Sange fra verdens undergang

En underjordisk sekt – de sidste overlevende efter en altødelæggende katastrofe – er rammen om komponisten Karsten Fundals og indie-bandet Efterklangs moderne gyseropera »Leaves«, der uropføres i Atomkælderen under Kommunehospitalet som en del af Copenhagen Opera Festival.

Nærheden mellem publikum og sangere er blot én af de ting, der gør »Leaves« i Atomkælderen til en helt særlig oplevelse. Her den mere end to meter høje bassanger Nicolai Broeng Elsberg under udøvelsen af et mystisk ritual. Foto: David Leth Williams Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nede under Kommunehospitalet i København gemmer sig en hemmelig verden. Bag en tung jerndør strækker sig en næsten 1.000 kvadratmeter stor labyrint af lange, underjordiske gange og dunkle rum. Gulvet er af beton, væggene beklædt med kakler, malingen afskallet, og rustne rør og sorte kabler snor sig langs loftet. Herned trænger ingen lyde fra den omgivende verden, der er ingen internetforbindelse, og mobiltelefonen virker ikke. Hvilket også ville være omsonst, forstår man, for alt liv på Jordens overflade er udslettet – måske af en atomkrig, måske af en voldsom klimaskabt katastrofe. De få forkrøblede sjæle, der frister tilværelsen hernede i mørket, hvor ukendte kræfter hersker, er de sidste overlevende.

»De har dannet en mystisk sekt, en kult, der udfører skræmmende eksperimenter for at opnå evigt liv. Det er sådan noget, der ofte sker, når mennesker pludselig er spærret inde sådan et sted – så vil vil der efter kort tid opstå nogle rituelle og muligvis også religiøse former. Religion opstår jo ofte af noget, man ikke kan forstå, og en skæbne, man ikke selv kan styre,« forklarer komponisten Karsten Fundal.

Han har sammen med indie-gruppen Efterklang skabt musikken til gyseroperaen »Leaves – The colour of falling«, der uropføres på søndag 26. juli i Atomkælderen som led i Copenhagen Opera Festival.

Læs også: Kontratenor får festivalhæder

Det er første gang i festivalens historie, at der skabes en egenproduktion helt fra grunden. Initiativet kom fra festivaldirektør Michael Bojesen, og det var også ham, der foreslog det gamle nødhospital under Kommunehospitalet, i daglig tale Atomkælderen, som scene.

Den Kolde Krig

Atomkælderen blev bygget i 1950erne som et led i civilforsvarssystemet for København. Under Den kolde Krig blev bunkeren indrettet, så den kunne fungere som nødhospital, hvis den atomkrig mellem USA og Sovjet, som mange frygtede, skulle nå Danmark. Der blev indrettet både sengestuer og en fuldt funktionel operationsstue. Hospitalet var beskyttet med tunge jerndøre, der kunne lukkes og forsegles i tilfælde af gasangreb eller ved radioaktivt støv efter en atomsprængning.

Anlægget kom heldigvis aldrig i brug og blev i 1970erne omdannet til lagerrum. I dag står Atomkælderen tom og aflåst, men bliver åbnet for offentligheden i forbindelse med operafestivalen.

»Her er en sindssygt speciel akustik og en helt særlig stemning, som man ikke oplever nogen andre steder,« siger Karsten Fundal.

»Det er, som om lyden kommer alle steder og ingen steder fra. Det er også fedt med de mange små rum. Det giver en meget speciel rumlig fornemmelse, der spiller en stor rolle i operaen.«

Teksten til »Leaves« er skrevet af forfatteren Ursula Andkjær Olsen, og dramatikeren og instruktøren Christian Lollike fra teatret Sort/Hvid »sætter retningen« i forestillingen.

»Det bliver som at gå rundt i en kæmpe musikalsk installation,« siger han og fortæller, hvordan Atomkælderen minder ham om barndommens forladte huse, som man kunne gå på opdagelse i og forestille sig, hvilke mystiske ting, der var foregået dér.

»Den fornemmelse vil jeg gerne fastholde og give publikum lov til at lave deres egen historie,« siger han.

