»Jeg synes, det er en kvindes rolle at stå i et køkken og lave mad til sin mand,« siger Jalal – men så tager programmet en overraskende drejning

Mediekommentar: I første afsnit af programmet »Macho« optræder 26-årige Jalal som en appelsin i turbanen på alle, der mener, at muslimske mænd undertrykker kvinder. Pludselig tager programmet en chokerende drejning.

I programmet »Macho« følger vi 26-årige Jalal i hans kamp for at finde ro i rollen som en mand, der står mellem to kulturer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristoffer Kirketerp Frandsen/DR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

»Du har jo ikke lavet madpakke til mig i dag,« siger Jalal til sin kæreste, Mie. »Så, hvis du spørger, hvor mine penge bliver af, så er det, fordi min dame ikke laver madpakke til mig. Så er jeg nødt til at købe bagels.«

Det første lange stykke ind i programmet »Macho«, fremstår Jalal som en relativt usympatisk, ung herre med et tvivlsomt kvindesyn, der ikke tager ansvar for sit eget liv.

»Det er et ret interessant program. Ikke mindst, fordi det afdækker en række situationer, hvor jeg tror, at alle er på dybt vand, når det kommer til politisk korrekthed og idealer.«


Men sandheden om Jalal er langt mere kompliceret end som så. Livet kan nok faktisk ikke blive mere kompliceret, end det er for Jalal.

Da han bliver spurgt af mandeterapeuten: »Hvem, tænker du, er en god mand?«, svarer Jalal:

»Jeg tænker, en god mand er en, der er respekteret. En, der er elsket. En, der tager sig af sin familie.«

Altså, to ud af tre vigtige karaktertræk ved en god mand, handler ifølge Jalal om, at han skal dyrkes. Gad vide, hvad det feministiske woke-Twitter siger til det?

Jalal er med andre ord ikke en god ambassadør for dem, der mener, at der ikke eksisterer skyggen af problemer med kvindeundertrykkelse i muslimske familier. Han står fuldstændig ved, at han forventer ting af »sin« kvinde, og at han nægter at gøre bestemte ting i kraft af sit køn.

»Jeg har det ikke særlig godt med at lave mad. Jeg synes, det er en kvindes rolle at stå i et køkken og lave mad til sin mand. Det er det, jeg er opvokset med. Det er det, der giver mening for mig,« siger han stolt under programmets indledning.

Og senere siger han: »Du ved godt, jeg har ret til fire koner, ikke?« til sin søde, tålmodige kæreste. Den kække tone hjælper ikke rigtig kommentaren til at glide ned oven på udtalelsen om, at kvinder hører til i køkkenet, sagt i ramme alvor.

Til allersidst, da man mest bare glæder sig til at være i mål med første afsnit – så man slipper for at høre mere om Jalals syn på kvinder – tager programmet imidlertid fusen på seeren.

Jalal begynder pludselig at tale om at bryde et tabuer og om, at livet potentielt kan blive farligt for ham nu, hvorefter der klippes til et mandeterapigruppemøde.

»Jeg er faktisk transkønnet,« siger han, og pludselig forstår man hverken op eller ned.

Og dog. For nu giver det straks mere mening, at han er så fokuseret på, hvad en »rigtig mand« er, og at han har så voldsomme aversioner mod at fremstå feminin. Det giver pludselig mening, hvorfor han fik kvalme af at køre forbi Gellerupparken i Aarhus, hvor han er vokset op.

Jalal har nemlig set sig nødsaget til at stikke af hjemmefra og tage på krisecenter for at kunne smide sit tørklæde. Og han har sågar måttet flytte fra et krisecenter til et andet, da hans familie – ikke mindst hans brødre – fandt ud af, hvor han var. Nu, hvor han havde sat familiens ære over styr.

Det er et ret interessant program. Ikke mindst, fordi det afdækker en række situationer, hvor jeg tror, at alle er på dybt vand, når det kommer til politisk korrekthed og idealer: Kan Jalal, en transkønnet, muslimsk mand sige, at kvinderne skal skrubbe ud i køkkenet, uden at havne i en shitstorm? Jeg ved det ikke. Og jeg tror heller ikke, nogen på feminististiske woke-Twitter ved det.

Programmet »Macho« kan ses på DRTV.