Nej, tiden læger ikke alle sår.
Hvis man er af spillelysten natur med mod på de store overraskelser og gevinster, kan det derfor være fristende at sætte sine skolepenge på, at det vil lykkes regeringen at opnå et bredt politisk forlig om en ny gymnasiereform, efter statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) præsenterede regeringens gymnasieudspil i går.
Fredag er det præcis et år siden, at tidligere undervisningsminister Christine Antorini (S) måtte opgive at få ændret gymnasiereformen fra 2005 på grund af uenighed om adgangskravet, og dén knude er ikke kommet nærmere en løsning. Siden er flere uenigheder opstået først og fremmest om HF, som Venstre-regeringen lægger op til at ændre markant.
Regeringen foreslår, at unge, der kommer lige fra grundskolen, skal have 4 i dansk og matematik for at kunne starte på HF. Eleverne skal i praktik og tilbydes målrettede fagpakker mod f.eks sundheds- eller pædagogiske uddannelser. En HF-eksamen skal fremover kun give adgang til korte eller mellemlange videregående uddannelser. Adgang til universiteterne kræver, at man først supplerer med en overbygning til HF.
»HF skal være fagligt stærkere og være mere målrettet. Vi afskærer ikke de unge fra at søge ind på en universitetsuddannelse. Men rigtig mange af de unge, der kommer fra HF i dag, falder senere fra deres uddannelse, fordi dét at tage en to-årig uddannelse ikke giver samme faglige tyngde, som det gør, når man tager en tre-årig gymansial uddannelse,« siger Ellen Trane Nørby.
Død over det tværfaglige »AT«
Voksne, der har været ude af uddannelsessystemet i nogle år, skal fortsat kunne vende tilbage via HF og skal kunne optages på baggrund af individuel bedømmelse uden at opfylde karakterkrav.
Når det bliver svært at opnå et bredt politisk forlig om gymnasiereformen, skyldes det også, at der er meget stor forskel på, hvor meget partierne vil ændre ved det nuværende gymnasium. I rød blok findes de største tilhængere af den eksisterende reform, som blot ønsker en justering, mens partierne i blå blok med regeringen i spidsen vil have en egentlig ny gymnasiereform med markante ændringer af HF og mindre tværfaglighed.
I sit reformudspil lægger regeringen nemlig også op til et decideret opgør med det stærke tværfaglige fokus i den nuværende reform, som gjorde Almen Studieforberedelse (AT) til det største »fag« i gymnasiet. Regeringen vil afskaffe AT og lægge timerne fra AT ind i de egentlige fag, samtidig med at nogle af fagets metoder skal anvendes i elevernes arbejde med det ligeledes tværfaglige Studieretningsprojekt.
»Vi vil gerne have et stærkere samspil mellem fagene, men ikke på den rigide måde det er i dag, og det er derfor, vi afskaffer AT,« siger Ellen Trane Nørby.
Regeringen lægger også op til et opgør med snyd i gymnasiet. Fremover skal Studieretningsprojektet forsvares ved en mundtlig eksamen, så det bliver sværere at købe andre til at skrive ens opgave. Man skal endvidere tildeles karakteren -3, hvis man bliver afsløret i snyd.