Læs også: Operafestival med gys i Atomkælderen

Indvielsen

Der er ingen egentlig handling i »Leaves« – publikum kan på egen hånd gå mellem de forskellige rum, hvor de møder musikalske og visuelle indtryk, der på forskellig vis tolker de tab, man kan forestille sig, at den underjordiske sekt har lidt. Og som man måske også genkender fra sit eget liv. Som Karsten Fundal siger:

»Det kan være kærlighedstab, tab af børn, tab af identitet, tab af verden, tab af livet.«

Christian Lollike tilføjer:

»Forestillingen udspringer af en musik, der tør være fuld af patos og dermed giver publikum mulighed for at mærke deres egne indre afgrunde.«

Bag en lukket dør lyder en dyb, rungende tone. Vi linder på døren og kiler os ind. Midt i det trange rum står en usædvanligt høj, sortklædt mand bøjet over et kar med en grumset, sort væske. Lyset fra en enlig spot i loftet spejler sig i overfladen og oplyser hans ansigt nedefra og loftet over ham med sære mønstre. Hans øjne i de sorte huler lyser, mens han lader hænderne glide gennem det grumsede vand – stemmen stiger og falder melodisk, fra en dyb rallen til næsten et skrig. På én gang sorgfuldt og muntert. Han løfter hovedet og blotlægger i en grimasse en række sorte, ormædte tænder. Mens han fortsætter sin dybe, messende sang, vinker han over mod den lille flok ved væggen.

Min sidemand puffer mig frem – »det er dig, han vil have,« hvisker han.

Paralyseret nærmer jeg mig manden ved det sorte kar. Han dypper en finger i væsken og lægger den på hvert af mine øjne. Så bøjer han sig igen over karret og synger videre.

»Nu er du indviet,« ler Christian Lollike, da vi er vel ude igen – fulgt af den 2,04 meter høje, klassisk uddannede bassanger Nicolai Broeng Elsberg, der sammen med sangerinden Katinka Fogh Vindelev fra popgruppen We Like We, sopranen Lisbeth Balslev, rocksangeren Casper Clausen fra Efterklang og kontratenoren Morten Grove Frandsen lægger stemme til »Leaves« akkompagneret af ni musikere på en blanding af klassiske og rytmiske instrumenter.

Lys i mørket

»Genremæssigt er vi ude i nogle ekstreme musikalske yderpoler. Lige fra popsange til avantgarde og klassisk opera i den mere avancerede ende – mere Alban Berg end Puccini,« siger Karsten Fundal om de i alt 13 sange, der blander akustisk og elektronisk musik.

»Efterklang og jeg er totalt ligeglade med stil – ikke fordi vi ikke er bevidste om stil­arters eksistens og betydning, men fordi der kan laves god musik inden for alle stilarter. Vi har nogle udtryksmæssige præferencer, som også giver en ret stor konsekvens gennem musikken. Noget er meget melodisk, noget er super tonalt, og nogle af sangene er ekstremt inderlige, som man også oplever det i klassiske operaer, men de er det på nye måder.«

»Leaves« spiller i alt 14 gange under Copenhagen Opera Festival. Ud over den musikalske oplevelse venter der også de 60 tilskuere, der er plads til pr. forestilling, en ekstraordinær visuel oplevelse skabt af scenografen Marie Rosendahl Chemnitz og lysdesigner Anders Poll.

De har forbundet 16 forskellige rum i den mørklagte kælderlabyrint med fiberoptiske lyslederkabler, der nogle steder kun giver sig til kende med små lysende prikker i loftet, så man kan finde vej fra rum til rum, andre steder folder sig ud til sælsomme lysskulpturer, enten som baggrund for de optrædende eller som selvstændige installationer, der fylder hele rummet.

»Jeg håber, forestillingen er i stand til at give publikum en sanselig oplevelse,« siger Christian Lollike.

»En sjælden gang imellem oplever man jo forestillinger, der helt konkret er i stand til at give en sanselighed fra sig, som gør, at verden føles, duftes og ses anderledes, når man kommer ud fra mørket. Det er sådan en forestilling, vi går efter at skabe.«

Læs også: Sommerglæder