Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Karakterer: Snittet slår fagkarakterer

Bør vi skele mere til specifikke fag i optagesystemet? Nye analyser viser, at karaktergennemsnittet er bedre til at forudsige frafald end karakterer i specifikke fag. Faktisk er der en meget klar tendens til, at når en gymnasieelev får høje karakterer i nogle fag, så får han eller hun det også i andre fag.

Analyser viser, at gennemsnittet er et mere robust mål for studiekompetence, da det bedre end karakteren i specifikke fag forudsiger, om en studerende sidenhen vil falde fra sit studium. Foto: Morten Stricker Fold sammen
Læs mere

 

Indimellem støder man på historien om den håbe­fulde student, som lige nøjagtig ikke havde tilstrækkeligt højt gennemsnit til at komme ind på sit drømmestudium, fordi han eller hun havde et par halvdårlige karakterer på sit gymnasiale eksamensbevis. Det kunne f.eks. være til konfirmations­middagen, hvor borddamens nevø ikke kom ind på lægeuddannelsen, fordi han havde fået 4 i oldtidskundskab og historie, selv om den faglige relevans af disse fag for lægeuddannelsen da måtte være til at overse. Og der går ikke lang tid, før herren overfor samtykkende konkluderer, at man burde nøjes med at fokusere på præstationen i de få relevante fag, når man optager studerende på en videregående uddannelse.

Historien er velkendt for mange, for den har ikke kun fundet vej til middagsselskaber. Den trives også blandt meningsdannere og i lederspalter, men spørgsmålet er, om den egentlig holder vand, og om løsningen er så enkel? Er det i virkeligheden klogt at skele til enkelte fag, når unge skal optages på videregående uddannelser?

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har i to nye analyser undersøgt spørgsmålet om, hvilken betydning gymnasieelevers præstation i specifikke fag har i et optagesystem, som ellers er anlagt på brugen af det samlede gennemsnit fra det gymnasiale eksamensbevis. Analyserne bygger på en totalundersøgelse af alle, som blev optaget på en universitetsuddannelse i 2004-2010, og det er der kommet en række interessante resultater ud af.

FOR DET FØRSTE må historien om nevøen ovenfor betragtes som en anekdote. Der er nemlig en meget klar tendens til, at når en gymnasieelev får høje karakterer i nogle fag, så får han eller hun det også i andre fag. Med andre ord hører det til de få undtagelser, at man skulle have fået 12 i matematik og fysik, men kun 4 i oldtidskundskab og historie. Elevernes præstationer følges nemlig langt henad vejen ad i de forskellige fag, de har. Og dét tyder på, at de gymnasiale karakterer måler nogenlunde det samme, selv om fagene er vidt forskellige: Nemlig gymnasieelevens generelle evne til at tilegne sig stoffet og præstere mundtligt og skriftligt – eller den generelle studiekompetence, om man vil. Fundet er ikke kun interessant, fordi det slår en sejlivet myte ihjel. Det er også interessant, fordi det peger på, at man kunne overveje færre prøver på de gymnasiale uddannelser, fordi de alligevel i vid udstrækningmåler det samme. Til glæde for både elever og lærere, der således kunne bruge flere ressourcer på undervisningens indhold.

For det andet er der kun meget lidt, der taler for at fokusere på præstationen i få, relevante fag, når man optager studerende. Ganske vist følges præstatio­nerne i de enkelte fag langt henad vejen ad, hvilket kunne foranledige én til at tro, at man så blot kan plukke nogle få fag ud og se på dem. Men analyserne viser, at gennemsnittet er et mere robust mål for studiekompetence, da det er bedre end karakteren i specifikke fag til at forudsige, om en studerende sidenhen vil falde fra sit studium. Når gennemsnittet er bedre end enkelte karakterer, skyldes det blandt andet, at tilfældighederne – f.eks. om man havde en god eller dårlig dag på eksamensdatoen – spiller en mindre rolle, når man ser på flere eksamener i stedet for blot én.

For det tredje viser analyserne, at fagspecifikke adgangskrav til studiet kan skabe en utilsigtet og uhensigtsmæssig fordeling af eleverne. Når eleverne på de gymnasiale uddannelser vælger forskellige fag, fordeler de sig nemlig hverken tilfældigt eller ligeligt ud over alle fagene. Nogle fag vælges af mange elever med høj studiekompetence (f.eks. Matematik A), mens andre fag kun vælges af få elever med høj studiekompetence (f.eks. Spansk A). På nogle studier har dette den konsekvens, at man ved at have et fagspecifikt adgangskrav om f.eks. Matematik A får mulighed for at optage blandt studenter, som har en højere studiekompetence end gennemsnittet. På andre studier har det imidlertid den konsekvens, at man ved at kræve f.eks. Spansk A må nøjes med at optage blandt studenter, som har en lavere studiekompetence end gennemsnittet.

For det fjerde er der ingen regler uden undtagelser. Selv om analyserne generelt tyder på, at man bør holde fast i karaktergennemsnittet, når man optager studerende til videregående uddannelser, er der faktisk et interessant naturvidenskabeligt »men«. Når det gælder de naturvidenskabelige og teknisk-videnskabelige uddannelser på universiteterne, er der nemlig nyttig information at hente i, hvor godt ansøgerne har klaret sig i de matematiske fag på de gymnasiale uddannelser. På disse universitetsuddannelser er det nemlig sådan, at studerende med høje gymnasiekarakterer i de tre højniveaufag, Fysik A, Kemi A og Matematik A, både har lavere frafaldssandsynlighed og højere sandsynlighed for at påbegynde en ph.d.-uddannelse efter studiet – sammenlignet med andre studerende med samme gennemsnit, men lave karakterer i disse tre fag.

GENERELT ER DET dog ikke sådan, at denne information er bedre end den information, som vi får gennem det samlede gennemsnit på det gymnasiale eksamensbevis, men det er et interessant supplement til karaktergennemsnittet. Ved både at skele til det generelle gennemsnit og karakteren i de tre fag kan man på naturvidenskabelige og teknisk-videnskabelige uddannelser potentielt optage studerende, der frafalder mindre og klarer sig bedre fagligt. Hvis denne viden indarbejdes gennem en justering af det nuværende optagesystem, vil det være en håndsrækning til nevøen med de flotte præstationer i matematik, kemi og fysik – hvis han vel at mærke vil studere en natur­videnskabelig eller teknisk-videnskabelig uddannelse.