Ballettens højdespringer

Den 29-årige Jonathan Chmelensky blev lørdag aften udnævnt til solodanser i Den Kgl. Ballet efter sin flotte debut som prinsen i »Svanesøen«.

Balletdanseren Jonathan Chmelensky har et bred vifte af dansefore-stillinger bag sig. Foto: Torben Christensen Fold sammen
Læs mere

Det har været en drøm hele livet at danse prinsen i »Svanesøen«. Jeg er vokset op i Paris, og jeg kan tydeligt huske, da jeg som ti-årig første gang så »Svanesøen«. Jeg blev så rørt, at jeg græd og tænkte, det må være meget stort at danse prinsen i den ballet. Så lørdag var en meget stor aften for mig. Jeg fokuserede helt på selve forestillingen og vidste ikke, hvad der skulle ske bagefter,« siger en super glad Jonathan Chmelensky.

For repremieren på »Svanesøen« i Operaen lørdag blev ikke bare en flot debut i rollen som prins Siegfried for den 29-årige franske danser.

Det var også aftenen, hvor han blev udnævnt til solodanser i Den Kgl. Ballet, da Nikolaj Hübbe under fremkaldelserne gik på scenen og bl.a. begrundede udnævnelsen med følgende ord:

»Jonathan er en prins, en mandsdanser, der gennem de sidste mange år har bevist sit store værd og sin enorme appetit og passion for alle former for dans. Han besidder kunstnerisk ydmyghed og tæft, nysgerrighed og ikke mindst en kæmpe hengivenhed over for selve institutionen Den Kgl. Ballet. Han er kollegial, smuk, myreflittig, og så kan han oven i købet danse, så det står efter.«

Jonathan Chmelensky kommer fra en international balletfamilie, der har rødder i både Tjekkoslovakiet og Venezuela.

»Begge mine bedsteforældre var balletlærere, og de var en vigtig del af min barndom. De flyttede fra Venezuela til Paris, da jeg blev født, for at hjælpe min mor, der var alene med mig og havde meget skæve arbejdstider i Air France. Det var mine bedsteforældre, der sørgede for, at jeg var fuldt beskæftiget om onsdagen, hvor man har fri fra skole i Frankrig. Så jeg gik til sang, klaver og musikteori og dansede ballet hos min mormor.« Efterhånden fandt Jonathan Chmelensky ud af, at han godt kunne lide at danse og optræde. Som teenager blev han optaget på Konservatoriet i La Villette i Paris, hvor han studerede ballet nogle år, inden han rejste ud i verden og fik et stipendium til den fantastiske cubanske balletskole i Havana.

Det var her han i 2007 blev spottet af Den Kgl. Ballets daværende balletmester, Frank Andersen, og blev inviteret til København.

»Nikolaj Hübbe, der skulle tage over efter Frank Andersen, var med til at ansætte mig, og han har været som en ny lærer for mig,« siger Jonathan Chmelensky, der fra Havana medbragte en bravur-stil med store spring og sikre piruetter, men manglede fokus på detaljen.

»Jeg har i ti år arbejdet på at få detaljerne i orden, så jeg nu kan give noget af alt det, jeg har lært, tilbage til Den Kgl. Ballet. Men jeg er ikke færdig med at udvikle mig kunstnerisk,« siger den nye solodanser og nævner prinsen i »Svanesøen« og Gennaro i »Napoli« som nogle af de mest udfordrende roller, han har danset.

»Jeg venter hele tiden på nye udfordringer. Som balletdanser i 2018 er man nødt til at kunne danse det hele lige fra Petipa og Bournonville til Balanchine, Kylían og Akram Khan.«