Da øst og vest kæmpede om ungdommens fremtid

I efterkrigstiden sloges øst- og vestblokken hårdt om de unge sjæle. »Generation Kold Krig« på Rigsarkivet er en spændende udstilling om en værdikamp, der stadig er aktuel.

Foto fra den 4. Internationale Festival for Unge og Studenter i Moskva 1957. Ungdomsfestivalerne ansås i Vesten for kommunistisk propaganda rettet mod unge fra Vesten. (Fotoet hænger på Multimedia Art Museum i Moskva) Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I 1955 var der premiere på filmen »Blændværk«. Filmen var antikommunistisk og handlede om terrorisme, men den var også en af de første danske erotiske dramaer. I filmen vil den kommunistiske typograf, spillet af Kjeld Petersen, sabotere et skib, fordi det bringer amerikanske våben til Danmark. Poul Reichhardt spiller formanden for havnearbejderne, filmens helt – ham, der i sidste ende afværger terroren. Filmens andet hovedspor er to unge og rodløse mennesker, spillet af Mimi Heinrich, der viser sin smukke, nøgne krop, og Henrik Wiehe. Sidstnævnte, der er kommunist, overtales af Kjeld Petersen til at anbringe en kuffert med sprængstof på skibet ...

»Blændværk« var et indlæg i Den Kolde Krigs debat om den rodløse ungdom, som, mange frygtede, ville blive tiltrukket af kommunistiske tanker og voldelig aktivisme. I det kommunistiske dagblad Land og Folk forstod filmens anmelder det antikommunistiske budskab og gav den derfor en meget negativ kritik. Berlingske Tidendes anmelder, Sven Kragh-Jacobsen, hæftede sig mest ved den erotiske nøgenscene, som, han mente, gennem pikanteri skulle skaffe publikum til en »svag« historie, og han havde ikke større forståelse for filmens bredere sigte.

»Blændværk« spiller også en rolle i Rigsarkivets nye udstilling, »Generation Kold Krig«, om kampen om ungdommen i Den Kolde Krigs tidlige fase fra 1946 til 1962. Udstillingens kurator er Anders Dalsager, der arbejder på en afhandling om Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i denne periode, og han bruger udstillingen til en beretning om, hvordan Den Kolde Krig lagde et hårdt pres på danske unge:

»Lønningerne var lave, militærtjenesten blev længere, og tolerancen over for nye tanker var ikke stor. Der var en udbredt frygt for, at kritiske holdninger var lig med kommunisme, og for, at nye ungdomskulturer bare var produkter af fladpandede, amerikanske tegneserier og popmusik.«

Den Kolde Krig handlede nemlig ikke blot om missiler, tanks og spionage, men var en kamp om sjæle. Efter Anden Verdenskrig var der en risiko for, at unge mennesker blev påvirket af kommunistisk tankegods og skønsange fra Sovjetunionen, men man frygtede også, at amerikanske spændingsfilm og rockmusik ville give indtryk af, at USA var overfladisk eller voldeligt. Derfor gjorde den amerikanske regering meget ud af at sende amerikansk finkultur til Europa.

Sovjetunionen og Danmarks kommunistiske parti var lige ivrige efter at vinde unge mennesker for kommunismens sag, og til det formål inviterede man unge mennesker til store ungdomsfestivaler med moderne musik, sportsstævner og filmstjerner. Udstillingen viser materiale, både billeder og primære kilder fra disse ungdomsfestivaler, der som regel foregik bag Jerntæppet. I 1959 satsede østlandene på et massivt fremstød i Wien, hvor unge mennesker fra hele verden var inviteret. Det store show var dirigeret af Sovjetunionen og nationale kommunistiske organisationer, men mange unge ikke-kommunister følte sig tiltrukket af musik og sport og gennemskuede ikke, at der var et politisk propagandanummer.

