12. låge: På heksejagt med Radiohead

Hver dag frem til jul peger Berlingskes musikredaktion på de 24 sange, der har gjort størst indtryk i 2016. Bag dagens låge møder horror-strygere en uhyggelig dukkefilm.

Still fra musikvideon til »Burn The Witch«. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Man kan ikke beskylde Radiohead for at være jubeloptimister på civilisationens vegne. Igen og igen har forsanger Thom Yorke kredset om emner som korrupte autoriteter, teknologisk paranoia, fremmedgørelse og konformitet.

Således også på »Burn The Witch« fra dette års smukke »A Moon-Shaped Pool«, hvor Yorke giver den som autoritetsfigur med uhyggelige befalinger:

»Stay in the shadows / Cheer at the gallows / This is a round up,« lyder det i verset, inden omkvædet sætter ind med »Burn the witch / We know where you live«. Og endelig sætter trumf på i andet vers: »Abandon all reason / Avoid all eye contact / Do not react / Shoot the messenger«.

Det ildevarslende groupthink-tema blev kun  understreget yderligere i den ledsagende musikvideo, der smeltede dukke-universet fra den populære britiske 60er-tv-serie, »Trumptonshire« sammen med plot og ikonografi fra den syrede britiske 70er-horrorfilm »The Wicker Man«.

Her ankommer en mand til et på overfladen idyllisk landsbysamfund, hvor indbyggerne har normaliseret alskens grusom, voldelig og bizar opførsel. Og ligesom i »The Wicker Man« ender de naturligvis med at spærre den fremmede inde i en gigantisk træmand, som de så sætter ild til.

Tilsammen var det ikke svært at se sang og video som en veltimet kommentar til både vestens reaktion på flygtningekrise, til internettets faktaresistente ekkokamre og ikke mindst Donald Trumps demagogiske tendenser, frygtretorik og lemfældige omgang med sandheden.

Gruen understøttes musikalsk af Jonny Greenwoods helt formidable strygerarrangement, der lyder som en komprimeret Hitchcock-horror-version af Steve Reichs pulserende orkesterværk »Music For 18 Musicians«. Strygernes violinstrenge i The London Contemporary Orchestra blev ikke bare plukket, de blev revet i med guitarplektre. For det helt rigtige aggressive attack.

Resultatet: Endnu et markant statement fra en gruppe, der stadig slår kreative gnister 25 år inde i karrieren.