Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Ugens tal: Mandlige ledere scorer kassen - send dem på barsel

Løngabet mellem mænd og kvinder i lederstillinger er konstant stort. Mandlige ledere i private selskaber tjener 24 procent mere end kvindelige kolleger, mens mænd i det offentlige henter en månedsløn, der er 18 procent højere end deres kvindelige kolleger. Tvungen barsel til mænd vil ændre billedet, men danskerne vil selv bestemme.

Ugens tal: Så meget mere tjener mandlige ledere i det private i forhold til deres kvindelige kolleger. Fold sammen
Læs mere

Vi har været der før. Kvinder halter systematisk efter mænd i toppen af pyramiden. For nylig dokumenterede Danmarks Statistik, at danske kvinder kun sad på 17 procent af lederstillingerne af topposterne i form af bestyrelsesposter og direktørstillinger.

Nu har Danmarks Statistik set på lønningerne for mænd og kvinder i lederstillinger i henholdsvis det offentlige og det private, og løngabet er mærkbart. Mænd i det private tjener 24 procent mere end deres kvindelige kolleger, og mænd i det offentlige tjener 18 procent mere end deres kvindelige kolleger.

Hvad enten det gælder adgang til topposter eller lige løn for lige arbejde, halter Danmark efter vores nordiske kolleger. Ingen af tallene kan bortforklares. Det generelle billede ligger fast, og uanset hvor meget man diskuterer emnet, forskellen på mænd og kvinder, synes udviklingen at være fastlåst i en stabil ulige fordeling af goderne.

På trods af konstante forskelle mellem mænd og kvinder, vil de færreste politikere imidlertid lovgive sig frem til større lighed. Det har vi set i debatten om kvindekvoter og i tvungen barselsorlov til mænd. Den danske politiske kultur hylder kampagner og frivillighedens vej. Den politiske vilje rækker til at tvinge virksomheder til at forklare sig om andel af kvinder i ledelsen og ligeløn i håb om, at synliggørelse af ulighed vil forandre udviklingen.

Det er en illusion.

Hvert år udgiver World Economic Forum den omfattende rapport »The Global Gender Gap Report«, og hvert år får vi en indikation over, hvor længe det vil tage verdenssamfundet at opnå økonomisk lighed mellem kønnene. I den seneste rapport fra december 2018 lød forudsigelsen, at det vil tage 202 år at lukke det økonomiske gab mellem kønnene.

Rapporten viser, at Danmark halter efter en lang række lande, bl.a. alle de nordiske lande, Tyskland, USA og Canada, når det gælder økonomisk lighed mellem kønnene.

»Løngabet stiger i 30-årsalderen, hvor de fleste har gang i job og karriere. Det er den periode, hvor børn kommer til, men mens mænd, der bliver fædre, typisk arbejder mere, arbejder kvinder, der bliver mødre, mindre.«


Dansk Industri har i månedsmagasinet DI Business for nylig spurgt økonomiprofessor Nina Smith, hvad der skal til for at ændre kulturen: Øremærket barsel til mænd, konstaterer hun ifølge magasinet med et suk. Ifølge Nina Smith kommer velfærdsstaten utilsigtet til at fremme og finansiere husmoderrollen. Hver gang barselsorloven er blevet udvidet siden 1984, er det kvinderne som har taget den.

Rockwoolfonden har i en analyse fra foråret 2017 dokumenteret, at fordeling af barselsorlov er den mest afgørende faktor, når det gælder karrieregabet mellem kønnene. Eller som Kvinfo denne uge skrev i »Tal og fakta – mænd og kvinders liv«, så stiger løngabet i 30-årsalderen, hvor de fleste har gang i job og karriere. Det er den periode, hvor børn kommer til, men mens mænd, der bliver fædre, typisk arbejder mere, arbejder kvinder, der bliver mødre, mindre.

I DI Business bliver dilemmaet trukket skarpt op, for mens Nina Smith anbefaler, at politikerne ser på tvungen barsel til mænd, så fordelingen ikke bliver en privatsag i familien, repræsenterer Dansk Industris anbefalinger til virksomhederne den bløde mellemvare, som også har rodfæstet sig i den politiske kultur. DI opfordrer  virksomhederne til at dele barselsorloven mere ligeligt, og organisationen minder deres medlemmer om, at de skal fortælle den ikke-barslede forælder om muligheden for at tage forældreorlov.

De to synspunkter illustrerer problemstillingen i Danmark. På den ene side tyder alt på, at tvungen barsel vil have positiv effekt på adgang til topposter og lige løn. På den anden side ønsker danskerne friheden til selv at indrette sig.