»Det er imponerende så meget feministisk debat “Historien om Danmark” allerede har fremkaldt«

"Danmarkshistorien" og MTV-priser bindes sammen af et populært debatemne, og Nikolaj Steen fortæller om at drosle ned før man brænder ud.

Dna-undersøgelser viser, at 10.000 år gammelt skelet kaldet »Koelberg-kvinden« faktisk er liget af en mand og ikke en kvinde, som hidtil antaget. Foto: Erik Thomsen/Scanpix 2017 Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Thomsen

Denne mandags Kulturnyheder indledes med et emne, der altid synes at bestå det avisredaktioner kalder “Café-testen”, nemlig køn og feminisme (En avisartikel består Café-testen, hvis den indeholder et emne der straks afstedkommer diskussion og skarpe meninger).

Vi taler selvfølgelig om DRs nye danmarkshistoriske serie, som DRs ledelse må elske, da det er længe siden, at et DR-program har påkaldt sig ret meget mere end en skuldertrækning i den stedse mere Netflix-orienterede befolkning. Men »Historien om Danmark« er public service, så det batter - de-batter!

I betragtning af at serien kun er nået til jernalderen, er det imponerende så meget feministisk debat som “Historien om Danmark” allerede har fremkaldt. Forfatteren Merete Pryds Helle bruger i en kommentar i Politiken serien som afsæt for sin egen lille danmarkshistorie, der er en beretning om at være blevet valgt fra på baggrund af sit køn, i første omgang af fysiklæreren i folkeskolen.

Den forfordeling af kvinderne, siger Merete Pryds Helle, ser man også i “Historien om Danmark”, som hun mener lægger mere vægt på jagt (mandejob) end skindgarvning (kvindejob).

- Så måske er den ellers rigtig fine ' Historien om Danmark' en historiefortælling, der, som historie altid er, især er en fortælling om vores nutid. Hvor det, der hyldes og vises, er det enkelte individ, der handler alene; og det individ er per definition en mand, skriver Merete Pryds Helle.

Merete Pryds Helle synes også pikeret over, at den berømte Koelbjerg-kvinde ved nærmere videnskabeligt eftersyn har vist sig at være en mand.  Moesgaard museum havde den 1. april historien om Koelberg-kvindens kønsskifte, og bedyrede at der ikke var tale om en 1. april-spøg.

Kønnet er, som nogle feminister formulerer det, “altid til forhandling”. På TV-stationen MTV, der i 1980erne blev beskyldt for at fasttømre kønsroller i deres musikvideoer, har man eksempelvis afskaffet mande- og kvindekategorier, når kanalen i næste måned uddeler sine film- og TV-priser, og det betyder blandt andet, at Emma Watson og Hugh Jackman skal konkurrere mod hinanden i samme kategori, nemlig »Bedste skuespiller i en film«.

MTV indfører tillige kategorien »Bedste amerikanske historie«, som bliver uddelt til en film eller serie, »der viser Amerika fra sin bedste side, åben og mangfoldig«, hvori blandt andre »Moonlight« om en sort homoseksuel mands liv og TV-serien »Transparent«, der tematiserer transkønnethed er nominerede. Lidt pudsigt er det, at “Moonlight” står til at vinde en pris for at vise USA fra sin bedste side, da den hovedsageligt viser, at det er et helvede at vokse op i amerikansk ghetto - men man forstår intentionen med nomineringen.

Iøvrigt er MTVs hippe kønsneutralitet ikke så vild endda. De danske Zulu Awards er overvejende kønsneutrale, og brancheorganisationen IFPI, der sammen med TV 2 og Koda står bag Danish Music Awards, holdt op med at kønsopdele de nominerede allerede i 2014.

- Det gjorde vi, fordi vi syntes, at det var noget underligt noget at dele priserne op efter, om man har bryster eller skæg. Vi opdeler jo heller ikke mellem unge og gamle eller sorte og hvide. Så vi besluttede at gøre op med den traditionelle opdeling i årets mandlige solist og årets kvindelige solist, fortæller IFPI Danmarks kommunikationschef Lasse Lindholm til Berlingskes Birgitte Rahbek.

På musikbladet Gaffa har man også overvejet at gå væk fra kønsopdelte priser i forbindelse med uddelingen af årets Gaffa Priser, men her valgte man at  bibeholde kønsopdelingen for at være sikre på, at der i det mindste var én kvindelig prismodtager. Omkring 80 procent af medlemmerne i Dansk Musiker Forbund er mænd, og de fylder også mest på hitlisterne, spillestederne og i medierne, sagde Gaffas chefredaktør til Berlingske.

Berlingskes journalist Rasmus Karkov havde søndag et interview med den i dag 50-årige Nikolaj Steen, der i dag har droppet rockstjernelivet, og som i dag forsøger “at lære at brænde mindre” - ikke en indrømmelse man ser særligt tit i den kreative klasse, hvor det altid har stået i højere kurs at brænde ud end at falme væk fra rampelyset.

- Min fejl er, at jeg tror, at umage er liv eller død. Jeg har altid krænget min sjæl ud. Jeg tror, min søster har det på samme måde. Vi tager ikke til takke, og det er virkelig en farlig, ødelæggende egenskab at have, siger Nikolaj Steen i interviewet.

Afdøde sanger og guitarist Chuck Berry viste, hvordan det kan gøres - altså at brænde uden at brænde ud før tid. Han antændte rockens olympiske flamme i 1950erne, og søndag var det tid til at tage afsked med legenden, der fyldte 90 år fem måneder før sin død.

Ritzau beskrev den fire timer lange afskedsceremonien på spillestedet The Pageant i St. Louis, hvor Chuck Berry ofte har optrådt. Fans havde mulighed for at se Berry en sidste gang i en åben kiste, der var placeret på spillestedet. I kistens låg hang stjernens røde elektriske Gibson-guitar, og mens fans tog afsked med sangeren, spillede en musiker nogle af Chuck Berrys kendte hits som "Sweet Little Sixteen" og "Roll Over Beethoven".

De aldrende rockguder Rolling Stones, der nærmest grundlagde deres karriere med Berry-covernumre, havde sendt et blomsterarrangement, der var formet som en guitar, og ifølge Daily Mail sendte tidligere præsident Bill Clinton også et brev, der blev læst højt under mindeceremonien. I brevet kaldte han blandt andet Chuck Berry en af USA's største rock'n'roll-pionerer.