Københavns kunstliv er en gallafest

Foto: Betina Garcia
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For den enkelte billedkunstner, der står udenfor, for den lille galleriejer uden kunder af betydning, for mange udstillingssteder uden offentlig støtte eller private fondsmidler kan det danske kunstliv synes at være en deprimerende affære. Flertallet af udøvende befinder sig udenfor den lukkede gallafest - og derved adskiller kunstnere og deres gallerister sig heller ikke fra det omgivende samfund.

Men for det store publikum er det danske kunstliv en åben fest. Landet over og stærkt koncentreret i hovedstaden sikrer en perlerække af kunstmuseer, at kunsthistorien forbliver levende - også for nye generationer. Kompetente kuratorer tager løbende fortiden op til overvejelser og føjer nye aspekter til kendte fortællinger.

Et væld af gallerier i københavnsområdet sikrer, at der både er billeder til dem, der gerne vil have et koloristisk kønt maleri til stuevæggene, og dem, der er interesseret i nybruddene i samtidskunsten. Det er både kommercielle gallerier og ikke mindst de mange kunstnerdrevne udstillingssteder og projektrum, der gennem en personlig og engageret indsats sørger for, at København har et blomstrende samtidskunstscene fra Bredgadekvarteret via Kødbyen til Bispebjerg.

En gang var det sammenslutningerne, der var en bærende del af dansk kunst. Nogle er forsvundet til stor sorg for den enkelte, der har mistet en platform. Men de mest levedygtige har formået at tilpasse sig de nye omstændigheder som for eksempel Grønningen, der frem til 14. januar kan ses i Den Frie Udstillings Bygning.

Den Frie er en af en håndfuld af københavnske kunsthaller, der også udgør en vigtig del af kunsttilbuddet til publikum. Kunsthallerne, der i modsætning til museerne ikke har en samling at arbejde med, sikrer en blanding af udenlandsk kunst, danske talenter og undertiden også interessante kunst- og kulturhistoriske udstillinger, der - ligesom museernes - bidrager til en bedre forståelse af samtidskunsten, for den bygger selvfølgelig også på en tradition og en forhistorie.

De københavnske kunsthaller har på det senere været suppleret af Copenhagen Contemporary; en selvejende institution der har været et forsøg på at drive en privat kunsthal i København. Det er lykkedes over enhver forventning og giver håb for, at CC, der nu er lukket, fordi Papirøen skal anvendes til andre formål, fortsætter under en eller anden form på Refshaleøen.

Det kan være et tidligt nytårsønske. Men selv uden Copenhagen Contemporary kan man konstatere, at hovedstadens kunstliv er en bevægende fest.