Bruce - og så alle de andre

Enhver, der har været på Roskilde Festival, kender det. Man printer det fyldige program ud og går så i gang med at finde den rute gennem de fire dage, hvor man får hørt så mange af de forskellige bands, som muligt. Berlingskes tre anmeldere på Roskilde har gjort det samme. Her er, hvad de gerne vil se og høre.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Orange Scene, torsdag kl. 18
KELLERMENSCH
At Kellermensch har taget navn efter en roman af Dostojevkski, er ikke tilfældigt. For som den store russer skaber de et mørkt, kuldslået og voldsomt rum. Men de gør det ikke med pen, men med instrumenter, som finder sammen om slagkraftige, sine steder smukke melodier. Og Esbjerg-bandets blanding af rock og metal er ikke bare effektfuld, men også en sandsynlig succes på Orange Scene, som de har fået æren af at åbne. /Jeppe

Arena, torsdag kl. 18
THE SHINS
Med den spændstigt syngende James Mercer i front har amerikanske The Shins stået bag nogle af 00ernes fineste indiepopsange. Efter et par år på standby er bandet nu omsider tilbage med både nye medlemmer og det mere strømlinede album »Port of Morrow«. Men mon ikke der også bliver plads til at dykke ned i det fænomenale bagkatalog? /Michael

Orange Scene, torsdag kl. 21
THE CURE
For sjæle med hang til sortmalet rock, er der ingen vej uden om The Cure, som vandt deres legendestatus med album som »Faith« og »Disintegration«. Men som årene gik, stod det også klart, at sanger og sangskriver Robert Smith havde en vidunderlig flair for popmelodier. På »Wish« fandt denne evne sammen med deres sans for drømmeriske forløb, og når The Cure indfinder sig på Orange Scene, kan man kun håbe, at der er sange fra netop dét album på sætlisten. /Jeppe

Apollo, torsdag 22.30
MODESELEKTOR
Den tyske producerduo er blandt tidens fremmeste festmagere. Kulørt, spraglet og med meget lidt respekt for den elektroniske musiks genrekonventioner blander de berliner-techno, dubstep, hiphop og krautrock i et originalt mix, der masserer mellemgulvet og får kroppen til at vride sig i ekstase. Bare de dog var sat til at spille på en større scene. /Michael

Arena, torsdag 23.30
JANELLE MONAE
Den lille amerikanske sangerinde leverede en af sidste års helt store oplevelser, da hun med futuristisk retro-soul og en bundcharmerende performance fik Cosmopol-scenens teltdug til at blafre noget så eftertrykkeligt. I år har hun fået chancen igen i det tre gange så store Arena-telt. Kan hun gentage bedriften? /Michael

Orange Scene, fredag kl. 17
GOSSIP
Der burde være grundlag for en god fest, når karismatiske Beth Ditto sammen med resten af Gossip indtager scenen sent fredag eftermiddag. Beth Ditto forstår at fylde en scene ud både fysisk og stemmemæssigt og er blevet lidt af et ikon, der optræder hjemmevant på såvel forsiden af de største internationale modemagasiner som i musikalske undergrund fanzines. Gossip fik deres gennembrud med albummet Standing in the way of Control i 2006 og har netop udgivet A Joyful Noise fyldt med dansepunk og indie, der nok skal få sat gang i Orange Scene. /Lars

Arena, fredag kl. 19
I GOT YOU ON TAPE
Jeg har store forventninger til koncerten med danske I Got You On Tape. En kvartet af fremragende musikere med forsanger Jacob Bellens i front, der forhåbentlig er i stand til at løfte den måske lige vel store Arena-scene. Deres rockmusik favner bredt og indeholder en følsom melankoli, som er enestående herhjemme. /Lars

Pavilion, fredag kl. 20
OF THE WAND AND THE MOON
Kim Larsen var tidligere del af metalbandet Black Wreath og nu enehersker i Of The Wand And The Moon. Og det seneste udspil, »The Lone Descent«, byder på en art gotisk folkemusik og er en kunstnerisk kulmination for enmandsforetagendet, som allerede har fans i hele verden. Man forstår hvorfor, når man har lyttet til de dyndsorte, alvorsfulde og skønhedssøgende sange. /Jeppe

