Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Grader af galskab

"Hertil kommer, at Vestens fjender nu om dage oftere er terrorbevægelser end egentlige stater: Og dem kan man ikke mistænke for sentimentalitet."

Anna Libak Fold sammen
Læs mere

Er verden gal eller snarere skør? MAD eller NUTS? Det kan lyde som et vanvittigt spørgsmål. Men svaret betyder temmelig meget for, hvem man holder med i striden om Natos missilskjold, der for tiden får russerne til at true med deres atomvåben hvert femte minut.

Under Den Kolde Krig herskede MAD-doktrinen – Mutually Assured Destruction – der betød, at USA og Rusland var garanteret gensidig udslettelse, hvis de indledte en atomkrig. For hvis den ene part tyede til et overraskelsesangreb og forvandlede den anden til en bunke radioaktivt støv, ville taberen bagefter have nok atomubåde i verdenshavene og strategiske atombombefly på vingerne til at kunne udslette angriberen. Logikken var, at begge parter derfor afstod fra atomangreb, og at atomvåbnene gjorde verden til et fredeligere sted.

Læs også: Rusland svinger med atomkniplen

Det forudsætter imidlertid, at parterne er rationelle og ikke udsletter sig selv for at få ram på fjenden. Og det kan man måske ikke være helt så sikker på i dag som tidligere. Flere har fået bomben, heriblandt stater, hvis ledere virker mentalt forstyrrede. Iran menes for eksempel at være fuldt ud i stand til at producere en atombombe, hvis landet bare får fred og ro til det, og det er lidet betryggende, når dets åndelige leder ayatollah Khamenei samtidig morer sig med at lægge en ni-punkts plan for destruktionen af Israel ud på Twitter. Kan man stole på, at det vil afskrække iranerne, at israelerne også har bomben, eller vil forventningen om de 72 storøjede jomfruer, der venter i himlen, gøre mullaherne overmodige?

Hertil kommer, at Vestens fjender nu om dage oftere er terrorbevægelser end egentlige stater: Og dem kan man ikke mistænke for sentimentalitet. De ofrer gerne hvem som helst.

Derfor er skaren af tilhængere af NUTS-doktrinen – Nuclear Utilization Target Selection – vokset støt de senere år. Doktrinen hviler på den antagelse, at atomkrige ikke er et enten eller. Hvis fjenden udsletter en enkelt by med atomvåben, skal man naturligvis ikke hælde hele sit arsenal i hovedet på ham; for så går hele Jorden under. Man skal svare proportionalt. Tilhængerne af doktrinen findes både i øst og i vest: Forud for sidste års revision af den russiske militærdoktrin diskuterede de russiske generaler heftigt, om de skulle forbeholde sig ret til et forebyggende nukleart angreb. De droppede tanken, men det står klart, at de ikke hermed forestillede sig, at Rusland præventivt skulle udslette USA og Europa og blive udslettet selv. Det er der ikke megen forebyggelse over.

Læs også: Svensk forsvar: Russiske bombefly nær Bornholm

I Vest hviler NATOs missilskjold på NUTS-doktrinen. Skjoldet kan overhovedet ikke beskytte NATO-landene, hvis Rusland trykker på svar-alle-knappen, så det regner med russiske atommissiler; men det kan beskytte os mod nogle stykker; hvad enten de kommer fra Islamisk Stat, Iran eller forebyggende fra Rusland.

Alligevel er Rusland så stærk modstander af skjoldet, at ambassadøren truer Danmark med atomvåben. Russerne kan nemlig ikke glemme Reagan og hans vidtløftige stjernekrigsprojekt, som ifølge nogle forskere var det, der psykologisk knækkede Sovjetunionen. Og hvis Rusland først tillader missilskjoldet, hvem ved så, hvad det kan udvikle sig til? Rusland vil nødigt risikere, at Vesten en dag går fra MAD over NUTS til SANE – Secured Against Nukes Effectively.