Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

DR misbruger licenskronerne

Rikke Lyngdal: Reimer Bos dobbeltrolle

Rikke Lyngdal, Journalist og kommunikationsrådgiver Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

DR er i oprør over det medieforlig, der venter lige om hjørnet - hvor der lægges op til store besparelser. At vi i Danmark har et licensbetalt mediehus med public service forpligtelser, er jeg - både som journalist, kommunikationsrådgiver og borger - rigtig glad for! Men jeg er til gengæld - både som borger, kommunikationsrådgiver og journalist - meget træt i ansigtet over det misbrug med licenskronerne - og den underlige dobbeltmoral, vi oplever fra DR.

Det er blandt andet sagen om købet af Reimer Bos Stein Bagger-interview jeg hentyder til. Nu vil hverken DR eller Reimer Bo oplyse, hvad DR (altså dig og mig) har betalt for interviewet - og ej heller, hvad de betaler Reimer Bo for hans to-årige kontraktansættelse. Så hvor mange penge der i virkeligheden er kastet efter det interview, vides ikke på nuværende tidspunkt.

DR vil til gengæld gerne - ligesom alle andre medier - fortælle om medietræning af politikere og om en nationalbankdirektør, der har fortolket begrebet forretningsrejse lige frit nok - alt sammen med regninger direkte til dig og mig, som resultat. Og det skal DR og andre medier selvfølgelig også gøre. For en af de vigtigste journalistiske opgaver er netop - at afdække magtmisbrug og misbrug med offentlige - altså dine og mine - midler. Jeg er selv kommunikationsrådgiver og laver dermed også medietræning, og jeg er vant til, at have mine egne kollegaer - journalisterne - på nakken. Der er nogle synes det er "ufint", at man som journalist kan finde på at "gå over på den anden side" og arbejde for magthavere og erhvervsfolk. Jeg synes selvsagt det er noget vrøvl. Her kan jeg konstatere at jeg er helt på linje med Reimer Bo og åbenbart også DR, hvor han jo ikke bare er ansat, men også er deres ansigt udadtil. For Reimer Bo sælger ikke bare interview ved siden af arbejdet som vært på 21 Søndag.

Han tilbyder også kunder - i sin virksomhed Reimer Bo Kommunikation - foredrag om at blive bedre til at få deres budskaber igennem. Ligesom man kan hyre ham som ordstyrer, virksomhedskonferencier eller debat-moderator. Det er også i forbindelse med denne del af hans arbejde, at han tidligere har været sammen med Stein Bagger. Først som konferencier ved en prisuddeling - og senere da han blev hyret til at være ordstyrer ved et pressemøde om It Factorys cykelsponsorat.

Med baggrund i ovenstående kunne man derfor forestille sig følgende: I stedet for at tilkøbe flere af Reimer Bos interview i fremtiden - en disciplin, hvor han alligevel lader til at være faldet lidt af på den, køber DR i stedet hans kommunikationsydelser. Han kan hyres som ordstyrer ved næste ledelsesmøde - og derefter til at holde foredraget Hvad var det du ville sige, som han tilbyder på sin hjemmeside. Det kan måske ruste en fra ledelsen til at lade sig interviewe og svare på, om der egentlig er forskel på misbrug med skattekroner og misbrug med licenskroner. Og måske forholde sig til, om man kan anvende ordene dobbeltmoral og habilitetsproblemer, når ledelsen i DR accepterer at have studieværter, der i deres fritid er kommunikationsrådgivere - betalt eller ikke-betalt. Det ville være en oplagt historie for - blandt andet - 21 Søndag.