Himmelsk ballet har været ventetiden værd: »Der er en imponerende energi«

John Neumeiers helaftensballet »Mahlers 3. symfoni« er en storslået oplevelse på trods af Det Kgl. Kapels placering i Operaens kælder.

»Heldigvis blev det muligt at finde plads til balletten i programmet dette forår. Og premieren onsdag i Operaen blev trods kompromiser en storslået genåbningsforestilling for Den Kgl. Ballet efter de seneste måneders nedlukning,« skriver Berlingskes anmelder, som giver forestillingen fem ud af seks stjerner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Stenberg
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Alt var parat til, at Den Kgl. Ballet sidste år i marts for første gang nogensinde skulle præsentere John Neumeiers store symfoniske ballet »Mahlers 3. symfoni« fra 1975, der er et centralt værk i Neumeiers produktion. Men tre dage før premieredatoen lukkede Danmark ned.

Heldigvis blev det muligt at finde plads til balletten i programmet dette forår. Og premieren i Operaen blev trods kompromiser en storslået genåbningsforestilling for Den Kgl. Ballet efter de seneste måneders nedlukning.

»Det har virkelig været værd at vente på »Mahlers 3. symfoni«, som kun få kompagnier ud over Neumeiers eget kompagni i Hamburg har tilladelse til at opføre.«


På grund af coronarestriktioner kan de 82 musikere, som Mahlers gigantiske 3. symfoni kræver, ikke sidde i orkestergraven. For at bibeholde den levende musik spiller Det Kgl. Kapel i stedet live fra en prøvesal i etagerne under havets overflade, hvorfra lyden transmitteres op til dansere og publikum. Så meget passende indledte balletmester Nikolaj Hübbe aftenen med at gå på scenen og forklare omstændighederne og byde velkommen til ballet med Det Kgl. Undervandskapel.

Selvom orkestrets placering selvfølgelig ikke er klangmæssigt optimal, viste det sig at være en absolut acceptabel løsning i den knap to timer lange ballet, hvor Mahlers symfoni i seks satser er hele fundamentet.

En jordisk og åndelig verden

Ligesom musikken er koreografien fuld af kontraster og stemningsskift og pendulerer mellem at beskrive en jordisk og åndelig verden. Og selvom Neumeiers neoklassiske ballet er uden egentlig handling, har den en gennemgående mandskarakter, som vi følger på hans rejse gennem livet, hvor valget står mellem aggression og harmoni og ender med en forståelse af kærlighedens væsen.

Der er en imponerende energi i den store og ret mørke første sats med 24 mandsdansere på scenen, der veksler mellem militant stringens og en følsom fleksibilitet. Allerede her træder Jonathan Chmelensky stærkt i karakter som manden på erfaringsrejse, der blandt andet er i interessant konfrontation med den supertalentfulde korpsdanser Ryan Tomash. Og det er en fryd at se Marcin Kupinski brillere i ekspressiv solodans.

Jonathan Chmelensky, Wilma Giglio og Ryan Tomash i fjerde sats af John Neumeiers »Mahlers 3. symfoni«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Stenberg.

Som en stærk kontrast byder anden sats på lys sommerstemning med danserne i pastelfarver. Delikat folder Ida Praetorius sig ud i fjerlet tåspidsdans i fin duo med Gregory Dean, mens en koket Holly Dorger danner legende par med Tobias Praetorius.

Rejsen går videre ind i efterårets brogede univers med opfindsomme pardanse. Her bliver vandringsmanden vidne til både kærlighed og død gennem Astrid Elbos og Ryan Tomashs smukke musikalske pas de deux, inden Jonathan Chmelensky selv står med Astrid Elbo i sine arme som en Jomfru Maria med den døde Jesus.

Sorgen og smerten kommer til fuld udfoldelse, når det dramatiske stortalent Wilma Giglio entrer i fjerde sats, hvor mezzosopranen Johanne Bock smukt føjer sig til orkestret med Nietzshes ord »O Mensch! Gib Acht!«. Og det er rørende, når Giglio i denne sats, der oprindelig er skabt som en hyldest til den afdøde koreograf John Cranko, i triodans med Chmelensky og Tomash bliver løftet højt mod himlen.

Det er en fornøjelse at se den lille vævre Eukene Sagues folde sig ud i rollen som engel med barnlig glæde i hop og spring til den indspillede klokkelignende korsang i femte sats, før hun i den afsluttende sats i rørende duo med Chmelensky tænder kærlighedens glød.

Det har virkelig været værd at vente på »Mahlers 3. symfoni«, som kun få kompagnier ud over Neumeiers eget kompagni i Hamburg har tilladelse til at opføre. Aftenen igennem var det en kæmpe glæde at se Den Kgl. Ballet tilbage i topform efter coronanedlukningen, og der var masser af velfortjente bravoråb til både danserne, dirigenten Hossein Pishkar og det yderst velspillende skjulte Kgl. Kapel.

»Mahlers 3. symfoni«

Koreografi, kostumer, lysdesign og iscenesættelse: John Neumeier. Musik: Gustav Mahler. Den Kgl. Ballet. Det Kgl. Kapel. Det Kgl. Operakor, Københavns Drengekor, Det Kgl. Kantori. Solist: Johanne Bock. Dirigent: Hossein Pishkar. Operaen til 4. juni.