Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Derfor kæmper PostNord for livet, mens DR sejrer ad helvede til

Læs mere
Fold sammen

2,3 mia. kr. Intet mindre end en saltvandsindsprøjtning af den kaliber kan ifølge PostNord hive mastodonten ud af krisen og ind i det 21. århundrede.

Udover at skulle bøde det astronomiske beløb, må skatteyderne indstille sig på (endnu) en markant forringelse af servicen, hvor der kan gå syv dage mellem hver udbringning. Det gør det unægteligt svært at se, hvorfor den afdankede monopol-ronkedor skal holdes kunstigt i live. Men måske skulle politikere – og ikke mindst PostNords direktion – kigge i en ny retning efter inspiration til, hvordan væsenet trimmes til fremtiden.

For stort set samtidig med, at PostNord annoncerede, at koncernen stod på randen af konkurs, meddelte kulturministeren, at en kraftig rundbarbering af DR – en anden tidligere monopol-mastodont – er på vej. Forklaringen er, at DR simpelthen er blevet for stor – og for succesfuld. Danmarks Radio måtte i 1988 vinke farvel til den privilegerede rolle som ene-leverandør af radio og TV til danskerne.

I starten nægtede ledelse og medarbejdere at tro på, at danskerne i længden gad se TV2. Men efter et par års massiv seer-flugt ændrede den nu knap så kække medievirksomhed strategi.

Og her er det, at PostNords ledelse bør spidse ører. For ved udsigten til, at de unge pludselig foretrak MTV i stedet for Jørgen de Mylius, og de gamle skiftede Jørn Hjorting ud med Michael Meyerheim, besluttede Danmarks Radio at give danskerne meget mere i stedet for som PostNord meget mindre. Flere kanaler, flere sendetimer og mere brugerorientering.

DR begyndte slet og ret at interessere sig for licensbetalernes behov. Og hold da op, det gik ikke stille af blandt medarbejderne. Samtidig blev skrappe midler taget i brug for at reducere omkostningerne, for ligesom hos PostNord, vrimlede det i DR med forkælede tjenestemænd, der havde svært ved at vænne sig til de nye tider.

Enten var DRs ledelse meget klartskuende, eller også var de bare ekstraordinært hardcore. Set i bakspejlet aftvinger det i hvert fald en vis respekt, at man på så kort tid fik vendt skuden. I dag er sejren total – ja, endda så stor, at de fleste vel efterhånden er enige om, at DR gør det lidt for godt og de facto har skabt et nyt monopol.

Sådan går det, når man har succes. Succes har PostNord ikke haft, siden monopolet ophørte i 2011. Bortforklaringer og dårlige undskyldninger om digitalisering og udbringningspligt (som om DR og andre eks-monopoler går fri af fremskridt og forpligtelser!) kan ikke skjule det pinlige faktum, at en kultur– og medieinstitution har klaret omstillingen til new normal bedre, end det på overfladen så strømlinede PostNord.

Ulla Tofte er museumsdirektør.