Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

12-skalaen er uegnet til at måle elevers faglige niveau – afskaf den

»Det er synd, at Søren Pind tilsyneladende ikke vil se på 12-skalaen i øvrigt, for der er brug for et radikalt opgør med den. Den er simpelthen uegnet til at måle elevernes faglige niveau præcist, og den har ført til en kraftig karakterinflation.«

Uffe Gravers Pedersen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Uddannelsesminister Søren Pind efterlyser en ny karakter, som belønner den helt ekstraordinære præstation, sådan som 13-tallet gjorde efter den gamle karakterskala. Det er godt nyt, men også interessant, for afskaffelsen af 13-tallet var en af grundene til at indføre 12-skalaen.

Den pædagogiske elite hævdede dengang, at udlandet ikke kunne forstå den særlige 13-talskarakter, og at danske studenter derfor var dårligere stillet internationalt. Det andet argument var, at man ville harmonisere med andre landes karaktersystemer, og at karakterskalaen derfor måtte baseres på European Credit Transfer System (ECTS).

Begge argumenter er uholdbare. 13-tallet kan ikke undværes, og det viser sig, at det stort set kun er Danmark, der har indført en karakterskala baseret på ECTS. Andre lande har stadig karaktersystemer med fem, syv, ti eller 30 trin. Sammenligneligheden er derfor ikke blevet bedre, men det vil formentlig vække en del opsigt i udlandet, at danske gymnasieelever er blevet to-tre gange så kvikke ved at have fået en ny karakterskala.

Det er synd, at Søren Pind tilsyneladende ikke vil se på 12-skalaen i øvrigt, for der er brug for et radikalt opgør med den. Erhvervslivet dumper 12-skalaen, og universiteterne klager over et betragteligt fald i det faglige niveau hos de nye studerende, deres manglende basisviden og deres svagere abstraktionsevne trods høje karakterer fra gymnasiet.

12-skalaen er simpelthen uegnet til at måle elevernes faglige niveau præcist, og den har ført til en kraftig karakterinflation, som forstærkes af uklare kompetencemål og af taxametersystemet. Det giver nemlig skolerne økonomiske fordele at give høje karakterer, rykke dem op i næste klasse uanset fagligt niveau og undlade at lade fagligt svage elever dumpe ved eksamen. Hver sjette gymnasielærer har ladet uegnede elever bestå, og knap halvdelen føler sig presset af taxameteret til at få så mange elever gennem gymnasiet som muligt.

Karakter-inflation

12-skalaen bygger på en naiv tro på, at uddannelsesinstitutionerne vil opføre sig, som de centrale teoretikere forestiller sig. Men uddannelsesinstitutionerne opfører sig ikke efter de centrale bureaukraters rationalitetsopfattelse, men efter deres egen. De vil naturligvis tilpasse sig systemets muligheder for at sikre deres fremtid. Det giver 12-skalaen rige muligheder for. Den har gjort det nemmere at få høje karakterer og sværere at få dårlige.

Skalaen har syv trin med store spring mellem karaktererne. Der skal ikke megen indsigt i almindelige psykologiske mekanismer til at forestille sig, hvad der vil ske, når en lærer skal vælge mellem at give en elev 4 eller 7, eller den ulyst lærere naturligt vil have til at give en negativ karakter på -3.

Enhver karakterskala er over en længere periode udsat for inflation, men det er sket med stormskridt for 7-skalaen. Karakteren 13 i den gamle skala blev kun givet for den helt ekstraordinære præstation, og den lå stabilt på ca. en pct. af karaktererne, mens 11 var den normale topkarakter. I modsætning hertil hænger 12-tallene lavt på træerne. I 2006 blev der givet 39.767 11- og 13-taller tilsammen, men i 2015 var antallet af 12-taller nået op på 148.761. Når man indkalkulerer det højere elevtal og det forskellige antal eksaminer, betyder det, at der på ni år er sket en to-tre-dobling af antallet af topkarakterer.

Ingen ved deres fulde fem tror på, at danske gymnasieelever pludselig er blevet meget klogere, end de var for få år siden. Ærlige gymnasielærere indrømmer da også, at der er sket et klart fald i det faglige niveau siden gymnasiereformen af 2005, men at eleverne alligevel får højere karakterer.

12-skalaen er ikke ene-skyldig. Samtidig med gymnasiereformen og karakterreformen sænkede man de faglige krav i de enkelte fag og nedsatte bestå-kravet ved eksamen. Hvor man f.eks. tidligere skulle have 45 pct. rigtigt for at bestå i matematik, er det nu nok med 32 pct., og det forklares med stor åbenhjertighed af ministeriets fagkonsulent i matematik således: »Faget er vokset eksplosivt, og derfor har vi valgt at sige, at hvis man har fulgt med og kan de basale ting, så består man også. Hvis vi fastholdt niveauet fra gamle dage, ville dumpeprocenten måske blive 20-30 pct., og det ville ikke være acceptabelt i længden.«

Dumpegrænsen blev også sænket. Den var 6 efter 13-skalaen, og det betød, at der skulle et 13-tal til for at opveje den laveste karakter 0. Efter 12-skalaen er dumpegrænsen 2 og for at opveje den laveste karakter på -3 er det nok at få 7-tal. Indtil reformen blev karakteren 8 givet for »den middelgode præstation«. Den nye middelkarakter hedder 7, men den defineres således: »God præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål med adskillige mangler«. 13-skalaens 8 blev ikke givet for en præstation, der indeholdt »adskillige mangler«, det brugte man lavere karakterer til.

Der er al mulig grund til, at uddannelsesministeren og undervisningsministeren får afskaffet 12-skalaen, men lige så god grund til, at de to ministre får ændret taxametermodellen til at fokusere på kvalitet snarere end økonomi.