Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Mette Bock, hvor er dine visioner for de danske museer?

Moesgaard Museum ved Aarhus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mikkel Berg Pedersen

Kære kulturminister Mette Bock.

Du har nedsat to visionsgrupper, der skal komme med visionære indspark til, hvordan museumsvæsnet skal finansieres i fremtiden.

Grupperne skal være færdige med deres arbejde 1. december. 25. januar 2018 vil du så præsentere visionerne for den samlede danske museumsverden. I den mellemliggende periode har du inviteret museerne til selv at komme på banen og spille ind med forslag i processen. Midtjyske Museers Udviklingsråd, der er en sammenslutning af alle museer i Region Midt, har i den anledning gjort sig nogle tanker.

Det er dejligt, at der er nogen, som interesserer sig for museumsvæsenet. Naturligvis for museernes og museumsvæsnets skyld, men ikke mindst for danskernes skyld.

Det er ikke ligegyldigt, at vi i Danmark har et enestående, velfungerende og landsdækkende museumsvæsen, som sikrer, at alle danskere har adgang til et museum i nærområdet. Det danske museumsvæsen er et finmasket net, der er garanten for, at vores fælles kultur- og naturarv bliver indsamlet, bevaret og formidlet på et kvalitetsmæssigt højt niveau. Museumsvæsnet løser en række myndighedsopgaver inden for planlægning og kulturarv. Museumsvæsnet tiltrækker turister og er med til at skabe udvikling i turisterhvervet. Museumsvæsnet skaber omsætning i samfundet.

Men museumsvæsnet sikrer først og fremmest, at alle danskere – uanset, hvor i landet, de bor – har adgang til vores kultur- og naturarv. Og det har de ikke kun, når de går ind ad døren til museernes udstillinger.

Museerne er mangfoldige, og museernes aktiviteter er mangesidige. Derfor skaber museerne også værdi på mange forskellige planer og for alle dele af befolkningen, f.eks. når de samarbejder med skoler og andre undervisningsinstitutioner, når de formidler i landskabet eller byrummene, når de tages med på råd om bosætnings-, erhvervs- og integrationsstrategier, og når de organiserer i titusindvis af frivillige.

Gennem alle disse aktiviteter spiller museerne en meget væsentlig rolle i forhold til vores identitet og i forhold til at sikre og udvikle demokratiet.

Hvor blev visionerne af?

Arbejdet med udvikling af fremtidens museumsvæsen skal derfor være grundigt, seriøst og velfunderet.

Så det er en smule fattigt, at områdets minister beder både museerne og udvalgte visionsgrupper om at komme med visioner om noget så lavpraktisk som en ny tilskudsstruktur og ikke om udviklingen af Danmarks museer. Det er da ikke særlig visionært.

Hvor er visionerne? Hvad er det for et væsen, vi vil have i fremtiden? Hvad skal det kunne? Hvilke opgaver skal det løse? Hvad er statens interesser? Hvordan spiller staten sammen med kommunerne? Hvad skal museerne tilbyde deres 15 millioner brugere og gæster i fremtiden?

Disse og mange andre spørgsmål trænger sig på. Og det er vel ikke uanstændigt at forvente, at visionerne snarere skulle dreje sig om disse temaer end om en tilskudsmodel, som man i princippet ligeså godt kunne sætte regnedrengene i Finansministeriet til at konstruere i et regneark.

Udvikling kommer ikke af sig selv, og vi vil gerne udvikling på museumsområdet. Vores minister bør derfor gå i front og formulere sine visioner og sine ønsker for området.

Du bør ikke overse, at de fleste museer er vokset ud af borgerinitiativer, og at en stor del af finansieringen til museerne kommer fra kommunerne, og dermed er lokalt bestemt og lokalt dedikeret. Derfor bør udviklingen af visionerne foregå i et nært samarbejde med kommunerne.

Det må heller ikke overses, at de private fonde spytter pænt i museernes kasser. Hvad tænker fondene?

