Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Flere kvindelige direktører kræver, at vi får flere kvinder i den private sektor

Kun en tredjedel af de heltidsbeskæftigede i den private sektor er kvinder. Det betyder, at rekrutteringsgrundlaget til toplederposter er yderst begrænset.

pernille
Pernille Erenbjerg var indtil for nylig den eneste øverste kvindelige direktør i et C25-selskab som koncernchef for TDC. Nu er TDC solgt, taget af Børsen og Pernille Erenbjerg er trådt tilbage, og dermed er der ikke en eneste kvinde som koncernchef for et C25-selskab. Ifølge Dansk Industri skal flere kvinder tage beskæftigelse i det private erhvervsliv, hvis andelen af kvinder i topledelse skal stige. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Claus Skovhus påpeger i Berlingske 22. december, at der er et systematisk efterslæb for kvinder på topposter i danske virksomheder. Det baserer han på nye tal fra Danmarks Statistik. Problemet er, at Claus Skovhus konkluderer for vidtgående på Danmarks Statistiks tal og uden hensyntagen til udviklingen over længere tid.

Mette Fjord Fold sammen
Læs mere

Det er yderst glædeligt, at Danmarks Statistik har påtaget sig at opgøre kønsfordelingen i de danske selskabers direktioner og bestyrelser, men deres opgørelse indeholder flere uklare faktorer. For eksempel om alle direktører er medtaget eller kun CEO/CFO (typisk mænd), antal direktionsmedlemmer i forhold til antal virksomheder, og type af bestyrelsesmedlemmer medtaget (generalforsamlingsvalgte vs. medarbejdervalgte) mv. Alt sammen vigtige aspekter for at tilvejebringe retvisende data. Det er første gang, at Danmarks Statistik laver denne opgørelse, og der er grobund for at kvalificere den. Det vil vi fra DIs side gerne støtte, da det er vigtigt med retvisende data på området.

Kvindeligt efterslæb

Der er et kvindeligt efterslæb – ingen tvivl om det. Men DIs egne analyser viser, at der til trods for en overvægt af mænd på direktions- og bestyrelsesposter i de danske selskaber er en positiv udvikling i gang. Flere kvinder vinder fodfæste i lederstillinger og i bestyrelseslokalerne. Særligt i de største danske selskabers bestyrelser (C25 og Large Cap) er der gennem de sidste ti år sket et markant løft i andelen af kvinder, så knap hvert tredje bestyrelsesmedlem nu er en kvinde. Ligeledes har kvinder indfundet sig på førstelinje-lederniveau, hvor andelen også ligger på cirka 30 procent.

Desværre svinder andelen af kvinder ind i de højere ledelseslag. Andelen af kvinder blandt menige direktører/vice presidents ligger på cirka 20 procent, og blandt CEOs/adm. direktører er andelen de seneste år fladet ud omkring 12-13 procent. Det er her, i toppen af virksomhederne, den helt store udfordring ligger: Flere kvinder skal helt frem til CEO-posterne.

»Selv om kvinderne i høj grad tager en videregående uddannelse, er det nødvendigt at få dem til at vælge uddannelser, der er rettet mod det private erhvervsliv.«


Et quick fix kan desværre ikke løse udfordringen, men der er en masse knapper, der kan skrues på. En af disse knapper er, at den samlede andel af kvinder, der arbejder i den private sektor skal øges. Kun en tredjedel af de heltidsbeskæftigede i den private sektor er kvinder, og det betyder, at rekrutteringsgrundlaget til toplederposter er yderst begrænset.

En anden knap at dreje på er uddannelsesområdet. For selv om kvinderne i høj grad tager en videregående uddannelse, er det nødvendigt at få dem til at vælge uddannelser, der er rettet mod det private erhvervsliv.

Og sidst, men ikke mindst er det væsentligt, at topledere fortsat skal have fokus på at få flere kvinder frem til leder- og toplederposterne også for derigennem at forbedre rekrutteringsgrundlaget til bestyrelserne. Ved at skrue på disse tre skruer kan vi sætte mere skub i udviklingen. Virksomheder har en klar interesse i at kunne tiltrække de dygtigste hoveder og fastholde dem ved at anskueliggøre deres karrieremuligheder – uanset deres køn.