Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Ugens tal: Systematisk efterslæb for kvinder i topposter

For første gang har Danmark fået en officiel statistik for kvinder i topposter. Renser vi statistikken for virksomheder uden ansatte, findes der i Danmark 350.000 bestyrelsesposter og direktørstillinger. Kvinder sidder på 17 procent. Tallene viser, at efterslæbet er generelt, og at der ikke er udsigt til markante forbedringer i kønsbalancen.

Danmarks Statistik har for første gang udarbejdet en opgørelse over andelen af mænd og kvinder i toppen af danske virksomheder, og ikke overraskende bekræfter statistikken, at danske kvinder halter alvorligt efter mændene, når det gælder adgang til bestyrelses- og direktionslokalerne.

Analysen fra Danmarks Statistik viser, at kvinder sidder på 17 procent af topposter i bestyrelser og direktioner. Det bekræfter tidligere undersøgelser, som viser, at Danmark halter efter Norden og oven i købet ligger under gennemsnittet for hele OECD. Hidtil har analyser af kønsfordelingen taget afsæt i afgrænsede virksomheder, f.eks. de børsnoterede selskaber.

Danmarks Statistik har imidlertid besluttet at gennemføre en analyse af samtlige danske aktie-, anparts- og iværksætterselskaber med udgangspunkt i 2017. Analysen vil blive en indikator for udviklingen i fremtiden.

Når vi renser for selskaber med ingen ansatte, findes der 349.583 bestyrelsesposter og direktørstillinger, og mændene sidder på 82 pct. af alle poster. Hvis vi splitter tallene op for bestyrelser og direktioner, er tendensen stort set den samme, dog sidder kvinder på 19 pct. af samtlige 165.785 bestyrelsesposter og på 15 pct. af samtlige 183.798 direktionsstillinger.

Det mest bekymrende er den lille andel af kvindelige direktører, for fødekæden til bestyrelser går gennem lederansvar.

Bekymringen bliver ikke mindre af, at det er bestyrelsen, som ansætter direktører, men hvis andelen af mænd i bestyrelserne forbliver høj, vil sandsynligheden for, at der ansættes en mand i direktionen være stor, for som CBS-professor og forsker i diversitet, Sara Louise Muhr, har sagt til Berlingske særtillæg »100 kvinder i toppen«: »Hvis man er ens i en ledergruppe, bliver der også en meget snæver idealforestilling om ledelse, hvor man skal passe ind i en snæver personprofil.«

Kampen for at få flere kvinder ind i topledelse ender i en cirkelslutning, hvor få kvinder som direktører giver færre kvinder at vælge imellem til bestyrelsen, som så igen vælger få kvinder til de ledige direktørstillinger.

Flest kvinder hos de allermindste

Kigger vi nærmere på Danmarks Statistiks analyse, finder vi den største andel af kvinder i topstillinger i selskaber  med under ti årsværk. I de mindste selskaber sidder kvinderne på 21 pct. af bestyrelsesposterne, mens de sidder i 16 pct. af direktørstillingerne. Det tal dykker markant, når selskaberne vokser. Kvinder udgør kun ti pct. af direktionen for selskaber med 10-49 årsværk. Er der mere end 50 årsværk i et selskab udgør kvinder kun otte pct. af direktionen.

»Når beslutningen om ansættelse af en kvinde bliver konkret, ender det i vanetænkning og tryghedsnarkomani, for ingen tør, når det kommer til stykket, pege på den fremmede fugl i flokken.«


Det paradoksale er, at næsten halvdelen af alle virksomheder gerne vil have flere kvindelige ledere, som det fremgår af Berlingskes Toplederpanel fra november i år. Når topledere bliver spurgt siger 62 pct., at kvinder bidrager til bedre arbejdsmiljø, 52 pct. mener, at de forbedrer beslutningsprocessen og 33 pct. mener, at flere kvinder i ledelsen vil forbedre virksomhedens resultat.

Alt taler med andre ord for, at cirkelslutningen skal brydes, men debatten om flere kvinder synes ikke at føre til noget, formentlig fordi debatten er sandet til i for eller imod kvoter, indførelse af symbolske måltal, som skal afrapporteres i regnskaber og ligestillingskonferencer, hvor kvinderne er i overtal, mens de få tilstedeværende mænd, der rykker, bliver klappet på skulderen.

Men når det virkelig gælder, når beslutningen om ansættelse af en kvinde bliver konkret, ender det i vanetænkning og tryghedsnarkomani, for ingen tør, når det kommer til stykket, pege på den fremmede fugl i flokken.