Orange Scene, fredag kl. 22.30
JACK WHITE
I min bog er Jack White et absolut hovednavn på dette års festival, og jeg ser frem til sent fredag aften, hvor den tidligere White Stripes-frontfigur går på Orange Scene. Jack White er en af vor tids bedste guitarister og fabelagtig til at improvisere. Og der er med garanti masser af overraskelser i vente, for White bruger sjældent en sætliste til sine koncerter, men lader stemningen og lysten råde. /Lars

Orange Scene, lørdag kl. 01
MALK DE KOIJN
Dette bliver en fest. Det er på forhånd svært at vide, hvad Malk de Koijn vil finde på til denne natteseance, men jeg vil næsten garantere, at det ikke bliver kedeligt. Dansk hiphops vel største navn giver koncerter, som ingen kan ignorere, og denne kan sagtens gå hen og blive den, hvor man bare skulle have været, når festivalen er slut. /Lars

Arena, fredag kl. 02.30
SPLEEN UNITED
Spleen United forstår at lave rocksange, der både har det umiddelbare poppede refræn over sig og så samtidig rammer en forrygende unik nerve. Det er synthrock, der bare er som skabt til at blive spillet live, og med adskillige hits i bagagen som »Surburbia«, »Heoin Unltd« og »In Peak Fitness Condition« må denne bare ikke gå galt. Håber, jeg kan holde mig oprejst, til de går på kl. 02.30! /Lars

Arena, lørdag kl. 16
ALISON KRAUSS & UNION STATION
Alison Krauss blev et mainstream-navn, da hun medvirkede på soundtracket til »O Brother, Where Art Thou«. Og hendes spinkeltstærke vokal og violin nåede kun endnu bredere med det vellykkede samarbejde med Robert Plant på albummet »Raising Sand«. Men på sidste års »Paper Airplane« vendte hun tilbage til bluegrass-musikken og blev akkompagneret af Union Station, der sværger til banjo, dobro, lap-steel og mandolin. Hamrende velspillet amerikansk folkemusik – og uden tvivl forrygende live. /Jeppe

Odeon, lørdag kl. 17
TUNE-YARDS
Bag det spøjse navn gemmer sig den amerikanske sangerinde Merrill Garbus, der sidste år udsendte det spraglede og opfindsomme album »Whokill«. Hun livelooper på ekvilibristisk vis sin kraftfulde vokal i flere lag sammen med et trommebeats, ukulele, en gruppe saxofonister og den smidige bassist Nate Brenner. Hamrende originalt og medrivende. /Michael

Orange Scene, lørdag kl. 17
THE ROOTS
Af alle rap-navne er Black Thought det sejeste. Frontfiguren, hvis rigtige navn i øvrigt er Tariq Trotter, i Philadelphia-gruppen The Roots er en af de sidste 25 års mest interessante nyskabere inden for hip hoppen. Da alle i miljøet på et tidspunkt samplede på livet løs, holdt The Roots fast i at spille selv, og derfor er de måske aldrig helt blevet accepteret at inderkredsen. Men de er et sindssygt dygtigt liveorkester. /Lars

Pavilion, lørdag kl. 17.30
THE LOW ANTHEM
På »Smart Flesh« skabte The Low Anthem deres helt egen hjemsøgte og skønhedssøgende stemning. Og når banjo, violin, tamburin og andre instrumenter fra den store amerikanske roots-tradition klinger så smukt og ensomt sammen, er det nok fordi, de er indspillet i en forladt fabrikshal. Hvis de også kan lyde sådan under Pavilion-scenens dug, er der en stor oplevelse i vente. /Jeppe

Orange Scene, lørdag kl. 21
BRUCE SPRINGSTEEN & THE E STREET BAND
Det er et match, Roskilde Festival i årevis kun har turdet drømme om. Men nu er det altså lykkes at lokke Springsteen og hans E Street Band til Roskilde, hvor de spiller solen ned lørdag aften. Og jeg hører allerede for mig, hvordan koncerten åbner med den trodsigt knejsende rockhymne »We Take Care Of Our Own«, som også åbner hans seneste album, »Wrecking Ball«. Og når Springsteen går på scenen som festivalens indiskutable hovednavn, kan man kun håbe, han spiller sig gennem de største sange fra den vidtstrakte karriere, og at han glemmer den irske folkemusik, han har dyrket i de senere år, men som han – for nu at sige det, som det er – ikke har særligt godt greb om. Så kan koncerten blive en af de helt store i festivalens historie. /Jeppe

