A Case Study of Transference«, en optagelse af to grise, der parrer sig foran et publikum. Det tredje værk »Theater of the World«, der skulle have været et af udstillingens hovedværker, er en installation, hvor hundredvis af  levende krybdyr og insekter myldrer rundt under en varmelampe.

Guggenheim skriver i en pressemeddelelse, at de ser sig nødsaget til at trække værkerne tilbage fra udstillingen, fordi de er bekymrede for museets ansatte samt publikums og kunstnernes sikkerhed.

»Som en kunstinstitution, der er forpligtet til at præsentere en mangfoldighed af stemmer, er vi forfærdede over, at vi er nødt til at tilbageholde kunstværker. Ytringsfrihed har altid været og vil forblive en afgørende værdi for Guggenheim,« meddeler Guggenheim i pressemeddelelsen.

Den udtalelse giver direktør for det danske kunstmuseum Aros, Erlend Høyersten, ikke meget for.

»Det er håbløst af både Louvre og Guggenheim, at de dropper værker, som de først har blåstemplet og udvalgt på en kunstfaglig baggrund. Hvis man ser på Guggenheim alene, så laver de et knæfald for trusler for vold. Det er ukollegialt, for de sender et signal om, at trusler virker,« mener Erlend Høyersten.

På Aros vil man ifølge museumsdirektør ikke fjerne et værk på grund af pres udefra.

»Vi lever i en overfladisk tid, hvor folk ofte føler sig krænkede, før de overhovedet har sat sig ind i de dybere sammenhænge. Kunst og kunstinstitutioner skal være en modpol til den tendens. Louvre og Guggenheim svigter deres mission, når de agerer som det her er tilfældet,« siger Erlend Høyersten og henleder opmærksomheden på museernes ekspansion i Mellemøsten, hvor de begge er ved at bygge filialer i Abu Dhabi.

Louvre Abu Dhabi åbner i november, mens det er uvist, hvornår Guggenheim Abu Dhabi bliver klar til at slå dørene op.

»De har en interesse i at beskytte deres brands og forsøge at undgå negativ omtale, og fordi de nu opererer også i et område med et andet kultursyn, kommer der nogle nye hensyn i spil i forhold til eksempelvis nøgenhed, sex og religiøse sammenhænge,« mener Erlend Høyersten.

På Statens Museum for Kunst mener overinspektør og seniorforsker Marianne Torp ikke umiddelbart, at museet ville have problemer med at udstille Atelier Van Lieshouts »Domestikator«.

»Når vi ind imellem viser samtidskunstværker med et seksuelt eksplicit motiv, så plejer vi gøre publikum opmærksomme på det ved indgangen til udstillingen, så folk selv kan vælge, om de vil gå ind,« siger Marianne Torp, som især oplever, at der for tiden er opmærksomhed i forhold til postkoloniale problematikker, og på hvordan institutioner rammesætter den visuelle kultur, som er er skabt i perioden.