Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Leder: Inflationen i topkarakterer skal stoppes

»Til gengæld må man i udlandet undre sig over, at danske studerende pludselig er blevet op til tre gange så dygtige.«

Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kort efter sin tiltrædelse som uddannelsesminister sagde Søren Pind (V): »12-tallet i sig selv er fint, men det vælter jo ind med 12-taller.« Og deri har han ret. Vi mangler en karakter, der belønner den originale og ekstraordinære præstation. I dag kan man få 12, hvis man opfylder fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler, og det kan de fleste, der har lært pensum. 12-tallet sidestiller således studerende, der kan terpe, med studerende, der også evner selvstændig refleksion. Udmærkelsen for den usædvanlige indsats mangler kort sagt.

Derfor foreslog Hanne Leth Andersen, der er lektor på RUC, i gårsdagens avis, at vi reviderer syvtrinsskalaen og indfører karakteren +12 for den allerbedste præstation.

Og det lyder jo opmuntrende, men også lidt interessant, eftersom landets pædagogiske elite for ikke så mange år siden anbefalede en afskaffelse af 13-tallet. Dengang hed det sig, at det stillede danske studerende ringere, fordi udlandet ganske enkelt ikke forstod det. Karaktersystemet måtte harmoniseres med andre landes og karakterskalaen baseres på European Credit Transfer System (ECTS), hvilket ikke mindst ville betyde, at flere ville rejse ud og studere i udlandet.

Men den nye skala har ikke gjort de studerende nævneværdigt mere mobile, og det er langtfra alle lande, der har indført en karakterskala baseret på ECTS. Til gengæld må man i udlandet undre sig over, at danske studerende pludselig er blevet op til tre gange så dygtige.

Hver 7. eksamen blev i 2015 honoreret med et 12-tal, og i 2013 var der tre gange så mange, der fik 12, som der i 2006 blev givet 11 og 13-taller tilsammen. Meget tyder altså på, at 12-tallerne hænger særdeles lavt på de danske uddannelsestræer, medmindre, selvfølgelig, vores studerende bare er blevet helt ufatteligt meget klogere de seneste ti år.

Det sidste er der desværre ikke meget, der tyder på. Tværtimod har gymnasiereformen og karakterreformen sænket kravene til de enkelte fag og gjort det nemmere at få høje karakterer og sværere at dumpe. Uklare kompetencemål og taxametersystemet har muligvis bidraget til karakterinflationen.

Det er tvivlsomt, om den udvikling vil blive vendt af Henne Leth Andersens forslag om en +12-karakter. Det er også tvivlsomt, om det vil styrke uddannelserne, at 13-tallet genindføres, men det kan måske genetablere en tro på, at vores karaktersystem ikke er blevet totalt udvandet.

Søren Pind har ellers ikke været ude med de store programerklæringer i forbindelse med sit nye ministerområde, men han har bebudet, at uddannelserne skal styrkes, at han gerne ser mere konkurrence, og at han ikke vil være afvisende over for private udbydere inden for de videregående uddannelser.

Privatfinansierede uddannelser kan være en mulighed, men vi har ikke brug for institutioner drevet af snæver købmandslogik. Vi har brug for uddannelsesinstitutioner, der generobrer respekten for sig selv, fungerer som samfundskritiske institutioner og har en høj faglighed.

Og naturligvis for, at de studerende vurderes efter en skala, der er til at tage alvorligt. Der er forskel på at være flittig og fremragende.