Staten bruger ca. 420 mio. kr. årligt på de statsanerkendte museer. Kommunerne bidrager med omkring 580 mio. kr. og fonde med omkring 265 mio. kr. I den sammenhæng må man ikke overse – hvad der måske kommer bag på de fleste – at museerne faktisk har en egenindtjening på ca. 960 mio. kr.

Den allerstørste del af finansieringen af det danske museumsvæsen kommer altså fra museerne selv. Alene det gør vel, at museerne godt kan forlange gode, gennemtænkte visioner for området.

Fra tilskud til investering

Vi kunne også godt ønske os, at man var så ambitiøs på museumsvæsnets vegne, at man slet ikke arbejdede med en tilskudsstruktur, men med en investeringsstrategi for sektoren. I givet fald burde al snak om at holde økonomien inden for den nuværende ramme forstumme.

En vision for udviklingen af Danmarks museer og det danske museumsvæsen skal naturligvis følges op af en visionær og offensiv investeringsstrategi, der matcher ønskerne til udvikling.

Alle museer har en interesse i at levere høj kvalitet i arbejdet. Derfor må der gerne stilles krav til museerne. Museerne skal naturligvis leve op til kravene, og hvis de ikke gør det, må det have konsekvenser.

Slots- og kulturstyrelsens kvalitetsvurderinger af museerne kan skærpes, og de kan danne grundlag for både en regulering af statstilskuddet eller eventuelt en fjernelse af det, hvis der ikke er udsigt til, at museerne kommer til at leve op til kravene.

De professionelle museer skal også i fremtiden hvile på den nuværende museumslovs fem søjler: indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. Alle fem elementer er væsentlige for at drive et professionelt museum på højt niveau, og ingen af dem kan undværes.

Museerne skal derfor belønnes med et grundtilskud for at varetage disse fem arbejdsområder. Hvis staten skruer op for sine krav, for eksempel omkring bevaring eller forskning, bør der følge øget finansiering med.

Der bør være en økonomisk belønning til museerne for at tage særlige regionale eller nationale opgaver på sig.

Arbejdet med visionen for det danske museumsvæsen og den tilhørende tilskudsmodel bør også omfatte de statslige museer. De statslige museer er betydelige aktører i museumsvæsnet. Derfor skal de og deres økonomi også være både en del af visionerne og en del af den fremtidige tilskudsmodel.

Skab sikkerhed og kontinuitet

Usikkerhed om økonomi gavner ingen. Der skal derfor være sikkerhed og kontinuitet i museernes økonomi.

Grundtilskuddet skal være fast og skal kun justeres, hvis museerne ikke lever op til kvalitetskravene. Aktivitetstilskud skal gives for en længere årrække og skal kun ændres på baggrund af dialog mellem styrelse og museum – og med en rimelig tidsfrist.

En ny tilskudsstruktur på museumsområdet må for alt i verden ikke føre til øgede administrative byrder. Det er vigtigt, at ressourcerne på området bliver brugt på at drive museer til gavn for landets borgere og besøgende.

En ny tilskudsstruktur skal derfor være administrativ enkel og ikke følges op af nye og øgede krav til afrapportering og revision. Tværtimod bør man arbejde på i højere grad at sætte museerne fri, f.eks. i forhold til i perioder at prioritere den ene søjle i museumsloven over den anden.

Vi behøver ikke sætte barren lavt. Vi kan sagtens have en overordnet vision om, at det danske museumsvæsen skal være verdens bedste.

Vi har et godt udgangspunkt for at realisere denne vision med vores tætte museumsstruktur, der dækker alle områder af landet, vores høje faglige niveau, museernes evne til selv at generere store økonomiske midler og den store offervilje hos kommuner og fonde.

Det, vi mangler, er statens visioner for det samlede danske museumsvæsen og en vilje til kontinuerligt også at investere på samme niveau som alle de andre interessenter på området for at føre visionen ud i livet.