Kære læser

2007 bliver et år med store udfordringer for aviserne. Uanset de kommercielle krav vil Berlingske Tidende fastholde avisens publicistiske ambition.

Det gamle år bød på store udfordringer for Berlingske Tidende, det nye år byder på endnu større udfordringer. De danske aviser er i en hård konkurrence. Nye gratisaviser dukker op og folk kan få elektroniske nyheder, overalt hvor de opholder sig. Konkurrence er fint, også blandt aviser. Foreløbig er de klassiske, betalte aviser her i landet blevet bedre i kraft af konkurrencen. Også når det gælder deres digitale aktiviteter. Meget tyder på, at en stor del af danskerne fortsat er villige til at betale for en trykt kvalitetsavis, som rummer mere end nyheder: perspektiv og refleksion - og som spiller en holdningsdannende rolle i offentligheden. Der er meget godt at sige om de nye gratisaviser. De er nyskabende, og de har fået flere unge mennesker til at læse avis. Men gratisaviserne har ikke et publicistisk udgangspunkt, de er tænkt kommercielt. Deres forretningsmodel forudsætter det størst mulige oplag, næsten uanset omkostningerne, og derfor har de blandt andet fravalgt at have en holdningsmæssig profil. Det er der ikke noget forkert i, det er blot vigtigt at man er klar over den forskel på gratisaviserne og de betalte aviser.

I 2007 vil den øgede konkurrence blandt medierne forstærke dette dilemma for de betalte aviser: Vil man kæmpe konkurrencen ud fra et publicistisk eller ud fra et kommercielt udgangspunkt? I de senere år har Berlingske Tidende gennemført en såkaldt turn around, vi har vendt et betydeligt underskud til et betydeligt overskud. Arbejdet har i høj grad været tilrettelagt ud fra markedsmæssige behov, men udgangspunktet har hele tiden været avisens rødder, avisens særlige tradition og historie. Avisens integritet.

I et tankevækkende interview i avisen 2. juledag fortalte Danmarks Radios tidligere nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen om dette dilemma. Hun brugte DR og TV2 som eksempler og forklarede at de to arbejder på forskellige vilkår. De har ganske vist begge en public service-forpligtelse, men DR er ikke kun en virksomhed, DR er også en kulturinstitution. Og en kulturinstitution har et større ansvar end blot at tjene penge. Det stiller nogle særlige krav til ledelsen og Lisbeth Knudsen advarede, sådan læste jeg det, imod at ledelsen vægter de kommercielle krav højere end de publicistiske krav.

I de kommende år bliver dette en stor udfordring for de danske medier, især for de traditionelle morgenaviser. Kan de - vil de? - fortsat hævde sig i den kommercielle konkurrence og på samme tid leve op til deres rolle i den demokratiske offentlighed? Forhåbentlig vil svaret være ja. For Berlingske Tidende vil svaret helt sikkert være ja. Som grundvilkår er dette dilemma ikke nyt, det er en klassisk udfordring for en avis. Det nye er, at de kommercielle krav vokser og skærper dilemmaet i disse år. Kan opgaven løses? Ja, det kan den, naturligvis. Men forudsætningen er, at det gøres med respekt for avisen, at man forstår hvilket ansvar man har, når man står oven på mange menneskers indsats igennem 257 år. En grundholdning som klarest er udtrykt af avisens daværende redaktør Christian Gulmann ved en tale i Pilestræde i 1930:

Det er Bladets Fremstilling, der er blevet Stor-Industri. Bladet selv kan aldrig erobres af Industrien, aldrig beherskes af Industri og dog være Blad. Thi Bladet er et saare mærkeligt Væsen. Selv for en fuldbefaren Bladets Mand og Kender har dets Væsen stadig nye Aabenbaringer. Slægtleds Arbejde er nedfældet i det. Hundreder af Mennesker har givet det deres Tanker, deres bedste Arbejde, deres Liv. Og denne Virken, denne Hengivelse er stadig i Bladet, lever videre som Bladets Tradition, - en Tradition, som kan være en ny Slægts-Viljes Lykke og Fortvivlelse, snære og spærre for dog til sidst at blive erkendt som styrkende Pligt og Ansvar.

(...)

Derfor kan Bladet aldrig blive kun Industri eller Organisation. Det vilde være Skyggen, som blev Herre. For Bladet er Hensigt og Vilje og Maal: Personlighed. Det kan tjene idéer, det kan tjene Mænd, det har altid til Kald at tjene Nation og Samfund. Men det maa intet Øjeblik glemme, at Opgaverne er dets egne. Bladet lever ved at tjene, det dør ved at lade sig bruge. Dets ledere behersker det kun ved at ofre sig for det. Vi leder det kun ved med hele vor Gernings Indsats at tjene det. Deri stikker Hemmeligheden ved Bladets Liv, ved dets Kraft og fremtid.

Det er smukt sagt, en kærlighedserklæring fra en redaktør, der forstår, at avisen er større end ham selv. Det er denne følelsesmæssige forståelse af avisen, der har bragt Berlingske Tidende igennem 257 år. Det er dette livssyn, avisens ledelse og medarbejdere har med os, når vi går ind til det nye års udfordringer. Uanset hvor hård konkurrencen bliver, uanset hvor blodige afkastkravene bliver, så fastholder vi at der er forskel på mål og middel. Vi tjener penge for at udgive avis. Ikke omvendt.