Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Skal Mia straffes for at have angst?

Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Mia har alvorlig angst og tør dårligt gå udenfor sin dør. Jobcenteret har gentagne gange truet med at trække hende i kontanthjælp, fordi hun ikke dukker op til møder, fortalte Århus Stiftstidende for nylig.

Er det rimeligt? Og er det rimeligt, at kursen nu bliver hårdere over for borgere som Mia?

Regeringen vil gøre det lettere for jobcentrene at sanktionere kontanthjælpsmodtagere. Jeg støtter en hård kurs over for socialt bedrageri, men jeg frygter, at Mia og andre borgere med især usynlige handicap kommer i klemme. Det kan være mennesker med ADHD, udviklingshæmning, hjerneskader eller psykiske lidelser som angst. Borgere, som i dag befinder sig i kontanthjælpssystemet, og som alle har svært ved at leve op til de samme krav som øvrige ledige. Den gruppe mennesker har behov for vejledning for at finde rundt i systemet.

Jeg vil kraftigt opfordre beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og Folketingets partier til at forhindre, at mennesker som Mia rammes af de nye stramninger. Konkret bør man beslutte, at man ikke sanktioneres, hvis handicappet er årsagen til eksempelvis fravær fra et møde.

Flere sanktioner fjerner ikke problemerne med handicap eller sygdomme. Tværtimod vil det presse borgerne og skubbe dem længere væk fra arbejdsmarkedet. Fokus kommer til at handle om at betale den næste medicinregning fremfor at udvikle evnen til at klare et job. Som Thomas Bredsgaard, professor ved Aalborg Universitet, udtalte til Altinget for nylig: »Der er en risiko for, at man rammer de forkerte ved skærpelserne af sanktionerne. Det drejer sig om dem, som ikke kan respondere på en ordentlig måde i forhold til sanktionerne.« Hvis vi vil hjælpe personer som Mia i arbejde, er der brug for investeringer i bedre indsatser. Ikke nye stressende sanktioner.