Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Pernille Vermund: Nationalsindede danskere kæmper for friheden, Morten Hesseldahl

Foto: Jens Nørgaard Larsen

Hesseldahl fatter intet af, hvad borgerlige og nationalsindede arbejder for.

I et indlæg udstiller han sin egen blindhed for den strømning, som i disse år bliver stærkere og stærkere. En strømning, som bygger på erkendelsen af, at nationalstaten er den bedste ramme om danskernes liv i en globaliseret økonomi. En strømning, der bygger på erkendelsen af, at vores samfund er truet både indefra og udefra.

Indefra af indvandrere og efterkommere fra de muslimske lande, som ikke har et gram forståelse for det danske folkestyre, for retsstaten og de borgerlige frihedsrettigheder, som er fundamentet for for vores samund.

Udefra af EU, som politisk er løbet helt af sporet og i stigende omfang koncentrerer sig om at knægte medlemsstaternes selvstændighed frem for at sørge for, at frihed og velstand kan blomstre på kontinentet.

I stedet for at lytte og forsøge at forstå, hvorfor højrefløjen i stigende grad præger den offentlige debat, forkaster Hesseldahl vores bud på en rigere og friere fremtid som »gusten nihilisme« og kalder os »rabiate tosser«.

Personligt kan jeg godt leve med, at direktøren for Det Kongelige Teater, der hvert år modtager over en halv milliard kroner i tilskud fra de danske skatteydere, kalder mig en »rabiat tosse«.

Men jeg finder det trist, at en direktør for en af landets vigtigste kulturinstitutioner har så lidt føling med, hvad der foregår i samfundet og en så slet forståelse for de strømninger, der præger vores tid, som Hesseldahl giver udtryk for.

Muren mellem den offentligt finansierede kultur og offentligheden lader til at blive tykkere i disse år. Og Hesseldahls udskamning af almindelige borgeres ønske om at forsvare vores kultur og værdier gør næppe muren tyndere.

Morten Hesseldal forsøger at sætte borgerlige og nationalsindede i bås med venstreekstremister og Islamisk Stat for at drive en pointe igennem om, at vi er repræsentanter for en totalitær reaktion, og at han og hans meningsfæller dermed er det modsatte. Det er en stråmand så tydelig, at selv en Zenia Stampe ville have svært ved at påstå det uden at blinke.

Den nationalsindede bevægelse, som jeg repræsenterer, og som Nye Borgerlige er eksponent for, er bestemt ikke tilbageskuende og reaktionær. Vi placerer os i en global verden og tager bestik af, hvordan vi kan sikre, at vores børn og børnebørn kan skabe sig et liv i Danmark med den frihed og velstand, som vi er givet i arv af tidligere generationerne.

At ville stoppe for tilvandring af mennesker, der ikke er indforstået med vores værdier, er ikke et ønske om at lukke Danmark af fra omverdenen. Tværtimod. Det er et forsvar for den kultur og de værdier, der giver danskerne styrke og frihed til at gribe mulighederne i en globaliseret verden.

Jeg siger tingene ligeud, men jeg bilder ikke nogen ind, at vores politik fører til paradis hverken foran os eller bag os.

Det messianske budskab overlader jeg helt og holdent til dem, der fortsat - men efterhånden også skingert og krampagtigt - prædiker det multikulturelle samfunds overlegenhed.