Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Et forsvar til tiden – ikke til fortiden

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmark bør øge antallet af værnepligtige til noget nær det dobbelte i forhold til i dag, og deres uddannelse bør også fordobles, mener det konservative regeringsparti. Tilsvarende ønsker Dansk Folkeparti en markant styrkelse af værnepligten.

Omvendt mener Liberal Alliance ikke, at der er behov for at øge værnepligten. Da forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i foråret beskrev sine varme følelser for værnepligten og ønske om at øge antallet, fastslog udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), at »det er ikke regeringens politik.«

De modsatrettede ønsker til værnepligtens rolle i fremtidens forsvar illustrerer ganske godt de sidste knap 30 års diskussion om emnet. På den ene side lægger værnepligtens tilhængere vægt på dens betydning som mødested mellem unge med vidt forskellig baggrund. Værnepligten sikrer en forbindelse mellem folk og forsvar, og der er noget meget symbolsk smukt ved synet af nationens unge værnepligtige, der tjener samfundet og deres regent som vagter ved de kongelige slotte og som gaster på kongeskibet.

Modsætningsvis kan man argumentere for, at værnepligten er den formentlig dyrest tænkelige måde at rekruttere soldater på. Fire ud af fem forlader forsvaret efter værnepligten, og deres uddannelse er spild af penge. Værnepligtens formål er at levere soldater – hvis de altså er uddannet som kampsoldater, hvilket danske værnepligtige slet ikke er – til et forsvar, der kan mobiliseres til krig. Men hverken Forsvarets Efterretningstjeneste eller civile eksperter mener, at der eksisterer en reel trussel mod dansk territorium, så hvorfor skulle man bruge milliarder af kroner på at opbygge en mobiliseringshær med tilhørende oplagret materiel og jævnlige vedligeholdende øvelser?

Skatteyderne har krav på, at deres skattekroner bruges med omhu til gavn for Danmarks sikkerhedspolitiske interesser og til gavn for NATO-alliancen som helhed. Dansk forsvar vil aldrig få nogen særlig betydning for NATOs samlede militære kapacitet, men det lidt, vi har, skal kunne bruges til relevante opgaver.

Efter Ruslands genopdukken som en trussel mod dets nabolande er der brug for mobile, veludrustede enheder, der kan kæmpe mod en ligeværdig modstander i det østlige Europa. Og det kan værnepligtige ikke bruges til. Der er brug for et moderne flyvevåben, og der er brug for flådefartøjer, der omsider udrustes til de roller, de er tiltænkt.

Værnepligten skal stadig have en plads, og kvinder bør inkluderes på lige fod med mænd, sådan som nordmændene har gjort. Find desuden ud af, hvordan den nuværende værnepligt i højere grad kan lede unge ind til en karriere i et forsvar, der er professionelt og relevant. Det haster, fordi forsvarets største udfordring i de kommende år bliver rekruttering af velkvalificerede soldater. Værnepligten skal anvendes, så den er både symbolsk smuk og relevant. Ikke fordi man savner et regiment og en oberst Hackel med egen værnepligtig oppasser i hver en købstad.

Forsvaret skal skabes til tiden, ikke til fortiden.