Odeon, lørdag kl. 21
JONATHAN JOHANSSON
Med synth, guitarlinjer og diskrete programmeringer skaber Johansson klangrum, hvor sneen falder smukt og klart, og hvor hans lyse stemme – med et skånsk strejf – løber gennem strofer, som virkelig er værd at dvæle ved. Det samme er melodierne, der kun langsomt åbenbarer deres skønhed og slidstyrke, og den fornemmelse af farveløshed, som præger de første møder med sangene, forvandler sig gradvist til en særegen pop-poetisk sarthed. Og skal man ikke se Springsteen, venter der en smuk oplevelse i det intime Odeon-telt. /Jeppe

Arena, lørdag kl. 23
BON IVER
Indfølt folk i bredformat. På album nummer to skiftede den syngende skovmandskjorte Justin Vernon debutpladens nedbarberede udtryk ud med en mere svulstig og ambitiøst orkestreret lyd, der live realiseres af et kæmpe hold kompetente musikere. Forvent tårepersere en masse, når Bon Iver omdanner Arena-teltet til en følelsernes katedral. /Michael

Gloria, søndag kl. 17
R. STEVIE MOORE
Gudfaderen til DIY-bevægelsen er på sin første solotour nogensinde. Ganske imponerende, når man tænker på, at den excentriske amerikaner angiveligt har udgivet over 400 hjemmeoptagede album på kassette og CD-R, siden han debuterede tilbage i 1968. Koncerten er en unik mulighed for at opleve en kultisk dyrket sangskriver helt tæt på. /Michael

Orange Scene, søndag kl. 19.30
AMADOU & MARIAM
Det blinde musikerægtepar fra Mali er tilbage på Roskilde med deres originale blanding af afroblues, vestlig rockmusik og electropop. Hippe musikere fra Vesten som Damon Albarn, SantiGold og TV On The Radio har de senere år stået i kø for at samarbejde med den dybt musikalske duo. Verdensmusik i ordets bedste og bogstaveligste betydning. /Michael

Arena, søndag kl. 20.30
SANTIGOLD
Tidligere Santogold hedder nu Santigold og er koncentreret om den amerikanske sangerinde Santi White. gruppen hittede i 2008 med nummeret »L.E.S. Artistes« og spiller en iørefaldende og drømmende gang elektronisk pop. Det bliver spændende, om Santigolds velproducerede lyd kan overføres live. /Lars

Orange Scene, søndag kl. 22
BJÖRK
Hajer kan ikke ånde uden at svømme, og Björk kan ikke skabe musik uden konstant at forandre sig. Den fornemmelse får man i hvert fald, når man lytter til hendes album. Fra de dansevenlige stemninger på »Debut« over kantede, dramatiske lydbilleder på »Homogenic« til den radikale »Medúlla«, hvor en inuitsanger får plads i de afpillede produktioner. Og et enkelt mesterstykke er der vokset ud af Björks evigt knopskydende kunstnersind, nemlig det underskønne electronica-udspil »Vespertine«. Samme niveau når sidste års excentriske »Biophilia« ikke, og man kan frygte, at hun vælger at opføre albummet i sin helhed. Men spiller hun de numre fra karrieren, der har beats og melodier, som kan fungere på den store Orange Scene, kan det blive en uforglemmelig søndag. Inden toget kører os alle sammen hjem. /Jeppe

Arena, søndag kl. 24
DJ STATIC w/TEMU BLOOD SWEAT DRUM BASS and GUESTS
Hvis man kan holde den kørende helt til søndag midnat venter der de sidste festivalgæster en helt unik oplevelse. En af Old School-drengene DJ Static har samlet et imponerende setup på Arena, hvor flere end 80 dansere og musikere fra Peter Sommer til Jokeren, som vil gå til og fra scenen i en flere timer lang musikalsk tour de force. Dette bliver med garanti en fest for dem, der holder ved. /Lars