Jim Lyngvild i gang med nye TV-programmer: »Meningsdannerne kan skide mig den længste march«

Jim Lyngvild lader sig ikke røre af den hårde medfart, hans seneste DR-program, »Jim og Ghita«, modtog af anmeldere og kommentatorer. Han afslører i et Facebook-opslag, at han har fået grønt lys til at lave to helt nye programserier, der efter designeren og TV-værtens eget udsagn bliver »banebrydende«.

til bm FRI f Flemming Østergaard
Jim Lyngvild skal lave to nye programserier, som han selv kalder »banebrydende«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

»Plidderpladder, banaliteter og krukket pingpong«.

Sådan lød ordene fra Berlingskes anmelder Jakob Steen Olsen, da han i sin anmeldelse beskrev dialogen mellem skuespilleren Ghita Nørby og forfatteren og designeren Jim Lyngvild i DR-programmet »Jim og Ghita«. Også i Politiken, Ekstra Bladet og  Kristeligt Dagblad fik programmet en hård medfart.

Men de dårlige anmeldelser har langt fra afskrækket Jim Lyngvild fra at lave endnu mere TV - tværtimod. Han afslører i et Facebook-opslag, at der her hele to nye programserier på vej. Hvor, vil han endnu ikke sige.

»Jeg er ikke sat i verden for at skulle tækkes en eller anden lille meningsdannergruppe i København, der beslutter, hvad der er god stil. Dem vil jeg skide den længste march,« siger Jim Lyngvild til Berlingske. Han har med andre ord ikke meget til overs for de mediekommentatorer, der er ude med riven, og de lidet rosende ord giver ham kun mere blod på tanden:

»Des mere folk tror, at de kan træde mig under fode eller holde mig under vand, des mere vækker de en tohovedet drage, der kommer og æder dem allesammen,« siger han.

Jim Lyngvild skriver i Facebook-opslaget, at i hvert fald det ene af de nye programmer nok vil skabe lige så meget debat, som hans omstridte vikingeudstilling på Nationalmuseet gjorde sidste år:

Jim Lyngvild vil ikke løfte sløret for, præcis hvad programmerne skal handle om, og hvad der menes med spørgsmålet: »Kan man lukke slangen løs i paradiset?«

»Der skal nok være mange af de - i gåseøjne - rettroende, der får morgenkaffen galt i halsen «


»Jeg skal på en kunstnerisk mission, der er så gammel som Bibelen selv.  Det er meget spændende, og det er noget, som man bestemt ikke har set før i Danmark,« siger Jim Lyngvild om det af programmerne, der øjensynligt kommer til at få besøg af en »slange i paradis«. Han fortæller, at i hvert fald det ene af de to nye programmer kommer til at chokere nogle danskere.

»Der skal nok være mange af de – i gåseøjne – rettroende, der får morgenkaffen galt i halsen,« siger han.

De religiøse og bibelske referencer er ikke til at overse i Lyngvilds omtale af det nye program, og han fortæller også, at programmet kommer til at beskæftige sig med verdens måske ældste tema på en helt nye måde.

»Jeg glæder mig meget til, at danskerne kan få lov at plukke af den forbudte frugt, men indtil da må de væbne sig med tålmodighed,« siger Jim Lyngvild.

Det første program vil blive sendt i det nye år.