Socialdemokrater jaget på flugt

De unge danske socialdemokrater oplevede i tiden efter Anden Verdenskrig, at deres søsterorganisationer i Østeuropa blev forbudt og jaget på flugt. Derfor var de nogle af de første, der engagerede sig i kampen mod festivalerne i Østblokken.

Udstillingen fortæller historien om en ung socialdemokrat på skibsværftet B&W, Niels Nielsen, der lod sig hverve til den danske arrangementskomite for festivalen i Wien. Sagen vakte opsigt i både Socialdemokratiet og offentligheden, og Niels Nielsen blev ekskluderet af DSU. I stedet sendte DSU et hold aktivister til Wien, der skulle advare mod kommunistisk agitation. Her delte de pjecer og andet materiale ud for at fortælle de unge, hvad kommunismen egentlig stod for. En af de socialdemokratiske aktivister var Knud Heinesen, der senere blev finansminister i regeringen Anker Jørgensen.

Anders Dalsager siger: »Historien om Niels Nielsen viser ungdommens problem i en nøddeskal: Dels at man hurtigt kunne blive skældt ud i medierne, hvis man deltog i initiativer sammen med kommunisterne, men også at de østeuropæiske lande var meget interesserede i at få unge med til arrangementer, hvor der blev udtrykt kritik af Vesten – men ikke af regeringerne i øst. Niels Nielsens mor endte i øvrigt med at få hans arbejdsgiver til at flytte hans ferie, så han ikke kunne tage til festivalen i Wien.«

Men kampen om ungdommen var ikke kun spøg, festivaler, musik og sex. Ingen kunne ane, hvordan Den Kolde Krig ville ende, og hvor mange unge mennesker der ville vende demokratiet ryggen og blive tiltrukket af kommunistiske paroler. Anders Dalsager understreger, at Den Kolde Krig påvirkede mange dele af samfundet. Danske værnepligtige fik derfor forevist film, der skulle forklare, hvorfor NATO-alliancen skulle være klar til forsvar mod angreb fra de kommunistiske lande.

Til kamp mod tegneserierne

Kampagnen mod amerikansk populærkultur dannede en ikke tidligere set alliance mellem kommunister, kulturradikale og borgerlige i Danmark, der alle frygtede, at popkulturen ville forrå ungdommen yderligere. Det gik så vidt, at man i 1955 lavede en fælles bålfest på Enghave Plads, hvor man afbrændte tegneserier, og hvor blandt andet tegneserien Fantomet gik op i flammer.

Væmmelsen over tegneserier kom blandt andet til udtryk i forfatteren Tørk Haxthausens bog »Opdragelse til Terror« fra 1955, hvor han hævdede, at den amerikanske popkultur – og ikke mindst tegneserierne – ville få en fordærvet ungdom til at begå voldelige handlinger. Udstillingen viser både tegneserier og Haxthausens bog. Vi kan måske smile overbærende nu, men i den usikre tid under Den Kolde Krig vidste man ikke, hvor tingene ville ende.

Med sin udstilling har Rigsarkivet og Anders Dalsager belyst et spændende og aktuelt emne om radikaliseret ungdom og om, hvordan man fra samfundets side forsøgte at vinde unge mennesker for demokratiet. Man var klar over, at forbud og formynderi kun ville skærpe de unges oprørstrang, men at man på den anden side ikke kunne lade stå til. Udstillingen kan varmt anbefales, og så kan man samtidig undre sig over, at selv om slaget om de unges demokratiske sjæle blev vundet i 1950erne, så gik der kun ti år, inden 68-generationen tilsluttede sig revolutionære og kommunistiske faner og klicheer.

Hvad: Generation Kold Krig. Danske unge i skyggen af supermagterne 1946-62. Hvor: Rigsarkivet. Proviantgården, Rigsdagsgården 9. Indgang fra Det kgl. Biblioteks Have. Hvornår: 20 maj til 2. december. Tirsdag-fredag kl. 9.00-16.00.