Hun kan være en strigle uden lige. Virkelig en diva med manerer ud over det sædvanlige.
Angela Gheorghiu er rumænsk sopranstjerne med et halvt århundrede på bagen og et rygte som den ubetinget mest besværlige i operaens verden.
Men da Berlingske traf hende i London for år tilbage, opførte hun sig lige modsat. Hun havde lige været kæreste med tenoren Roberto Alagna dengang. Det var ham, der skulle interviewes. Parret havde officielt slået op og bragt sig på musikpressens forsider – eller rettere: Angela Gheorghiu var helt og aldeles rasende og præsterede for længst legendariske offerscener rundt om på kloden.
Bladets udsendte bankede så på Alagnas dør. Og hvem åbnede? Hvem stod dér i jeans og uden sminke? Sangerinden vidste godt, at det kunne være stof til endnu flere forsider. Hun sad helt stille gennem hele snakken mellem de to herrer og tappede kærligt på den enes knæ.
Og som hun står dér i Aalborgs nye musikhus og synger sig ind i alles hjerter, så virker hun heller ikke det mindste divanesisk. Den stopfulde sal får smil og vink ud til alle verdenshjørner. Folk kunne have spist af hendes hånd til sidst.
Den rumænske stjerne åbnede Aalborg Opera Festival torsdag aften. Hun havde landsmanden Calin Bratescu med som tenorsolist – et mandligt sidestykke er obligatorisk ved sådan en lejlighed, og begge var flankeret af Aalborgs helt eget symfoniorkester under ledelse af amerikanske Kazem Abdullah med kometkarrieren.
Det hele kan høres eller genhøres på P2 mandag aften. Eller rettere skal.
Højden og dybden
For hun kan stadig fodre os med fagets ædleste finesser. Angela Gheorghiu debuterede først i 1990erne og har bevæget tusinder af tilhørere med det klassiske og romantiske repertoire. Og hun har passet på både sin karriere og sin kostbare stemme. Sagt ja og især nej de rigtige gange.
Aalborg Opera Festival kører med relativt billige billetter og har ikke gjort nogen undtagelse med åbningen. Folk får arier fra »Adriana Lecouvreur« og allerede før pausen sange fra »Carmen«.
Den kulsorte kjole matcher hendes hår, men glimrer ellers af kostbare stene og changerer på livet løs. Hver eneste sang virker som støbt til hendes stemme. Stjernens høje toner kan stadig sende laserlys over Limfjordens vande. De dybe har de senere år fået en mere rå klang og en slet ikke ubehagelig talekvalitet.
Og bifaldene bliver stadig mere intense den aften. Altid et godt tegn.
Ikke så få aalborgensere hører deres orkester for første gang og bliver forhåbentlig lidt imponeret. Stjernen selv klapper også ivrigt ad de lokale på scenen. Den slags har rigtignok altid været en del af pakken. Hun virker ikke desto mindre ægte nok i sin begejstring og er vel også taknemmelig for deres loyale medspil.
Ikke kun pyntegrønt
Anden halvleg. Gheorghiu synger »Forleden nat« af Boito og har skiftet til babyblåt outfit. Rygter om kendissens kjoler hin aften hører til de mere artige og har for længst være Limfjorden rundt: Tøjstykkerne kom krøllede ud af hendes kuffert og måtte sendes til luksusstrygning indtil flere gange.
Sangstjernen var til gengæld ikke så vild med den luksusanretning, man serverede for hende. Hun havde rigtignok selv bestilt maden og sat store kræfter i sving for den. Men da den arriverede, skulle hun bare have en banan.
Det virker allerede glemt alt sammen. Symfoniorkestret siger tak for interessen med mere musik af Bizet og lyder decideret glimrende og fuld af samling.
Og selv om aftenens tenor altid vil være andet hjul ved siden af berømtheden, forbliver han et spændende bekendtskab. En sanger med styrke i dybden og sympatisk vilje til dramatisk nerve – til ordentlige forskelle på den ene arie og den anden.
Arrangementer af den art virker ikke sjældent en smule for tynde. Trækplastrene synger sommetider kun det allermest nødvendige og overlader resten til de lokale kræfter. Man sidder i de tilfælde med fornemmelsen af to langstilkede roser med lidt for meget pyntegrønt omkring, hvor alle har set frem til et flor uden sidestykke.
Koncerten med Angela Gheorghiu kunne i første omgang ligne sådan en aften: Fire sange med kendissen selv som solist. Plus fire med tenoren alene. Og fire duetter. Men de helt store stik hentes hjem efter ordinær spilletid. Aalborg får det ene ekstranummer efter det andet.
Tenoren synger for eksempel tårnarien fra »Tosca«, måske hittet over alle i det fag – og flankeres i øvrigt helt usædvanligt smukt af orkestrets førstedame på klarinet.
Og man får »O mio babbino caro« af Puccini med Angela Gheorghiu selv. Halvandet tusind struber sukker allerede under begyndelsen. Lige præcis den! Når hun rammer en høj tone særligt flot, virker hun endda helt lettet. Den rumænske diva kan måske nok være uudholdelig nogle gange. Men hun emmer også af faglig stolthed. Og af kærlighed.
Hvem: Angela Gheorghiu og Calin Bratescu samt Aalborg Symfoniorkester under ledelse af Kazem Abdullah.
Hvad: Musik af Gounod, Cilea, Bizet, Boito, Puccini og Rossini m.fl.
Hvor: Musikkens Hus i Aalborg, torsdag.
