Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Skæbnesvangre 2015

27DEB20140901-190926-4#2.jpg
Byline af Henrik Dahl. Fold sammen
Læs mere

Jeg tror, at når fremtidens historikere ser tilbage på begyndelsen af det 21. århundrede, vil de sige, at 2015 blev et af de mest skæbnesvangre år i hele perioden.

I 2015 begyndte EU’s sammenbrud med den græske udtræden af euroen. I 2015 annekterede Rusland store landområder i det østlige Ukraine uden at resten af verden kunne gøre andet end at udtrykke sin forargelse. Derpå vendte landet sin glubske opmærksomhed mod Baltikum.

Og så var det også i 2015, at nedsmeltningen af Mellemøsten gik over i sin nye fase, hvor den indre sikkerhed i Vesteuropa blev truet permanent af islamistiske kampenheder. Det førte i flere lande til frygt for egentlige opstande. Derfor endte man med at indskærpe over for borgerne i disse lande, at selv om de havde ret til at ytre sig, var det ikke sådan, at de ligefrem havde pligt til det.

Om det virkelig går så galt, vil tiden vise. Men en af de ting, jeg tror kan afværge mange af disse katastrofer, er, at vi igen lærer at være stolte over De Vestlige Værdier og at praktisere dem i hverdagen.

En af de mest centrale, vestlige værdier er den kritiske rationalitet. Den kritiske rationalitet er flere ting kombineret til en. For det første den opfattelse, at logikken og fornuften er metoden til at opklare de mysterier, vi står over for. Og for det andet den opfattelse, at fornuftens virke også består i et mægtigt nedbrydningsarbejde, hvor forkerte opfattelser tilintetgøres med argumenter og data, hvorefter de sørgelige rester deponeres på historiens losseplads.

Men af samme betydning er respekten for det enkelte menneske. Ifølge den vestlige tankegang er hvert eneste menneske i sig selv og af sig selv værdifuldt. Det indebærer blandt andet, at det har en række frihedsrettigheder, som ingen og intet har den moralske ret til at fratage andre mennesker.

Og frem for alt indebærer det forestillingen om, at hvis ikke alle er frie, så er der ingen, der er frie. På grund af De Vestlige Værdier er Den Vestlige Verden (som ikke ligger et enkelt, fysisk sted, men omfatter alle samfund, der anerkender De Vestlige Værdier) enhver anden samfundsorden fuldstændig overlegen.

Det er en kendt sag, at Den Vestlige Verden er enhver anden samfundsorden fuldkommen overlegen, når det gælder videnskab og teknik. Men Den Vestlige Verden er også enhver anden samfundsorden fuldkommen overlegen, når det gælder moral. Thi er der noget andet sted på Jorden, hvor det er bedre at tilhøre et mindretal? Eller være svag? Eller at være fattig? Nej – det er der ikke. Og det står end ikke til fornuftig diskussion, at det forholder sig sådan.

Når Den Vestlige Verden i enhver tænkelig henseende er bedre end andre samfundsindretninger, hvorfor kan der så konstateres de mængder af selvhad og vankelmod, der faktisk er til stede?

Det kan der, fordi selvom Den Vestlige Verden er god, er den ikke perfekt. Fejl er begået i fortiden. Fejl bliver begået lige nu. Og fejl vil også blive begået i fremtiden. Til forskel fra andre samfundsordener, må man imidlertid gerne påpege disse fejl – og store kræfter er derfor med held sat ind på at eliminere de værste.

Jeg tillader mig stadig at tro, at 2015 bliver et hæsligt år. Men hvis vi indser, at Den Vestlige Verden er den eneste, der duer, og derfor værd at slås for, kan vi forhåbentlig undgå, at det ligefrem bliver et skæbnesvangert år.

Der er hele elleve måneder tilbage. Det er bare om at komme i gang.