Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Sverige og Danmark i fælles forsvarsinteresse

Sverige gennemfører inden for kort tid forsvarsøvelsen Aurora 17, som har et scenario med et simuleret overraskelsesangreb på Sverige. Foto: JONATHAN NACKSTRAND/Scanpix. Fold sammen
Læs mere

Sverige og Danmark er i de senere år vokset sammen takket være Øresundsbroen. Det gælder ikke bare det fællesskab for dem, som bor og arbejder omkring Øresund, men også når sikkerhedssituationen forværres i vores nærområde som følge af Ruslands oprustning og øvrige fremfærd, kommer forsvarssamarbejdet i fokus. Vi er overbevist om, at samarbejdet mellem vores to lande kan bidrage til at bibeholde stabilitet og frihed i Østersøområdet.

Sverige og Danmark var i krig for længe siden, men det er i dag alt sammen historie og relationerne mellem vores lande er i dag nære og venskabelige. Uanset Danmarks NATO-medlemskab og Sveriges militært alliancefri position har vi en fælles opgave i at sikre en troværdig afskrækkelse over for et stadigt mere uroligt nærområde.

Begge vores lande arbejder på at styrke vores hjemlige forsvar og øge den samlede militære formåen. Sverige har allerede øget forsvarsudgifterne betydeligt, senest for et par uger siden med en tredje forsvarsaftale under denne regering. Sverige har også forstærket den militære tilstedeværelse på Gotland og genindfører nu værnepligten. Den danske regering har som mål at tilføre forsvaret et substantielt løft til efteråret.

Handler ikke om skåltaler

Når vi i dag torsdag mødes i Stockholm, handler det derfor ikke om højtidelige skåltaler. Vi vil fortsætte arbejdet med den samarbejdsaftale, vi underskrev i 2016, og de konkrete samarbejdsprojekter, der handler om at øge vores fælles sikkerhed i et over tid forværret sikkerhedsbillede.

I det konkrete samarbejde tæller handling mere end ord. Sammen med Norge, Finland og Island har vi længe haft et nordisk forsvarssamarbejde med en mængde aktiviteter og handlinger.

Det handler for eksempel om at høste stordriftsfordele ved fælles indkøb af materiel. Vi gennemfører fælles øvelser, der gør det nemmere at samarbejde, og som viser, at vi kan samarbejde med hinanden i tilfælde af en krise. I vores respektive forsvarsministerier har vi i dag en sikker kommunikation mellem de nordiske lande. Lige nu arbejder vi med at få lettere adgang til hinandens territorium. Der pågår desuden et arbejde om at dele radardata mellem os i det nordiske forsvarssamarbejde – Nordefco – i fredstid og i forlængelse heraf tillige under krise og krig.

Sverige og Finland underskrev i juni en samarbejdsaftale med den britisk ledede udrykningsstyrke, Joint Expeditionary Force (JEF). Her deltager Danmark også sammen med Norge, de baltiske lande og Holland. JEF skal hurtigt kunne udsendes i alt fra humanitære krisesituationer, fredsbevarende missioner til egentlig krigsførelse. Landene bestemmer selv, hvad de vil deltage i og bidrage med, når det nye samarbejde bliver fuldt operativt næste år.

Det faktum, at Sverige også går med, tilfører stor viden og militær kapacitet, som er til gavn for den kollektive sikkerhed i Østersøområdet. Vi er medlemmer af EU og værner om solidariteten i unionen, som også har en sikkerhedspolitisk betydning, bl.a. gennem sanktionerne mod Rusland. Det begyndte med Georgien 2008, derefter annekteringen af Krim i 2014, den pågående konflikt i Ukraine og den militære oprustning i Ruslands vestligste militærdistrikt i de baltiske landes umiddelbare nærhed.

Urovækkende

Rusland har ved en række tilfælde ageret på en måde, som er urovækkende. Den militære oprustning og ageren er det mest indlysende, men også den såkaldte hybride krigsførelse som inkluderer forskellige former for cyberangreb, misinformation og falske nyheder, som kan skabe utryghed i samfundet.

Når vi ikke tydeligt kan skille falske nyheder og misinformation fra, hvad der er sandt og rigtigt, bliver vi stedse mere usikre. Vi har hver især oplevet dette fænomen på forskellig vis, og derfor ønsker vi at blive bedre til at forsvare vores samfund på dette område. Her kommer vi til at styrke vores samarbejde. Der fordres en grundlæggende militær indsats for at forøge sikkerheden i vores del af Europa, men det kræver også diplomati og samarbejde. Det er to sider af samme sag.

Sverige gennemfører inden for kort tid forsvarsøvelsen Aurora 17, og i overensstemmelse med Wiendokumentet indbyder Sverige observatører for at øge øvelsens gennemsigtighed. Aurora 17 har et scenario med et simuleret overraskelsesangreb på Sverige.

Sandsynligheden for dette er meget lille, men øvelsen giver et bedre beredskab for samarbejde med andre under forskellige typer af kriser. Aurora 17 er den største øvelse i over 20 år med 19.000 deltagere. Sverige har bl.a. inviteret lande som Danmark, Norge, Finland, de baltiske lande og USA til at være med.

Alle behøver ikke at være enig i den politik, vi fører. Sådan er det, og sådan bør det være i et demokrati. Men når der forekommer misinformation om Aurora 17-øvelsen og lignende øvelser, må vi reagere, så et fejlagtigt billede ikke bliver spredt. Her må vi som folkevalgte blive bedre i debatten til at imødegå underminerende propaganda.

Styrket samarbejde

Der findes meget, som er positivt i et styrket svensk-dansk samarbejde. Vi skal lære af hinandens gode erfaringer på mange områder, hvilket vi konkretiserede med den samarbejdsaftale, vi underskrev i 2016. Det er naturligt, at vi styrker vores samarbejde i Østersøen.

I relationen mellem vores lande findes en gemytlighed og en stor venskabelighed, men samtidig en dyb alvor. Vores gode relation kommer både ud fra nødvendighed og vilje til at have en meget stærkere svensk-dansk dimension i forsvarspolitikken. Vi skylder nemlig den danske og svenske befolkning at gøre alt for, at forudsætningerne er på plads for, at vi bevarer vores frie, sikre og åbne samfund.

For os handler det ikke bare om viljen til et stærkt forsvar, men også om, at vi har en ægte vilje til at styrke samarbejdet.

Peter Hultqvist (S) er Sveriges forsvarsminister og Claus Hjort Frederiksen (V) er Danmarks forsvarsminister. Kronikken bringes samtidig i Aftonbladet og Berlingske 31. august.