Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Nej, Ole P. Kristensen, EU-domstolen er ikke aktivistisk

Advokat Anders Chr. Jensen førte sagen, der resulterede i den omdiskuterede »Muhlisdom«, indtil sin alderspension. Ifølge ham er kritikken af dommen uberettiget.

»Det vides ikke, om den danske regering vil lade Muhlissagen være gældende for de øvrige stramninger. I modsat fald vil den danske regering kunne vente at blive slæbt for EU-domstolen ved samtlige 20 øvrige stramninger,« skriver Anders Chr. Jensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Francois Lenoir

Et indlæg i Berlingske 5. august fra forhenværende professor i statskundskab Ole P. Kristensen giver anledning til at gå til tasterne. EU-domstolens dom 10. juli kaldet »Muhlisdommen« har givet anledning til de mest alarmerende udsagn om betydningen for dansk udlændingepolitik: en bombe, der anfægter centrale dele og kan ryste og underminere Danmarks udlændingepolitik.

Det er sandt, at dommen bestemmer, at det danske ægtefælletilknytningskrav er i strid med EU-lovgivningen. Derfor er det forbudt, da EU-retten har forrang.

Det betyder, at de afslag, som danske myndigheder har givet med henvisning dertil, er ulovlige. De skal derfor genoptages, og en opholdstilladelse skal falde.

Foto: Anders Chr. Jensen..

Spørgsmålet har politisk set ringe betydning, da der tale om formentlig et par hundrede familier. Ægtefælletilknytningskravet har aldrig haft den store betydning, da de tyrkiske familier kunne leve op dertil, godt hjulpet af dygtige danske advokater.

Lille konsekvens

​Betydningen formindskes yderligere af, at de familier, hvor moderen fik afslag, ofte er lykkedes med at opretholde familielivet. Det har selvfølgelig været særligt vigtigt, hvor der var mindre børn i familien, der havde fået opholdsret i Danmark.

Så den umiddelbare konsekvens af dommen er såmænd blot, at et antal tyrkiske kvinder får legaliseret et varigt ophold i Danmark. Det vil være af stor værdi for børnene og fremme familiens integration i Danmark. Bomben var en knaldperle.

»Den danske regerings hovedsynspunkt i Muhlissagen var, at stramningen var begrundet i et ønske om at fremme integrationen. Det synspunkt forkastes af EU-domstolen med en overbevisende begrundelse«


Dommen angik som nævnt ægtefælletilknytningskravet. Men hvad med de andre stramninger? Der er omkring 20 af dem, den ene mere fantasifuld end den anden.

Muhlisdommen har formentlig også en virkning for dem, da den begrundelse, der er anvendt i Muhlissagen, analogt kan anvendes for de andre stramninger.

Den danske regerings hovedsynspunkt i Muhlissagen var, at stramningen var begrundet i et ønske om at fremme integrationen. Det synspunkt forkastes af EU-domstolen med en overbevisende begrundelse. Der er ingen eller kun en bagatelagtig virkning for den senere integration. Tværtimod vil afslag på, at familien kan samles, have negativ virkning for integrationen.

Traktatforbud

​Samme hovedsynspunkt har den danske regering gjort gældende ved de øvrige stramninger. Et eksempel er rigoristiske boligkrav eller beskæftigelseskrav.

Det vides ikke, om den danske regering vil lade Muhlissagen være gældende for de øvrige stramninger. I modsat fald vil den danske regering kunne vente at blive slæbt for EU-domstolen ved samtlige 20 øvrige stramninger. Det er muligt, at Kommissionen vil rejse en sag mod Danmark for traktatbrud.

Ole P. Kristensen er vred over, at EU-domstolen optræder aktivistisk og undergraver den demokratiske legitimitet af EU-retten. Vreden er uden grundlag.

EU-domstolen har til opgave efter TFEU-artikel 267 at påse, at traktaterne overholdes, herunder Ankaraaftalen. Herigennem har EU-domstolen en mere fremtrædende rolle end de nationale domstole.

Domstolen er sammensat af dommere fra de enkelte medlemslande, og medlemslandene har mulighed for at fremføre deres synspunkter i de løbende sager – selvom de ikke er part i dem.

Men lad os se på, hvad det var for et twist, som Muhlisdommen afgjorde.

»Den danske regering har opfattet undtagelsen som en firesporet motorvej og i samtlige tilfælde og ved enhver stramning givet afslag.«


Kattelem

Hustruen havde fået afslag på opholdsret i Danmark som ægtefælle på grund af manglende tilknytning. Der var under sagen enighed om, at kravet om tilknytning var en ny stramning og derfor som udgangspunkt ulovlig at anvende som afslagsgrund.

Tyrkiske statsborgere har ret til ægtefællesammenføring efter de regler, der gjaldt 1. december 1980. Da var der alene krav om en »passende bolig«. Så alle senere danske restriktioner dermed som udgangspunkt er forbudte.

Den danske regering mente alligevel godt at måtte anvende reglen til afslag, da man mente, at »tvingende almene hensyn« gjorde det påkrævet.

Det er sandt, at der findes en undtagelse, der hedder »tvingende almene hensyn«. En tilsvarende kattelem findes ved de øvrige frie bevægeligheder.

Den er beregnet til særligt alvorlige enkeltsituationer. Den danske regering har opfattet undtagelsen som en firesporet motorvej og i samtlige tilfælde og ved enhver stramning givet afslag.

Så twisten var, om ægtefælletilknytningskravet udgjorde et tvingende alment hensyn. Det var – som nævnt foran – ikke domstolens opfattelse.

Rent teknisk var der tale om en fortolkning af ordet »begrænsning« i artikel 13 i Associeringsrådets Beslutning 1/80 af 19. september 1980.

Afgørelse af et sådant detailspørgsmål kan ikke betegnes som aktivistisk og undergravende. Tværtimod har domstolen udført den opgave, som EU-traktaterne har pålagt den.

Anders Chr. Jensen er fhv. advokat og førte den omtalte udlændingesag de første 12 år. Efter hans alderspensionering i november 2014 er sagen ført af advokat Thomas Ryhl.